Merete Weimann og Lars Nilsson arbejder også med digitalisering og video i håndværk og design. Der er gode muligheder i flipped classroom, fordi de studerende så har en ide om teknikkerne, før de bliver præsenteret for dem i undervisningen.

Nye håndværk og design-lokaler giver plads - og støj

Plads og muligheder er der nok af i de nye håndværk og design-lokaler på læreruddannelsen UCC. Men det kan være svært at få ørenlyd, når man skal arbejde med bløde materialer, for maskinværksteder ligger klods op ad.

Offentliggjort
Der er konstant brug for de to underviseres hjælp, for kreativiteten er nogle gange større end den håndværksmæssige kunnen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er bogstaveligt talt en skattejagt, man bliver sendt ud på, når man vil besøge håndværk- og designlokalerne på det spritnye Campus Carlsberg i København. Udstyret med en lille lap papir med instruktioner fra receptionisten kan man følge gange, trapper, dreje om hjørner, tage brandtrappen, og til sidst fare vild, med mindre man har kontakt til en af de indviede.

Det var oprindeligt meningen, at lokalerne skulle have haft deres egen indgang, men sådan blev det ikke. Det var også meningen, at håndværk og design skulle have haft hele etagen, men et større optag på pædagoguddannelsen reducerede kvadratmeterne. Men overordnet er underviser på håndværk og design Merete Weimann glad for de nye lokaler:

"Der er rigtigt mange gode ting ved de nye lokaler. Og så er der nogle ting, som skal på plads, og dem arbejder vi på sammen med ledelsen", fortæller hun.   

Håndværk og design-studerende: Jeg ønsker mig trækurser i julegave

Nye muligheder for fleksibilitet

Hun underviser i faget sammen med Lars Nilsson, og selv om de begge har viden om både bløde og hårde materialer, så er de fortsat mestre i hver deres del af det nye fag. De er begge overordnet glade for de nye lokaler, som selv efter reduktionen i kvadratmeter har langt bedre plads end de havde på Blaagaard. Og det er en klar fordel, at lokalerne ligger i forlængelse af hinanden og ikke på forskellige etager, som det fortsat er tilfældet på de fleste skoler og læreruddannelser. Værkstederne er indrettet til at arbejde med idéudvikling, visualisering, modeller, eksperimenter mv., og det er der blevet langt bedre plads til. Desuden giver de mange vægge med opslagstavler mulighed for at hænge inspiration og visualiseringer af de studerendes designprocesser op. Desuden er der mulighed for at arbejde udendørs, idet der fra lokalerne er udgang til de fredede hængende haver.

"Lokalerne åbner nye muligheder for fleksibilitet, som vi kan komme til at udnytte godt, når vi får det hele på plads", siger Merete Weimann.

De har fået et fint maskinværksted, og træværkstedet bag næste dør er også veludstyret med 14 nyduftende høvlebænke og en sand rigdom af værktøj. Efter at Skolen for håndværk og design i Skovlunde er flyttet, er langt det meste af deres værktøj og maskiner kommet til det nye Campus Carlsberg, hvor skolen også kører deres efteruddannelseskurser. Ulempen ved det er så bare, at lokalerne er absolut fuldbookede, så det kan være svært for de studerende at finde tidspunkter, hvor de kan arbejde videre med deres projekter, udenfor undervisningstiden.

Svært at få ro til de bløde materialer

Og ligeså på mange af de folkeskoler, hvor man i øjeblikket kæmper med at få nye lokaler til at fungere optimalt, så er der også udfordringer ved rummene på læreruddannelsen.

Når man begynder at kigge på detaljerne, kan man undre sig. Træværkstedet har fået store flotte udsugningsasapparater, som Lars Nilsson er meget tilfreds med i træværkstedet: "De fungerer væsentligt bedre end de gamle, jeg var vant til", som han siger. Samme udsugningsapparater findes i lokalet, hvor der skal arbejdes med bløde materialer.

Der er også fine stikkontakter i alle vægge. Men når man skal bruge dem midt på bordene til symaskiner, fungerer det bare ikke optimalt, så en midlertidig løsning er, at der hænger stikkontakter ned fra udsugningerne.

Og så er der støjproblemet. Da kvadratmeterne blev reduceret, blev lokalet til de bløde materialer placeret klods op af træværkstedet, hvilket betyder at det er svært at finde den ro, som håndarbejde traditionelt har været kendetegnet ved.

"Det er meget svært at fordybe sig i det man laver, når man kan høre rundsaven så tæt på", fortæller en af de studerende. Og som en understregning af hendes ord, bliver hun overdøvet af en medstuderende ved saven.

De to undervisere undrer sig over, at der ikke er nogle retningslinjer for håndværk og design-lokaler, for det er jo de samme udfordringer, lærerne står med ude på skolerne, hvor der i øjeblikket bliver bygget nye lokaler mange steder.

"Hvis man skal have mulighed for at gennemføre en faglig og spændende undervisning i faget, er det en forudsætning, at lokalerne er indrettet hensigtsmæssigt", siger Merete Weimann. Hun er derfor glad for, at underviserne sammen med ledelsen er ved at finde løsninger på støjudfordringerne.

Nye lokaler til obligatorisk håndværk og design

Faget er godt på vej

Lars Nilsson og Merete Weimann kan se mange muligheder i forhold til det nye undervisningsfag. De har fået lagt deres to hold samtidig, så de kan være til rådighed for de studerende på tværs af holdene og lave en del fælles oplæg og instruktion.

I øjeblikket arbejder 3. modul med opgaven 'Design til måltidet', hvor de selv skal sætte rammerne fuldstændig for opgaven.

"De har arbejdet med design helt fra starten, men det bliver friere og friere rammer, og nu er de jo snart klar til eksamen i januar, så de skal i højere grad kunne tilrettelægge en designproces selv", siger Merete Weimann.

Lars Nilsson mener, at faget er ved at fungere rigtig godt som samlet fag, men der er alt for lidt tid til at nå at ruste de studerende.

"De kommer med meget forskellige forudsætninger. Nogle er jo uddannet håndværkere og andre kunne bare godt lide håndarbejde eller sløjd i folkeskolen. Og så har de ikke haft det siden. Og det er stadig meget opdelt og kønsbetinget, hvad de interesserer sig for og kan. Pigerne rykker mest, for de vil gerne lære at bruge maskinerne, mens nogle drenge er mere tilbageholdende over for at arbejde med tekstiler".

At det er et nyt fag har blandt andet betydet at designprocessen er den gennemgående metode, og at der i højere grad eksperimenteres med nye kombinationer af materialer og teknikker.

På et af modulerne har de studerende netop fremlagt en opgave hvor der bl.a. blev trykt og broderet på flader af træ, i stedet for på en tekstil flade. I det hele taget bliver de studerende i højere grad opfordret til at udforske og eksperimentere med både materialer og teknikker, fortæller Merete Weimann.