Op mod 50 skoler kan fra næste skoleår og tre år frem få lov til at korte i elevernes skemaer, og skolerne må selv bestemme, hvad de frigjorte penge bliver brugt til.

Forsøget kommer fra undervisningsministeren, og hun åbnede i går for ansøgninger med en pressemeddelelse, hvor hun understregerede, at skolen er folkets. Til folkeskolen.dk uddyber ministeren sit forsøg.  

Forsøg med kortere skoledage klar: Men skoler har kort tid til at søge

"Folkets skole er jo overskriften for mit embede. Det her forsøg er til de folk, som lever og arbejder i folkeskolen. Det handler om at sige, hvad sker der, hvis vi giver lidt energi tilbage til lokalmiljøerne", fortæller Merete Riisager.

"Jeg mener simpelthen, at der er behov for at give tilbage til dem, der sidder med skolen i det daglige; ledelsen, lærerne, pædagogerne og selvfølgelig også eleverne. Og se hvad det er, de gerne vil".

Skolerne skal have større råderum over resurserne

Hun understreger, at reformens målsætning består for de skoler, som vil få lov til at gøre skoledagen kortere, men "der er mange veje, der fører til Rom", siger hun.

I dag giver loven allerede mulighed for at gøre skoledagen kortere, men her er skolerne forpligtiget til, at resurserne skal bruges på tovoksentimer.

KL: "Vi har ikke brug for misforstået frihed"

Med ministerens forsøgsordning kan skolerne selv bestemme den pædagogiske indsats, de ønsker at bruge de frigivne penge på.

"Der er flere forskellige muligheder for at arbejde henimod reformens mål og intentioner. Med det her forsøg kan skolerne kondensere resurserne på en anden måde. Derfor håber jeg, at det er en mulighed, som rigtigt mange skoler vil gribe og tage fat i ministeriet og kommunen", siger hun.

Forventer at KL støtter op om forsøget

De syv foreninger KL, Skolelederforeningen, BUPL, Danske Skoleelever, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre og FOA gik midt i marts sammen om at sende et brev til ministeren for at sende et signal om, at der ikke er brug for ændringer eller nye forsøgsordning.

Trods modstanden giver Merete Riisager udtryk for, at hun forventer, at KL vil samarbejde om forsøget.

Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne

"Det er selvfølgelig min forhåbning, at selvom KL har været en smule kølig overfor forsøget, så vil de bakke op omkring det, når nu regeringen siger, at det er sådan, og at vi ønsker det her forsøg".

Hvad siger du til, at de her foreninger er imod forsøget?

"Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt, at man ikke blander forskellige dagsordener sammen. Det her forsøg handler om kvalitet og forandring og om ejerskab til skolen".

"Det er sådan set min forventning, at foreningerne allesammen har en interesse i, at der er en lokal forankring af folkeskolen og reformen. Så det tror jeg nu nok, at vi skal nå frem til en eller anden god forståelse af, at det er det, vi arbejder henimod".

BUPL, KL og FOA vil have DLF med i reform-samarbejde

Både lærernes formand Anders Bondo Christensen og skolelederformand Claus Hjortdal pegede i går på, at ansøgningsfristen 4. maj er meget kort. Og det giver ministeren dem ret i.

"Der gået lidt for lang tid med at file tingene til, men jeg håber, at i og med at det blev meldt så klart ud i februar, sidder der allerede skoler klar, som ved, hvad de kunne tænke sig at bruge det til. Så forhåbentlig sidder folk klar ved tasterne", lyder det fra Merete Riisager.

Riisager om forsøg med kortere skoledag: Resurserne skal bruges på god undervisning