Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kongressens delegerede stemte for en vedtagelse, som opremser de vigtigste punkter, som DLF skal arbejde med. Den indeholder blandt andet:
DLF skal afsøge nye veje til at nå målet om at forbedre medlemmernes arbejdsforhold. DLF skal arbejde for at styrke fællesskabet på arbejdspladserne. DLF skal samarbejde med andre organisationer om at styrke medlemmernes tryghed og mulighed for at klare et helt arbejdsliv. Og DLF skal fortsat arbejde for kollektive aftaler.
"Det er gennem forpligtende samarbejde, at man får skaffet resultater. Vi skal være klar over, at mulighederne er forskellige, og derfor skal vi finde forskellige veje", sagde læreres formand Anders Bondo, da han fremlagde DLF's hovedstyrelses forslag til vedtagelsen. Han forklarede, at forslaget lægger op til, at DLF samler eksempler ind fra blandt andet kredsene.
Formanden for overenstkomstudvalget Gordon Ørskov Madsen fortalte, at hovedstyrelsen og overenskomstudvalget arbejder med flere forskellige 'spor'. Foruden forløbet op til overenskomsten i 2018 er der en række undersøgelser og tiltag, som skal være med til at gøre lærernes arbejdsliv så godt som muligt på flere forskellige områder - her og nu.
Større tryghed søges
Undervejs var flere delegerede på talerstolen for at fremlægge forslag. Formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen kom med et forslag om, at DLF sammen med den øvrige fagbevægelse arbejder for at sikre lønmodtageres rettigheder og sikkerhed på arbejdsmarkedet.
Han fortalte, hvordan medlemmerne er utrygge, når de ser på, hvordan de skal klare sig gennem et helt arbejdsliv.
"Med tilbagetrækningsreformen skal vi blive på arbejdsmarkedet til vi er over 70 samtidig med, at lokale seniorordninger forsvinder, samtidig med at aldersreduktionen udfases, samtidig med at efterlønnen afgrænses og forkortes og desuden tømmes for indhold", sagde Niels Jørgen Jensen.
Han efterlyste, at DLF frem mod næste kongres afsøger, hvilke muligheder der er i overenskomsten for at give lærerne større sikkerhed og tryghed både her og nu og i et langt arbejdsliv.
"Flexicuritu er i ubalance. Der er alt for meget flexi og for lidt security", sagde Niels Jørgen Jensen.
Han følte dog, at hans forslag blev tilgodeset i hovedstyrelsens forslag og valgte derfor at trække det.
Mere fokus på fællesskab
Formand for Herlev Lærerforening Jens Lunden havde fokus på fællesskabet, da han gik på talerstolen og fremlagde et forslag om, at DLF skal gøre mere for at styrke fællesskabet i medlemmernes arbejdsliv.
Han fortalte om, hvordan den enkelte lærer er begyndt at beskytte sig ved at lukke sig om opgaverne, og hvordan lærere, der ytrer sig om problemer og knaphed på resurser, bliver beskyldt for at være "klynkere" eller at tage "nej-hat" på.
"Individualiseringen af skolens problemer og resurseproblemerne skal vendes", sagde han fra talerstolen og opfordrede også skolelederne til at være med til at løfte fællesskabsdagsordenen. Også pointerne i dette forslag blev samlet op af hovedstyrelsens forslag.
Krav om tilbagemelding
Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov fremlagde et forslag om, at overenskomstudvalget i DLF nedsætter en arbejdsgruppe, der via kredse og tillidsrepræsentanter samler informationer om, hvad forskellige måder at tilrettelægge lærernes arbejdstid på, betyder for arbejdslivet.
Og det er noget andet end de spørgeskemaundersøgelser, der allerede er lavet, tilføjede han.
"Vi er nødt til at nå bredere ud. De kredse, som bliver involveret, skal være forpligtet til at sikre sig en bred undersøgelse af, hvad der er afgørende for medlemmerne. Eksempelvis kunne det være: Hvordan står styrkeforholdet mellem fleksibilitet og at arbejde 1.672 timer", sagde Thomas Agerskov.
Thomas Agerskov mener, at DLF bliver nødt til at finde på noget andet end det arbejdstidspapir, som parterne blev enige om ved overenskomsten 2015.
"Vi har fundet en vej, men den virker ikke voldsomt godt", lød det fra Thomas Agerskov.
Thomas Agerskov ønskede i sit forslag, at arbejdet i arbejdsgrupperne skulle afsluttes, så relevante elementer ville kunne indgå på den overenskomstkonference, som bliver afholdt 20.-21. marts 2017. I hovedstyrelsens forslag savnede han, at der var en deadline for hvornår arbejdet skulle være afsluttet.
Han fik et tilsagn fra formanden for Overenskomstudvalget, Gordon Ørskov Madsen, om, at overenskomstudvalget allerede er i gang med flere undersøgelser, og at resultaterne vil blive fremlagt på konferencen i marts.
Et slag for de mindste medlemsgrupper
Jeppe Dehli, formand for Gentofte Kommunelærerforening, slog et slag for de medlemmer af DLF, som ikke har en tillidsrepræsentant eller en kontaktperson. Han stillede et konkret forslag om, at de medlemmer samles i en landskreds, som DLF betjener centralt.
"Vi taler om nogle, der ikke har kontaktpersoner. Sidste år var det 20, i år er det måske 18 navne. Det er en lille gruppe, men de skal håndteres lige så godt, som andre medlemmer", sagde Jeppe Dehli, da han fremlagde forslaget.
Formand for Arbejdsmiljø og Organisationsudvalget Thomas Andreasen opfordrede Jeppe Dehli til at trække forslaget. Han lovede at undersøge præcis, hvor mange medlemmer det drejer sig om.
"Du får hermed et tilsagn om, at jeg tager kontakt og får afdækket, hvad det er for en størrelse", sagde han.
Jeppe Dehli trak derefter forslaget.
Kun en enkelt delegeret undlod at stemme, da Hovedstyrelsens forslag kom til afstemning. Resten stemte for forslaget.