Det er så småt to år siden, Kerteminde Kommune indkøbte læringsplatformen MinUddannelse til alle kommunens skoler. Fokus har indtil videre været på at få dansk- og matematikforløb på platformen.

I april var Folkeskolen på besøg i den nordøstfynske kommune, hvor lærerne så potentiale i platformens muligheder for undervisningsdifferentiering og selvevaluering - men samtidig var der bekymring over den tid, systemet slugte.

I dag er lærere i flere og flere fag begyndt at arbejde med læringsplatformen i deres undervisning, fortæller Thomas Dreisig, pædagogisk it-vejleder i kommunen.

»Der er oprettet forløb til 96 procent af alle hold i kommunen mod 47 procent ved slutningen af sidste skoleår. Vi kan naturligvis kun se, at de er startet, ikke hvad indholdet i forløbene er, eller hvor meget de bliver brugt, men det indikerer, at der sker en udvikling«, siger han.

Økonomi i Brugerportalsinitiativet

Laver forløb på den halve tid

En af de lærere i Kerteminde Kommune, der så småt er kommet i gang med at lave undervisningsforløb i MinUddannelse, er Lisbeth Blichfeldt. Hun er Langeskov Skoles eneste underviser i geografi på overbygningen. Lærerne i Kerteminde er sikret tid til fælles forberedelse i fagteam, og der rykker det, hvis der er tid til at arbejde med MinUddannelse, fortæller hun.

»Hvis jeg og de andre naturfagslærere på overbygningen kan hjælpes ad om at lave forløbene, på den måde at man kan dele arbejdsbyrden, og det giver mening, når man sætter det sammen, så kan man lave forløb på den halve tid«, siger geografilæreren, der vurderer, at hun bruger mellem seks og otte timer på selv at lave et forløb i MinUddannelse.

»Jeg kan godt mærke, at det er en stor fordel at være tre om tingene i stedet for at stå alene med det. Men det kræver, at man er enige om nogle grundlæggende ting omkring undervisning«.

Det er også gennem samarbejdet i fagteamet, at Lisbeth Blichfeldt suger viden til sig om læringsplatformen, fortæller hun.

»Der er nogle, der bare har talent for at bruge it, og som hurtigt har lært at bruge MinUddannelse på en måde, hvor jeg står og tænker, hvordan de mon kom fra A til B. Der er det bare med at suge til sig«.

En af de lærere, der efter eget udsagn føler sig mere hjemme i systemet, er Martin Klaja fra Langeskov Skole, som underviser i matematik og derfor har arbejdet med platformen i længere tid.

»Det går meget hurtigere nu end i starten. Derfor begynder det for mig også at virke fornuftigt. Jeg kan mærke, at det giver en didaktisk værdi til min undervisning«, siger han og tilføjer, at også han oplever fagteamet som den vigtigste sparringspartner.

»Jeg har en kollega, som jeg laver forløb sammen med, og der er et stort potentiale. Det spiller virkelig, fordi vi har samme opfattelse af tingene«.

Ingen af de to lærere på Langeskov Skole ser indtil videre et større potentiale i gennem MinUddannelse at dele læringsforløb med lærere på andre skoler i kommunen eller sågar i andre kommuner, der bruger samme læringsplatform.

»På sigt kan jeg godt se det blive et inspirationsredskab, hvor jeg kan tage dele af andres læringsforløb. Men man laver forløbene i en sammenhæng med de bogsystemer og digitale resurser, man har til rådighed. Det skal give mening at dele, og det gør det primært med lærere, man deler læremidler og syn på undervisning med. Det kan ikke nytte noget, at man bruger tid på at samarbejde om noget, man bagefter ikke kan se give værdi til undervisningen«, siger Lisbeth Blichfeldt.

»99 procent af gangene skiller jeg alligevel en anden lærers forløb, som jeg ikke har været inde over i tilblivelsesprocessen, ad i så mange dele, at jeg lige så godt kunne have lavet det selv«, tilføjer Martin Klaja.

Uafklarede ophavsretsspørgsmål står i vejen for deling

Stadig en tidsrøver

Lisbeth Blichfeldt oplever som tillidsrepræsentant for lærerne på Langeskov Skole stadig en udbredt frustration over, at arbejdet med læringsplatformen tager meget tid - noget, hun ikke oplever af have i overskud i sit arbejde som lærer.

»Vi bruger stadig rigtig meget tid på det. Der er stadig meget fokus på dansk og matematik, og så må vi andre tiltuske os noget tid til at lægge nogle forløb ind«, siger hun.

Der ligger ikke noget krav ovenfra om, at lærerne skal begynde at lægge forløb ind i platformen, men Lisbeth Blichfeldt gør det alligevel for at vænne sig til det.

»For ens egen skyld er man nødt til at gå i gang nu, inden det bliver et krav, at man gør det«, siger hun.

»Jo mere man arbejder med det, jo hurtigere og jo sikrere bliver man også i det. Der er også en vis lydhørhed fra ledelsens side, i forhold til at man ikke bare kan sætte ti skibe i søen på én gang. Hvis man prioriterer, at lærerne skal det her, så er der noget andet, vi ikke når«.

Det, der især tager tid at gennemskue, er, hvordan tingene bliver præsenteret for eleverne. Det skærmbillede, lærerne taster undervisningsforløb ind i, og især den måde, læringsmål og tegn på læring bliver præsenteret på, kan se helt anderledes ud, når eleverne åbner dem.

»Det finder man ud af hen ad vejen, og så gør man tingene på sin egen måde - og måske også anderledes, end MinUddannelse har lagt op til. Men det tager tid at gennemskue«, siger Martin Klaja.

Potentiale i dynamisk elevplan

MinUddannelse har været en større eller mindre del af arbejdslivet for alle lærere i Kerteminde Kommune i godt to år. Og på trods af frustrationerne over tidsfaktoren kan både Lisbeth Blichfeldt og Martin Klaja se potentialer i platformen som et pædagogisk redskab for dem som lærere.

Geografilæreren peger på, at det er en fordel for hende, at alt, der relaterer sig til elevens undervisning, samles på ét sted. Det giver fordele, når man som lærer skal overtage en elev fra en anden lærer og i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.

»Vi har lige haft skole-hjem-samtaler, og der var der ikke mange forældre, der havde været inde at kigge på platformen. Men det skulle gerne komme. I gamle dage lavede man elevplanen en uge før samtalen, havde samtalen, og så var det det. Nu kan forældrene logge sig på og følge med undervejs. På sigt kan det blive rigtig godt«, siger hun - dog med den tilføjelse, at det skal afstemmes, hvad man egentlig kan se.

»Nogle kollegaer arbejder med meget konkrete læringsmål - selv arbejder jeg med, at eleverne kan gå ind og kommentere på dem. Både mine elever og deres forældre har været lidt forvirrede over, at man ikke bare kan gå ind og krydse af og se, om man har lært det, man skal«.

Martin Klaja ser især et potentiale i at kunne inddrage mange medier i et samlet undervisningsforløb i stedet for at skulle arbejde med levende billeder ét sted, tekst et andet og andre medier et helt tredje.

»Det gør en kæmpe forskel at kunne bruge videomateriale som en integreret del af et undervisningsforløb. At eleven kan gå tilbage og se en video igen uden at skulle ud af forløbet, og uden at resten af klassen også bliver nødt til at se den igen«, siger han.

Skal understøtte lærerarbejdet

Og netop at få læringsplatformen til at give mening i lærerarbejdet er den helt store målsætning for Thomas Dreisig.

»Vi har ingen interesse i at slå folk oven i hovedet og tvinge dem til at bruge tid på noget, de ikke kan se værdien i. Lærerne skal bruge platformen, fordi de synes, den er brugbar og en hjælp for dem i deres arbejde«, siger han.

Derfor er der heller ikke nogen planer om at pålægge lærere i alle fag at lave en vis mængde forløb, fortæller han.

»Lærerne er meget forskellige steder, og der skal være plads til, at de finder ud af, hvordan platformen kan bakke op om netop deres arbejde i deres eget tempo«, siger Thomas Dreisig, der dog ser en udfordring i, at læringsplatformene er vokset ud af et ønske fra ministeriet om klare målsætninger.

»Det er farligt at have et meget snævert blik på, hvad læring er, og en tilsvarende snæver opfattelse af læringsmål. Systemet rummer fleksibilitet, men er stadig meget individorienteret. Det skal være lettere at stille opgaver til en gruppe elever i stedet for til enkelte med et ønske om at kunne vurdere læringsmål«, siger han.

Her mener it-vejlederen, at der er meget stille fra ministeriet i øjeblikket.

»Når man får flere mål i spil, bliver det tilsvarende nødvendigt for den enkelte lærer at bruge mere tid på evaluering og opfølgning, så målene ikke kommer til at stå alene. På samme måde bør der fra centralt hold bruges flere kræfter på at følge op på det projekt, man har sat i søen, i stedet for at overlade det til andre at få det til at fungere«, siger han.

It-vejlederen understreger dog - i samklang med lærerne på Langeskov Skole - at et halvt år måske nok kalder på en journalistisk opfølgning, men at det ikke er for lang tid at regne, når man snakker implementering af en så gennemgribende ændring af en skolehverdag.

Hvornår har du så lyst til at se mig igen, Thomas Dreisig?

It-vejlederen griner og understreger, at pressen naturligvis altid er velkommen, men at man nok skal regne med, at man først om tre år kan se, om ambitionen om at gøre læringsplatformene til et pædagogisk redskab for lærerne er opnået.

»Den frygt, jeg mest hører udtalt, er, at man med alle de bedste intentioner fra centralt hold tvinger lærerne til at forlade en pædagogik, der virker, fordi tiden ikke er til at få den med over på den nye platform. God undervisning tager tid, og hvis man insisterer på platformen og læringsmålene uden at give lærerne tiden til også at få den gode pædagogik med over i de nye rammer, så er det et tilbageslag«, siger Thomas Dreisig og tilføjer:

»Der kommer til at ske en del fra afslutningen af dette skoleår frem mod det næste, og hvis man der kan se, at vi er begyndt at forlade en problemorienteret gruppearbejde-pædagogik til fordel for en tilbagevenden til simpel behaviorisme, så skal der denondelynemig sadles om i en vis fart«.