Det kræver ikke direkte hjemmel i loven, hvis ministeriet vil udsende en vejledning i, hvordan skolerne bør arbejde med at opfylde de forenklede Fælles Mål, som blev udarbejdet i 2014.

Det skriver undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, i et svar til Alternativets skoleordfører Caroline Magdalena Maier. Hun har nemlig spurgt ministeren, hvilken hjemmel ministeriet og de enkelte kommuner har til at vejlede i, hvordan skolerne skal gennemføre 'målstyret undervisning' og generelt "anlægge andre og flere rammer", end der fremgår af selve lovteksten.

"Vejledningsformen anvendes ved udsendelse af stof, der ikke er bindende", fastslår ministeren i sit svar og bekræfter, at folkeskoleloven ikke stiller krav om læringsmålsstyret undervisning. Men:

"Det er en central del af folkeskolereformens målsætning, at skolerne i højere grad arbejder ud fra læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum", skriver Merete Riisager.

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk 

Lovbundet er det til gengæld, at der 'løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder af elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter' og at 'undervisningen skal sigte mod, at eleverne opnår de kompetencer, der er fastlagt i de Fælles Mål for de enkelte fag og emner', lyder det videre fra undervisningsministeren.

Alternativet: Betryggende svar

Carolina Magdalena Maier finder det betryggende, at ministeren bekræfter, at loven ikke siger noget om, hvilke redskaber - for eksempel målstyret undervisning - skolerne skal bruge for at leve op til de lovbestemte mål.

"Det lader til, at der er en vis valgfrihed for skolerne, hvis man i øvrigt laver løbende evalueringer", siger hun til folkeskolen.dk og tilføjer, at skolerne ellers, ifølge hende, har oplevet et tab af metodefrihed.

"Det må være på grund af embedsværket og deres vejledning. Der er af embedsværket blevet konstrueret et fedtlag mellem loven og skolerne, og det må vi ind og kigge på", siger hun.

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

"Det her er blevet udlagt for skolerne som krav, og det må vi gå embedsværket på klingen med, hvordan er sket".

Også fra en af forfatterne bag Fælles Mål lyder der kritik af, hvordan der er blevet vejledt i dem.

Jeppe Bundsgaard, der sad i den arbejdsgruppe, som i 2014 lavede de nye Fælles Mål for danskfaget påpeger, at der har været en "underkommunikation" af målene og formålet med dem fra ministeriets side, og at den medfølgende vejledning til skolerne er utilstrækkelig.

Fælles Mål-forfatter: Der var ikke tid nok

Vil muligvis reducere antallet af mål

Til Politiken søndag sagde Merete Riisager, at læringsmålsstyring "udspringer af en god intention om, at lærerne skal opstille mål for undervisningen" men at et godt værktøj bliver kontraproduktivt, hvis "det bliver taget for langt".

I den forbindelse peger undervisningsministeren på de mere end 3.000 lovbundne mål, hun mener der er i Fælles Mål, når de bliver brudt ned i undermål.

Det vil Merete Riisager nu se på, om skal laves om. I første omgang vil hun se på, hvordan målstyringen fungerer i praksis, og derefter vil hun sammen med de andre partier bag folkeskoleforliget diskutere, om antallet af mål skal reduceres, siger hun til Politiken.

Før sommerferien lagde daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby op til, at det arbejde skulle påbegyndes ved førstkommende lejlighed. I mellemtiden er der altså kommet en ny minister til, men folkeskolen.dk har ikke kunnet få et interview med hende om, hvornår og hvordan hun eventuelt vil reducere antallet af bindende mål.  

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel