"Der er helt klart et frihedselement", fortæller Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalena Maier, der vil give skolebestyrelserne et stærkere mandat.

"Det bliver måske sådan lidt gammelromantisk, men idéen er jo egentlig den her local community-idé. Derfor har vi også foreslået at der sidder lokale repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet og foreningslivet i skolebestyrelserne", fortæller hun.

"Frihedstanken handler også om at sætte skolen fri for de mange dokumentationskrav. Det gælder både de nationale test, læringsmålstyret undervisning og obligatoriske elevplaner. Det er ud fra en optik der hedder: 'Hvad skal vi egentlig bruge det til?', for det er der aldrig nogen, der spørger om. Vi har et ønske om, at en skole skal være sit bedste jeg ud fra sine egne kriterier. Hvis der så er en skole, som ikke performer, og eleverne ikke lærer noget, så har vi et tilsyn og en skolebestyrelse, der kan prikke til lederen og gøre opmærksom på problemet."

Men hvordan skal man opdage, at en skole ikke performer, hvis man ikke har de nationale test?

"Det har vi selvfølgelig drøftet. I forhold til at kunne tyde den faglige kvalitet, er der stadigvæk afgangsprøverne. Men jeg har sådan set heller ikke noget stort problem med Pisa-testene. Det virker måske lidt kontroversielt, for nu sidder jeg og siger at vi gerne vil afskaffe de nationale test. Men Pisa er jo for det første meget mere velfunderet i deres kvalitative sammensætning. De har ikke været udsat for samme kritik, som de nationale test de har. Samtidig er det stikprøver, og det er jo interessant, fordi i stedet for at alle danske skoleelever skal igennem nationale test i 2., 4. og 7. klasse, så siger laves der en stikprøve på et repræsentativt udsnit hvert fjerde år. Men vi ser ikke nogen grund til at skolerne skal sammenligne sig med hinanden."

Alternativet: Timingen er rigtig til at gøre testene frivillige 

Alternativet vil også gøre op med obligatoriske standpunktskarakterer. 

"Karaktererne bliver brugt som styringsredskab, ikke som pædagogisk redskab. Vi har ikke noget imod karakterer, men den måde, de bliver brugt på. Når de bliver brugt som styringsredskab, går ideen om karakterer som et udviklingsredskab væk".

Klassiske fag under nutidige rammer

Da Alternativet for en uges tid siden lancerede, at partiet vil have nye fag på skemaet, gav det stor debat både politisk og på bl.a. folkeskolen.dk. Men partiet vil ikke afskaffe fag som historie og samfundsfag - de skal leve under en blok, der hedder 'medborgerskab', forklarer Carolina Magdalena Maier: 

"Så hvis du siger, at du har en ramme, der hedder medborgerskab, så har du derunder historie eller samfundsfag. Hvordan skolen vælger at lægge det ind og køre sine forløb, er op til skolen selv. Selvfølgelig skal man stadig undervise i historie og undervise i samfundsfag. Jeg er selv sociolog. Jeg vil nok være den sidste, som sagde at man ikke skulle undervise i samfundsfag."

Men "medborgerskab" skal være den dominerende overskrift?

"Ja, det holder vi fast på. Det er nemlig vigtigt. Når vi siger, at klima og bæredygtighed bliver en ramme for naturfagene, så er det jo fordi, at vi helt klart peger på, at det er en udfordring for vores samfund. Vi er i en klimakrise og de børn, der går i vores folkeskole i dag, er jo dem, der skal ud og løse den, når de engang bliver færdige. Så derfor holder vi fast i at rammen skal lægges ned over faget, men at faget stadig er vigtigt. Tag for eksempel historie. Medborgerskab kan aldrig stå for sig selv uden den historiske forankring, men vi vil bare gerne knytte det ud til fremtiden også. Så hvor man i dag meget har historie som en bagud-skuende ting, så er det interessant at knytte det op i sådan et medborgerskabselement og sige: 'Vi skal kende vores fortid, for at kunne forvalte vores fremtid'".

Men det bagudskuende i historiefaget har vel også en værdi i sig selv?

"Jo, det har det helt klart. Det er fint at lære om kongerækkerne. Vi vil bare også gerne knytte det op på medborgerskabstanken".

Alternativet vil have nye fag på skoleskemaet

At vælge hvad der er vigtigt

Mange faglærere mener, man bliver nødt til at have noget grundviden, før man kan sætte det i spil i forhold til noget aktuelt. Når man tager et aktuelt tema og giver det højere prioritet som ramme og nedprioritere grundviden, bliver det så ikke en lidt omvendt tilgang?

"Vi vil jo ikke nedprioritere naturfagene til fordel for, at vi skal til at snakke om klima. Det handler om, at hver gang vi har et fag, som berører noget naturvidenskab, så bliver vi nødt til at se det i den ramme, der hedder 'klima og bæredygtighed'. Det er lidt det samme med medborgerskab også i 0. og 1. klasse. Når man er ude og lære noget om samfund, så handler det også om 'hvordan er jeg medborger i det samfund'. Det bliver et valg fra vores side, og det er det nye i forhold til at sige, at vi også lever i en tid, som forandrer sig. Vi lever i en tid, som i den grad også kalder på, at vi kan løse nogle af de udfordringer, vi ser. Og der tror vi svaret er, at vi fra et helt tidligt stadie udfordrer eleverne på hele tiden at skulle forholde sig til det er medborgerskab. Men der er vi jo blevet meget kritiseret for politisering".

Det er vel også en instrumentalisering i den forstand at i stedet for at det er en konkurrencestat, som vi skal danne børnene ind i, så skal vi være klimaknusere. I vil jo noget med eleverne...?

"Jeg vil klart afvise, at vi skal ud og fortælle børn hvordan de skal leve i verden og hvilke værdier de skal tage på sig, men vi vil helt klart gå ud og sige: 'Jamen, I bliver nødt til at forholde jer til de udfordringer, I møder'. Hvis man ikke er enig med os i, at der for eksempel er en klimakrise, så kan jeg godt forstå, at man siger, at der er tale om en instrumentalisering eller en politisering. Vi vil gerne tage på os, at vi definerer et nødvendigt indhold. Det står vi helt inde for."

Hvordan er det at være lærer i Alternativets skole?

"Man skal føle at man får plads til at bruge sin faglighed. Lærerne i dag bliver påtvunget alle de her krav, som de ikke nødvendigvis synes gør deres undervisning bedre. Vi vil gerne have en skole, hvor lærerne er stolte af deres faglighed og som er sat fri på et mere praktisk plan i forhold til undervisningstimer, forberedelsestimer og sparring".