Mere end 700 klasser har indsendt måleresultater fra det store eksperiment, der fandt sted i september. Det er flere målinger end forskerne normalt har adgang til, og ifølge adjungeret professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Geo Clausen er resultatet klart: "Der skal mere luft ind i lokalerne".

Brug for bedre ventilation

"Nu er der dokumentation for, at det ser skidt ud. Man bør klart gøre noget ved problemet", siger Geo Clausen.

Man kan lufte ud i frikvartererne, men det er langtfra nok. Der skal bedre ventilation ind på skolerne, understreger han.

Den tunge luft i klasselokalerne betyder, at eleverne lærer mindre, end de ville kunne i en bedre luftkvalitet. De bliver trætte og uoplagte eller risikerer at få hovedpine. Forskning fra DTU viser, at elevers evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 kommer op mellem 1000 og 2000 ppm. Ppm står for "dele pr million" og angiver her, hvor mange ud af én million luftmolekyler, der er CO2-molekyler.

Arbejdstilsynet anbefaler højst 1000 ppm i et lokale. Den grænse var der kun 44 procent af klasselokalerne, der levede op til. Og hele 20 procent lå mere end dobbelt så højt.

Geo Clausen fortæller, at resultaterne er taget i en periode med varmt vejr, hvilket betyder, at der højst sandsynligt har været flere åbne vinduer, end der er i vinterhalvåret. Målingerne er også typisk foretaget i løbet af formiddagen, så man kan forestille sig, at det ser langt værre ud med luftkvaliteten i klasserne om eftermiddagen.

Bedre luft i Norge og Sverige

Samme undersøgelser er foretaget i klasselokaler i Norge og Sverige, og her er luftkvaliteten langt bedre. Mens kun 44 procent af klasselokalerne i Danmark lå under de anbefalede 1000 ppm, så lå 84 procent under i Sverige, og i Norge var det 79 procent af klasselokalerne, der klarede den anbefalede værdi for luftkvalitet.

Der er herhjemme en klar forskel på, om skolerne har mekanisk ventilation eller ej. Klasser med mekanisk ventilation har en bedre luftkvalitet. Dog er der enkelte skoler, hvor man har bygget sådan, at den naturlige ventilation fungerer optimalt, og disse få skoler klarer sig også godt.

"De skoler, hvor man har ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning, klarer sig bedre end de fleste andre skoler", siger Geo Clausen.

Nybyggede skoler klarer sig generelt bedre end gamle, når det gælder luftkvaliteten. I skoler bygget før 1930 var det hele 73 procent af de undersøgte lokaler, der lå over den anbefalede CO2-koncentration.

Mange svampekolonier

Eleverne undersøgte også antallet af skimmelsvampesporer i klasselokalerne. Her er der ikke noget entydigt resultat, da mange af svampesporerne er uskadelige. Dog fortæller lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi, at hun har en tommelfingerregel, der siger, at der ikke bør være mere end 30 svampekolonier i en petriskål, der har stået i et lokale med godt indeklima.

Masseeksperimentet viste, at 30 klasser har talt 100 eller flere svampekolonier i én petriskål, der stod åben en time i lokalet. Og omkring halvdelen af klasserne havde talt mere end 30 svampekolonier.

"Det er klart, at det kan smutte med optællingen eller indberetningen for nogle klasser, men så mange klasser kan ikke tælle så meget fejl. Det er meget høje tal", siger Birgitte Andersen.

Når der er høje antal af svampekolonier i et lokale bør man tjekke rengøring og udluftning samt undersøge, om der eventuelt er tale om vandskader. En gammel skive brød oven på et skab eller et muggent æble i et hjørne kan sende mange svampesporer i omløb.