Ombudsmand: Fyring af kritisk gymnasielærer var ikke i orden

Offentligt ansatte skal kunne ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Men det tør de ikke. I et høringssvar til en revision af vejledningen for offentligt ansattes ytringsfrihed, som Folkeskolen.dk har fået, fremgår det,at det er:

"FTF og LO's opfattelse, at der i et vist omfang har udviklet sig en tavshedskultur blandt de ansatte i den offentlige sektor, som har den negative effekt, at de offentligt ansatte udøver selvcensur og afstår fra at ytre sig kritisk om forholdene vedrørende deres arbejdsplads. Skønt kritiske ytringer holder sig inden for rammerne af en lovlig ytring, kræver det både mod og tryghed i ansættelsen at påpege uhensigtsmæssige konsekvenser af nedskæringer og omstruktureringer", skriver de to hovedorganisationer i deres høringssvar til Justitsministeriet.

Læs hele høringssvaret her.

I høringssvaret lægger de vægt på, at justitsminister Søren Pind i april i år understregede, at der er brug for de ansattes ytringer.

"Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at ansatte i f.eks. kommuner, sygehuse eller skoler føler sig trygge ved at deltage i den offentlige debat uden at frygte for deres karriere", udtalte Søren Pind.

Men sikres de afgørende ytringer så, med en ny vejledning? Nej, siger de to organisationer, der er behov for at sikre ytringerne via lovgivningen.

"Det er uambitiøst, hvis initiativet til en styrket oplysningsindsats kun består i at genudgive en 10 år gammel vejledning. Vejledningen fra 2006 var god, og det er fint at man skriver den igennem efter 10 år. Men det kan ikke nytte, at man tror, at en revision af den gamle vejledning er tilstrækkelig, og at  offentlige myndigheder derved opnår det relevante og nødvendige kendskab til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, når de ikke gjorde det i 2006", siger Helle Hjorth Bentz, der er advokat i FTF. Hun var FTFs repræsentant i det udvalg under Justitsministeriet, som i foråret 2015 afgav en betænkning (nr. 1553/2015) om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.

Hun glæder sig i øvrigt over, at der i den nye vejledning kommer et afsnit om Whistleblower-ordninger i den reviderede vejledning.

Markant stigning i antal sager om offentligt ansattes ytringsfrihed

Præventiv effekt

I høringssvaret anbefaler FTF og LO, at man lader sig inspirere af ligebehandlingsloven. Det gælder specifikt reglerne om, at man ikke må fyre medarbejdere, der er gravide eller på orlov.

"Arbejdsgiverne tænker sig om, fordi det er dyrt og besværligt for dem, hvis medarbejderen er gravid eller på orlov. Den samme præventive effekt vil vi gerne have indført på det her område. Trods stor opmærksomhed på området igennem mange år, dukker der fortsat sager op, hvor offentligt ansattes lovlige ytringer er blevet mødt med en usaglig, negativ ledelsesreaktion, så derfor anbefaler FTF, at der indføres en særlig ansættelsesretlig beskyttelse i lovgivningen", siger Helle Hjorth Bentz. LO og FTF anbefaler blandt andet, at bevisbyrden i ytringsfrihedssager bliver delt, og at godtgørelsen ved uretmæssige sanktioner forhøjes.

"Bevisbyrden skal være delt. Det vil sige, at den krænkede part skal påvise nogle faktiske omstændigheder, som giver grund til at formode, at den usaglige, negative ledelsesreaktion skyldes den ansattes lovlige ytringer, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at dette ikke er tilfældet. Hvis man for eksempel bliver fyret dagen efter, at man har sendt en kritisk mail, kunne det eventuelt være en sådan faktisk omstændighed, som "tipper" bevisbyrden over på den anden part", siger Helle Hjorth Bentz

Kun hver fjerde lærer tør ytre sig offentligt

En juridisk glidebane

Rasmus Willig er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i offentlig ansattes ytringsfrihed. Han støtter forslagene fra LO og FTF, men han mener ikke, at de vidtgående nok.

"Problemet er, at der er en omvendt incitament-struktur, forstået på den måde, at de som krænker ytringsfriheden - altså hvis en ledelse krænker offentligt ansattes ytringsfrihed, eller har en adfærd der leder til, at offentligt ansatte udøver selvcensur, så er der ikke nogen repressalier overfor dem. Det kan højest lede til, at ombudsmanden går ind i sagen og at ombudsmanden kommer med en påtale. Men det er ikke en reel sanktion", siger Rasmus Willig, der i øvrigt tidligere i år udgav bogen "Afvæbnet kritik".

Ny bog er vaccine mod selvcensuren

Han fortsætter:

"Vi kan se, at de, der ytrer sig, kommer ind på en glidebane af juridiske formuleringer. Nemlig at det i værste fald kan lede til samarbejdsvanskeligheder at ytre sig, selvom det er en grundlovssikret lovlig ytring. Og samarbejdsvanskeligheder kan lede til negative ledelsesmæssige sanktioner. Og dem, der kender den type formuleringer ved, at det kan betyde en fyring", siger Rasmus Willig - han mener at den struktur fører til, at medarbejder ikke bruger deres grundlovssikrede ret til at ytre sig.

Sociologen vil som LO og FTF gerne have større kompensation i sager, hvor ytringsfriheden bliver krænket.

"Hvis vi siger, at den grundlovssikrede ytringsfrihed er vores samfunds højeste moralske værdi, så må kompensationen også stå mål med det. Man kan stille sig selv det spørgsmål: Hvor meget skal man have i kompensation: skal det være 10.000, 100.000 eller en million kroner? Det må nærmest være højere", siger Rasmus Willig.

I torsdags var justitsminister Søren Pind kaldt i samråd af Josephine Fock fra Alternativet for at forholde sig til offentligt ansattes ytringsfrihed. Og hvis man tolker på ministerens udmeldinger, er der ikke meget, som tyder på, at LO og FTF's forslag bliver til virkelighed lige nu. Søren Pind sagde:

"Vi har ikke noget ønske om at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse, som fastslår offentligt ansattes ytringsfrihed", sagde ministeren, han blev også forhold til forslagene om delt bevisbyrde og forhøjet kompensation:

"Vores opfattelse er, at det ikke vil få offentligt ansatte til at ytre sighverken mere eller mindre, hvis vi indfører regler om delt bevisbyrde eller øget godtgørelse", sagde Søren Pind.

Se hele samrådet herunder.