"Didaktikhåndbogen" rummer 20 kapitler og falder i to dele. Seks af dem viser, hvordan didaktiske teorier har udviklet sig til forskellige tider og forskellige steder i (den vestlige) verden, funderet i forskellige filosofiske retninger og farvet af samfundsmæssige udfordringer og prioriteringer. Forskellen på en angelsaksisk didaktisk tradition med afsæt i kognitiv psykologi og curriculumtænkning og en kontinental, overvejende tysk, filosofisk dannelsestænkning med vægt på selvbestemmelse og demokrati træder tydeligt frem i disse kapitler.

Nu hvor læreruddannelsen er blevet stærkt instrumentaliseret, og hvor konceptdidaktiske efteruddannelsestilbud udbydes af firmaer og forlag, er disse kapitler vigtige til at give lærere og studerende et teoretisk grundlag for analyser og kritiske refleksioner over tendenserne i tiden. Tre af kapitlerne præsenterer forskellige vinkler på tysk didaktisk tradition med navne som Klafki, Heimann, Schultz og Luhmann som inspirationskilder. "Curriculumteori og kognitiv didaktik", "Reformpædagogik" og "Dansk didaktik - en historie" er overskrifterne på de øvrige tre kapitler i del A.
Som det jo ofte gælder for antologier, forholder værket sig kun sporadisk til ligheder og forskelle mellem de præsenterede tilgange. De studerende må således selv analysere teksterne og få øje på sammenfald i synspunkter og begrundelser og uenigheder i forståelsesformer, i bedste fald sammen med lærere og kammerater, hvis undervisning og studieformer tillader det. 
Del B rummer 14 artikler, der spænder bredt over en række didaktiske temaer med betydning for lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning og med bidrag til forståelse af, hvordan børn (mon) lærer. Også i denne del repræsenterer de forskellige bidrag forskellige grundforståelser, som kalder på analyser og drøftelser.
De to redaktører har i indledningen formuleret elleve didaktiske spørgsmål, som enhver undervisningsplanlægning og -gennemførelse må forholde sig til - fra "Hvilket klassetrin skal det (undervisningsforløbet) gennemføres på?" til "Hvis du skulle lave en revideret plan – hvordan skulle den så se ud?" For hvert spørgsmål henviser de læseren til en eller flere af de 14 artikler. Henvisningerne giver overvejende god mening og bidrager til en slags overblik over bogens del B, uden at der dog gøres opmærksom på, at artiklerne kan bunde i forskellige grundforståelser. Desuden undrer det mig, at der ikke henvises til artikel 9, "Hvordan lærer børn", af Lene Tanggaard. Artiklen er central ved at præcisere en række begreber vedrørende børns læring set fra et psykologisk perspektiv – det perspektiv, som læring og læreprocesser hører til i - og ved at undersøge, hvordan viden om børns læring kan bruges i skolen. De didaktiske implikationer af vores viden om børns læring er nemlig altid til drøftelse, der eksisterer ikke noget ét til ét-forhold mellem undervisning og læring. Men som hun skriver: ”Spørger du eksperterne, har de helt sikkert en opskrift på succesfuld læring eller et koncept klart til dig, der kan købes dyrt”. Tanggaard fremhæver, at børns læring altid handler om noget, om at lære at cykle, at sætte kommaer, at lave en PowerPoint-præsentation – og at børn lærer at gå i skole for at lære (noget) i skolen. Med en kulturpsykologisk forståelse af læring bliver adgang, transparens samt deltager- og læringsbaner analytiske redskaber, som peger på begrænsninger i forestillingerne om, at læring kan styres gennem mål.

Artikel 10, forfattet af Bodil Nielsen, diskuterer mål og konkluderer, at læreren skal formulere tydelige mål for, hvad eleven skal sigte mod at lære.

De forskellige pointer i de to artikler er et eksempel på nødvendigheden af, at undervisningen i læreruddannelsen giver de studerende plads og hjælp til at analysere argumenterne og referencerammerne og kritisk at reflektere over begrundelserne og de didaktiske implikationer. Undervisning med afsæt i de to forskellige forståelsesformer vil formentlig blive ganske forskellig og forskellene i budskaberne derfor ikke ligegyldige.

Pladsen tillader ikke anmeldelse af de 20 atikler, men der foreligger med denne udgivelse udfordrende stof til læreres og studerendes arbejde med didaktiske teorier og aktuelle didaktiske temaer.