"Det var dumt, men det var ikke kun Danmark. Der var sygt mange lande, der havde slaver, men det er heller ikke nogen undskyldning. - Men så igen syntes jeg ikke at vi burde betale dem tilbage, det er lidt dumt. Ligesom hvis min tip-tip-tipolde far havde dræbt 10 mennesker og så at jeg skulle bøde for det. Er lidt dumt hvis du spørg mig."

Sådan lyder en af besvarelserne i en rundspørge blandt 175 børn i 6.-8. klasse, som HistorieLab har foretaget.  Anledningen er 100-året for salget af de tre caribiske øer, der tilsammen udgjorde kolonien Dansk Vestindien.

Vestindien solgt for 100 år siden - og racisme, er det noget man underviser i?

61 % af de adspurgte børn mener, at Danmark bør give en undskyldning. En skriver blandt andet:

"Jeg syndes at det er grufuldt. At vi kunne få os selv til at sælge og behandle dem på den måde giver mig dårlig samvittighed. Selvom jeg ikke var med, har jeg stadigvæk et ansvar som dansker, og hvis de vest-indiske øer vil have en undskyldning, så syndes jeg kun at det er fair at give den til dem".

Dermod er der ikke så stor opbakning til, at Danmark skal betale en erstatning. Det mener kun 31 procent af de adspurgte elever.

"Det var en helt anden tid dengang, end det er nu, og der er sket så meget siden. I dag kunne vi danskere, jo selvfølgelig ikke finde på at have slavere, så vi skal ikke betale erstatning til efterkommere, der ikke selv har været slavere. Men jeg syntes godt at vi kan sige undskyld et eller andet sted. Jeg syntes at det var dumt af Danmark at holde slavere, og jeg syntes især vi burde skamme os over, den måde vi behandlede slaverne på dengang, de fik ingen respekt".

Historiedysten 2016 rammer ned i en hvepserede

Erstatning ikke påkrævet Det forholder sig dog lidt anderledes, når der spørges til om efterkommere i dag bør sige undskyld til andre efterkommere. Her erklærer 50 % sig enige.

Rundspørgen udspringer ud af et aktionsforskningsprojekt HistorieLab har kørt på 10 skoler med deltagelse af 16 klasser, hvor et nyt digitalt undervisningsmateriale om Danmark som slavenation har været testet med udgangspunkt i at inddrage, engagere og i højere grad lægge op til elevernes egne refleksioner.

Reflekterede elever Forskerne bag forskningsprojektet og rundspørgen, Jens Aage Poulsen og Rikke Peters, siger:

"For os har det ikke været det vigtigste at finde ud af børnenes holdning, men at få eksempler på, hvordan de reflekterer over spørgsmålet. Men det er alligevel interessant, at de i det udsnit her er så enige om, at det var skamfuldt, og at en undskyldning er på sin plads, når de fleste samtidig også mener, at vi ikke skal betale erstatning. Sammen med vores øvrige observationer og interviews bekræfter det os i, at børn godt kan forholde sig til disse spørgsmål og spørgsmål til fortiden i det hele taget på reflekteret vis".

Danmarks dystre fortid fortalt for (store) børn

Rundspørgen er et led i et større dataindsamlingsarbejde med vægt på observation og kvalitative interviews og er i sig selv således ikke repræsentativ, men giver et billede af de deltagende elevers holdning til de forskellige spørgsmål. Den er dermed et blik ind i de kommende generationers holdning til Danmarks tid som slavenation. 77 % af de adspurgte elever vidste i øvrigt, at Danmark havde haft slaver, før de fik om emnet i skolen.