Det gik lige vel hurtigt, da arbejdsgrupperne i 2014 skulle lave de nye forenklede Fælles Mål, som daværende undervisningsminister Christine Antorini kaldte "folkeskolereformens rygrad".

Det siger professor Jeppe Bundsgaard, der sad i arbejdsgruppen, som lavede de nye mål for danskfaget.

"Den praksis, man har i ministeriet, gør, at alting går meget stærkt. Arbejdsgrupperne, der skulle lave mål for dansk og matematik, havde knap et år, og det er naturligvis ikke tid nok til at kunne komme igennem en ordentlig faglig diskussion", lød det i går fra Jeppe Bundsgaard via en Skype-forbindelse til en konference på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Konferencens emne var, om mål for undervisningen står i vejen for almen dannelse. Det mener Jeppe Bundsgaard ikke er tilfældet.

"Men det er vigtigt at være opmærksom på, om der opstår 'banaliseringspraksisser', hvor man forsøger at reducere målene til noget, man kan 'hakke af'. Set fra mit perspektiv er Fælles Mål noget, der aldrig kan nås, men som vi skal arbejde hen imod. Det er de færreste mål, der kan 'hakkes af'", sagde han.

Embedsmænd har ændret i Fælles Mål efter aflevering

Utilstrækkelig begrebsafklaring og vejledning

Jeppe Bundsgaard mener, der har været en "underkommunikation" af målene og formålet med dem fra ministeriets side, og at den medfølgende vejledning er utilstrækkelig.

"I arbejdsgruppen for dansk forsøgte vi at få mulighed for at indføje begrebsforklaringer direkte ind i målene, for eksempel ved eksemplificeringer, men fik af vide, at det var et eksplicit krav, at vi ikke skulle lave begrebsforklaringer", sagde han og tilføjede:

"Vejledningen er så skrevet af en anden person end dem, der har lavet målene, og jeg synes ikke, den har tilstrækkelig høj kvalitet".

Desuden undrer Jeppe Bundsgaard sig over, at det var et specifikt krav til arbejdsgruppen, at der ikke måtte indgå erkendelses-, holdnings-, eller indstillingsmål.

"Der måtte for eksempel ikke være et mål om, at eleven oplever det som vigtigt, at en tekst gennemarbejdes, at man kan indgå i en demokratisk debat eller lignende", sagde han.

Det betyder dog ikke, at målene i sig selv står i vejen for, at eleverne også opnår almen dannelse. For eksempel er der flere mål om at kunne indgå i samarbejde, pointerer han.

Departementschef: "Vi har nærmest været styringsfanatikere"

Behov for undersøgelser af målenes betydning for praksis

"Det er vigtigt at forholde sig kritisk til interessante og bestemt også potentielt problematiske projekter, der handler om måling af og styring via data, men der er ingen direkte sammenhæng mellem Fælles Mål og det, kritikerne har døbt målstyringshysteriet", lød det fra Jeppe Bundsgaard.

Helt generelt er det på tide at løfte blikket fra de abstrakte og principielle diskussioner til empiriske undersøgelser af praksis, var professorens budskab.

"Der er brug for empiriske undersøgelser af konsekvens af målstyring i praksis. Man bør også se på praksis før 2014, hvor mange lærervejledninger også havde hak af-tilgang i forhold til de gamle Fælles Mål", sagde Jeppe Bundsgaard.

Knap to måneders offentlig debat om Fælles Mål

Konferencen på DPU tog udgangpunkt i udgivelsen Cursiv #19 om målstyring og dannelse. Udgivelsen kan hentes via nedenstående link: