Initiativerne i regeringens udspil 'Mere tid til velfærd' fjerner regler og giver skoler og kommuner mulighed for omprioriteringer, mener Bertel Haarder.

"Jeg er glad for de muligheder, fordi det betyder mere undervisningstid. Det vil mindske administrationen og til gengæld give mulighed for mere undervisningstid", siger han til folkeskolen.dk.

Mange kommuner har ikke givet tid til elevplaner

Formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, Ane Søegaard, glæder sig over muligheden for at slippe for at skrive elevplaner i alle fag. Men hun stiller sig undrende over for regeringens regnestykke, der viser, at forsøgene med elevplaner skulle frigive tid svarende til 23 millioner kroner. 60 procent af kommunerne og herunder Frederiksberg har nemlig ikke givet lærerne ekstra tid til at udarbejde elevplaner.

Bertel Haarder fastholder, at hvis kommunerne fuldt ud benytter sig af de muligheder, som præsenteres i udspillet, vil der være tid og penge at hente.

"Mig bekendt er der kommuner, som har givet tid til elevplaner. Det er der i hvert fald på skoler, som jeg har besøgt. Og det er klart, når der er givet ekstra tid til det, må regnestykket være, at hvis man lemper kravene til elevplanerne, så er der en mulighed for at omprioritere".

Han er dog enig i, at det kun er lærerne i de kommuner, som har tildelt ekstra tid til elevplaner, der vil opleve, at der nu også bliver frigivet tid.

Kritik: Udspillet er kvalitetsforringelser ikke afbureaukratiseringer

Et andet af initiativerne går ud på, at lærere kan undervise i børnehaveklassen, og pædagoger kan undervise i 1.-3. klasse, og det møder kritik fra Danmarks Lærerforening.

"Regeringen lægger op til at gå på kompromis med undervisernes kvalifikationer i 1. til 3. klasse. Det styrker ikke fagligheden. Regeringen har haft et mål om, at alle lærere skal have liniefag i de fag, de underviser i, for at styrke fagligheden. Nu skal man end ikke have en læreruddannelse", siger Anders Bondo Christensen.

Både Lærerforeningen og Skolelederne kritiserer også initiativet, der skal give mulighed for at etablere fælles ledelse af flere skoler og fælles ledelse af skoler og dagtilbud.

"Dette er ikke afbureaukratisering men besparelser", siger Anders Bondo Christensen.

Haarder: Det handler om at fjerne regler

Undervisningsministeren understreger, at udspillet handler om at fjerne regler.

"Vi er nu kommet med en stak regler, som vi er klar til at fjerne. Nu ser vi, hvem der vil være med til at fjerne dem, og så får vi navn og adresse på dem, som ikke vil være med til det. Så kan vi forhåbentlig slippe for at høre på, at det er regeringen, der plager de offentlig ansatte med overflødige regler", siger han.

Men hvis man virkelig gerne vil fjerne regler, kunne man så ikke fjerne kravet om elevplaner i det hele taget?

"Jo jo. Men nu går vi et skridt af vejen, og det er jo ikke noget lille skridt", siger Bertel Haarder og henviser til, at forsøgene med elevplaner skal evalueres, når de er afsluttet i 2011. På baggrund af evalueringen vil regeringen tage stilling til, hvordan reglerne om elevplaner kan forenkles.

De i alt 26 initiativer på folkeskole- og vejledningsområdet skal ifølge udspillet give kommunerne mulighed for at omprioritere 212 millioner kroner.

"De frigjorte penge indgår i den årlige opgørelse af de byrder, som staten har lagt på kommunerne, og hvis vi kommer igennem med disse forenklinger, så er der jo et godt argument for, at nu skal det være slut med, at der er elever, som ikke får de timer, som de skal have", siger undervisningsministeren.