Partnerskaber mellem skoler og kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer er en del af folkeskolereformen, og tre ud af fire skoler er da også i gang. Men der er meget stor forskel på, hvad kulturinstitutionerne lægger i partnerskaberne, og på 93 procent af skolerne har skoleledelsen ikke defineret, hvad et partnerskaber er og indeholder. På den anden side af hegnet er det kun halvdelen af kulturinstitutionerne, som vil definere det samarbejde, de har med skolerne, som et egentligt partnerskab. 

Nationalt Netværk af Skoletjenester, som et et 3½-årigt projekt under Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har fået til opgave at afdække og formidle praksiseksempler fra samarbejdet mellem skolerne og kulturinstitutionerne. Netværket er netop kommet med to nye rapporter, hvor de ser på henholdvis "Samarbejder og partnerskaber mellem skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer" og "Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer". Og det er tydeligt, at samarbejderne endnu ikke helt har fundet deres form og der er brug for en klarere og fælles sprogbrug.

Bachelor: Læreren må ikke melde sig ud, når en ekstern ekspert underviser

Lærerne står alene med samarbejdet

89 procent af kulturinstitutionerne i rapporten fortælle, at de har samarbejdet med en enkelt lærer, mens langt færre har haft kontakt med et helt team, og under en tredjedel har samarbejdet med skolelederen eller det pædagogiske læringscenter. 

Fordelen ved samarbejdet med én lærer er, at det oftest er én, der brænder for projektet - en ildsjæl. Men rapporten vidner om, at meget viden går tabt eller samarbejder kan falde til jorden, fordi læreren bliver sygemeldt, skifter job eller ikke har tid nok. Rapporten opfordrer derfor skolelederen og det pædagogiske læringscenter til at indgå i samarbejderne - dog ikke på en måde, der bliver så styrende, at engagementet hos læreren bliver dræbt. 

Mangel på tid er også en vigtig faktor i partnerskaberne. Og selv om kommunerne er forpligtet i folkeskolelovens § 3 stk. 4: "Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebe-styrelsen fastsætter principper for samarbejdet". Så har kun 14 procent af kommunerne politikker for, hvor mange samarbejder skolerne skal indgå i, og 15 pct. har politikker for, hvilke typer kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer skoler skal indgå disse samarbejder med. Rammerne og omfanget af samarbejder ligger altså på ingen måde fast. 

Fælles Mål i samarbejdet med kulturinstitutioner

I rapporten "Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer" har netværket set på, hvordan der bliver arbejdet med mål i partnerskaberne. 

Under halvdelen af kulturinstitutioner opstiller mål for elevernes læring, når de strikker et undervisningstilbud sammen til skolerne. Og der er stor forskel på, hvordan der bliver arbejdet med målene. Mange kulturinstitutioner er bevidste om, at målene er vigtige for samarbejdet med skolerne, men en del institutioner oplever ikke, at lærerne efterspørger målene. 

"Jeg oplever ikke, at lærerne har fokus på mål i egen undervisning, og derfor er det ikke noget, de udpræget mangler i vores forløbsbeskrivelser", lyder det fra et eksternt læringsmiljø i Region Syddanmark i rapporten.

Kulturinstitutioner udtrykker i rapporten usikkerhed om, hvad skolerne og lærerne helst vil have: "Vil de helst have klare, færdige mål eller undervisningstilbud, de selv kan påvirke og forme?".

De to rapporter er nummer fire og fem af en række rapporter om samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner fra Nationalt netværk af skoletjenester.

Åben skole: Planlægningen kræver lærer-resurser