Bennys bukser brændte.

Børge råbte åh!

Børge havde nemlig

Bennys bukser på.

Danmarks eneste professor i børnelitteratur, Torben Weinreich, var ikke bleg for at kalde Halfdan Rasmussens digt med bogstavet B for det bedste digt skrevet på dansk, da han i formiddag læste det højt for en stor forsamling af lærere, bibliotekarer og forlagsrepræsentanter, som var samlet til Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmarks, seminar om børne- og ungdomslitteratur.

Digtet stammer fra Halfdan Rasmussens 'Halfdans ABC', som blev udgivet i efteråret 1967. Og netop tidspunktet er værd at notere sig, for inden for fem uger det efterår udkom der en håndfuld børnebøger, som rigtig mange kender, og som senere har fået status som hovedværker. Det er Ole Lund Kirkegaards 'Lille Virgil', Cecil Bødkers 'Silas og den sorte hoppe', Benny Andersens 'Snøvsen og Eigil og katten i sækken' og Flemming Quist Møllers 'Cykelmyggen Egon'.

Ny undersøgelse om læsning: Forældreopbakning virker

Det var fem børnebøger, som totalt ændrede den måde, danske forfattere både dengang og i dag skriver til og om børn på, understregede Torben Weinreich for forsamlingen:

"Før 1967 var børnelitteraturen i Danmark - lidt barsk sagt - degenererende. Der skete intet nyt, og alt blev skrevet efter det samme mønster. Men i efteråret 1967 skete der pludselig en eksplosion, da de fem bøger udkom. Det var ikke noget, man bemærkede med det samme, men i de følgende år indså man, at der var sket noget helt særligt med de fem bøger, fordi de påvirkede børnelitteraturen så markant."

Bøger på børnenes betingelser

Det nye i de fem bøger var indholdet og sproget. Med andre ord: Det hele, som Torben Weinreich udtrykte det. Han har beskæftiget sig med børnelitteratur i mere end 50 år, både som forfatter af og om børnelitteratur og som professor i emnet, så han kan selv huske, da de fem bøger udkom.

"Indholdet blev ændret med et persongalleri og et miljø, som ikke tidligere var set i dansk børnelitteratur. Vi havde ikke set hverken en Silas eller en Virgil før i bøger til børn. Og sproget var både nyt og kraftfuldt", mener professoren, som understregede sin pointe med at læse dele op fra både Lille Virgil, den første bog om Silas og Halfdans ABC.

"Ingen havde skrevet sådan til og for børn før. Pludselig var tingene på børnenes betingelser, og bøgerne trådte ind i børnenes verden, fordi de blev skrevet i et sprog, børn selv bruger, når der ikke er voksne til at rette dem."

Vær belæst

Samtidig ændres børnenes rolle i bøgerne. Hvor børnelitteraturen før 1967 i stor stil var domineret af voksenautoriteter - såsom lærere - der som myndighedspersoner opsatte regler fra børnene, kom der i 1967 pludselig en karakter som Silas, der søger konfrontationer med de voksne, som bliver bange for ham, fordi de er vant til at styre og få ret, forklarede Torben Weinreich.

"Silas var det første individ i dansk børnelitteraturs historie - det første barn, der fremstår med menneskets rettighed til verden. Dengang var han enestående for dansk børnelitteratur."

Hvorfor i 1967?

Bag bøgerne står fem forfattere, som ikke havde skrevet børnelitteratur før, og som ikke havde aftalt, at der skulle ske noget nyt - det skete bare. Men hvorfor var det lige i 1967, børnelitteraturen ændrede sig, når det var i 1968, der for alvor skete oprør i samfundet, spurgte professoren, og kom selv med et bud på svaret:

"Der skete en del nyt i 1967. Vi fik moms i Danmark, prinsesse Margrethe og Henrik blev gift - og ikke mindst blev den legemslige afstrafning forbudt i skolerne. Venstresocialisterne blev dannet, der var militærkup i Grækenland, en række krige var i gang og Che Guevara blev dræbt. Alt sammen danner det et billede af en tid, hvor der var oprør undervejs - en tid, hvor der var plads til at gøre op med den dårlige børnelitteratur, der havde været hidtil."

Oprøret i samfundet banede altså vejen for, at en række forfattere - helt enestående, som Torben Weinreich formulerer det - udgav titler, som blev de stjerner, man siden har kunnet rette ind efter i dansk børnelitteratur.

Litterært overblik til dansklærerne

"Det er ikke sikkert, senere børnebogsforfattere har været bevidste om, at det var de fem værker, de var inspireret af, men børnelitteratur i dag kunne slet ikke have det mangfoldige udtryk, det har, hvis ikke en række forfattere og forlag havde brudt med de forrige årtiers ensformige børnelitteratur", fastslår Torben Weinreich og tilføjer:

"På den måde står eftertidens forfattere i tydelig gæld til forfatterne fra 1967 - også i dag, hvor der på original vis bliver eksperimenteret endnu mere med børnelitteraturen. 1967 er ikke en løftet pegefinger, men i stedet et godt råd til forfattere: I kan skrive, som I selv vil til de børn, I gerne vil i kontakt med."