"Det er et forbløffende tal - et helt forfærdeligt tal. Det eneste, der ville være mere ærgerligt, end at så mange skoleelever synes, at skoledagen er for lang, ville være hvis man ikke handler på det", siger formand for Danske Skoleelever Jens Vase.
Foto: Danske Skoleelever
Danske Skoleelever kæmper ikke mod lange skoledage
”Skoledagen skal være varierende og motiverende. Det skal ikke handle om længden", lyder det fra formand for Danske Skoleelever Jens Vase.
Tre forslag fra DanskeSkoleelever
- Ministeren skal lave en handleplan for implementeringen afskolereformen indtil 2020.
- Ministeren sætter en proces i gang for elevinddragelse iforhold til udmøntningen af skolereformen lokalt.
- Danske Skolelever forslår, at man booster paragraf 16b, så mankan omdanne understøttende undervisning til tolærerordninger, hvisdet giver mening lokalt. Det sidste forslag er ment som enkortsigtet løsning, fordi en indførelse af reformen tager tid.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Før folkeskolereformen blev indført i 2014 syntes 46 procent, at skoledagen var for lang - mens halvdelen mente, den havde en passende længde. Efter skolereformen i foråret 2015 var det 76 procent af eleverne, der syntes, at skoledagen var for lang.
De nyeste tal viser, at stadig flere elever synes skoledagen er for lang.
8 ud af 10 elever synes skoledagen er for lang
Politiken bringer i dag tallene fra en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI, som viser at hele 82 procent af elever oplever, at skoledagen er lidt for lang eller for lang. Formand for Danske Skoleelever er overrasket over den markante utilfredshed og kalder tallet for et "forfærdeligt tal".
Men han mener ikke, at løsingen umiddelbart er at gøre skoledagen kortere. Hans skrækscenarie er en diskussion, der kommer til at handle om en kort kedelig skoledag kontra en lang kedelig skoledag.
"Det er der ingen, der har interesse i. Vi har interesse i en varieret skoledag, der er motiverende for os elever. Det ærgerligste ville være, hvis det igen kommer til at handle om skoledagens længde. Når 82 procent af eleverne synes det er for langt, så kræver det, at alle parter lige stopper op og handler på det. Og det er at handle på det er ikke, at man går tilbage til den skole, der var før. Den havde også problemer", siger Jens Vase.
"Vi er ikke modstandere af en kortere skoledag"
Du synes ikke, at skoledagen skal forkortes?
"Jeg synes, at vi skal have fokus på, at skoledagen skal være varierende og motiverende. Det skal ikke handle om længden", siger Jens Vase.
Danske Skoleelever har i en stor Drop In-kampagne været rundt på 90 procent af landets skoler. Derfor kan det undre, at det kommer bag på elevformanden, at der er så stor utilfredshed med skoledagens længde blandt eleverne.
"Jeg er forbløffet over, at tallet er så højt. Det der er farligt ved, at tallet er så højt, er, at man ikke nødvendigvis vil handle på det, men det skal man gøre nu. Der er ikke noget at diskutere. Vi må tage holdningen alvorligt, man skal sørge for at inddrage eleverne i, hvordan det skal implementeres lokalt. Ligeså snart man gør diskussionen til et for eller imod lange skoledage, så siger man også: skal vi tilbage til den gamle skole, som den var før reformen. Skal vi rulle hele skolereformen tilbage, nej, det skal vi ikke", siger Jens Vase.
"Det er da dig, der siger, at man ruller skolereformen tilbage ved at forkorte skoledagen. Man kan vel godt forkorte skoledagen og stadig beholde bevægelse, åben skole og de andre alternative pædagogiske tanker, der er i skolereformen?
"Såfremt, det kan lade sig gøre, så skal man da have mulighed for at gøre det. Vi er ikke modstandere af en kortere skoledag. Men for os er længde ikke et parameter, når man tænker på, hvordan skoledagen skal være. Man skal se på, hvordan eleverne har det i skolen, hvor dygtige de kan blive rent fagligt, og om de trives", siger Jens Vase.
Mere fokus på elevinddragelse
I jeres årsregnskab fremgår det, at I har fået en halv million fra Undervisningsministeriet til jeres informationskampagne. Er der en fare for, når man får penge fra ministeriet til en sådan informationskampagne, at eleverne ikke får mulighed for at informere jer om, hvad der sker i skolen?
Nej, ikke i det her tilfælde. Fordi det er ikke det, der sker.
Men du er alligevel forbløffet over, at 82 procent af eleverne synes, skoledagen er for lang?
"Det er sindssygt, at tallet er steget så meget. Men det her skal ikke blive endnu en orddiskussion, det er at negligere problemet. Det vi skal fremadrettet, det er at sætte fokus på elevinddragelse, så flere elever kan se sig selv i skoledagen og måske også i implementeringen af reformen", siger Jens Vase.
Han ærgrer sig over, at kun de tiltag, som er lette at implementere - som eksempelvis en længere skoledag - er blevet indført, mens sværere elementer som en variation skolehverdagen ikke er blevet til noget.