Når man har beskæftiget sig med emnet i mange år, så er der ikke meget nyt i dette nye undervisningsmateriale, ”Social læring – en introduktion”. Men hvem har også sagt, at der skal være noget nyt? Det er en bog med teorier og introduktion til den strukturerede pædagogik, der bruges, når børn skal lære at omgås andre. Der følger to elevbøger og to vejledninger til elevbøgerne med, der passer til forskellige alderstrin. Det er pænt og overskueligt alt sammen, og der bruges kendt tretrinsraket med først at kende egne følelser, dernæst at lære at forstå andre og til sidst at lære at handle på det.

Det er et materiale, der ofte bruges inden for autismespektrumforstyrrelse, og som særligt bruges på specialskoler, hvor der er et specifikt fag, der hedder socialfag. Det er dog ikke nogen grund til kun at anvende dette materiale i specialpædagogikken, og særligt ikke nu, hvor den to år gamle folkeskolereform viser, at der ofte er relationsproblemer i skolen. Det ses ofte, at der er børn, der har svært ved at vente på, at det bliver deres tur, og lignende episoder, hvor det vil være gavnligt, hvis man i skolen brugte lidt mere tid på, hvad der forventes af en, når man omgås andre.

Som skrevet, så har jeg set mange af modellerne og øvelserne i andre bøger, og derfor kom det som noget af en overraskelse, at jeg fandt en liste over stjernetegn, i forbindelse med at eleven skal have almen viden om sig selv. Hvorfor i alverden skal man bruge tid på at lære eleverne om astrologi? Alt andet i bogen er bygget på videnskabelige teorier og empiri.

Men det lille forbehold, så lad det være sagt, at det er godt, at der nu findes en samlet udgave af de øvelser og teorier, som har været fremme i de senere år, og som har vist sig nyttige i specialpædagogikken. Det nye er så, at man også kan anvende dette i den almene grundskoleundervisning. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at omgås hinanden, særligt når eleverne nu skal være i skole sammen i længere tid og på mindre plads og skal inkluderes med forskellige personlighedstyper – og med lærere, der ikke har samme forberedelsestid som før. Der er masser af farer, der lurer, og så er det godt at have et handleberedskab, så man kan lære at oversætte børnenes sprog til følelser. Det var særligt afsnittet om ”mega translator”, der fik min fulde opmærksomhed i min læsning. Sådan en kan man virkelig bruge mange steder og ikke kun i skolen.