På gulvet i klassen hos 8.b ligger en bunke papirlapper med uregelmæssige verber. Engelsklærer Maria Roneklindt får eleverne til på skift at lægge papirlapper ved siden af hinanden. Verbet "sell" findes i datid på papiret, og eleverne finder hurtigt frem til formen "sold".

Maria Roneklindt vil nemlig gerne have, at eleverne øver disse verber meget grundigt.

"Selv om eleverne gerne må have hjælpemidler med til prøven og have skemaer, hvor de slår dem op - så synes jeg bare, det giver noget, at de kan dem udenad.  Det er ikke den sorte skole, men der er altså nogle ting, eleverne skal kunne", siger Maria Roneklindt, der er uddannet lærer i 2008 og har været på Fløng Skole siden oktober i fjor. Foruden engelsk underviser hun også i dansk og kristendomskundskab.

Hun sidder i det team på Fløng Skole, som arbejder med læringssystemer som Educa og Meebook. Og på Fløng Skole har de givet hinanden håndslag på, at det er lærerne, der skal styre undervisningen på enhver læringsplatform.

Maria Roneklindt og hendes kolleger arbejder meget bevidst med mål i undervisningen, men på Fløng Skole har de med egne ord twistet begrebet målstyret undervisning og bruger i stedet udtrykket "målfokuseret undervisning".

Det vil sige en bevidsthed omkring, at lærerne skal styre undervisningen til gavn for eleverne, så det ikke bliver målene i sig selv, der styrer undervisningen.

Professor: Fælles Mål er progressiv pædagogik

Læringsplatformen  skal styres

Fløng Skole skal snart implementere systemet Meebook efter at have arbejdet med systemet Educa. Høje Taastrup kommune har besluttet, at kommunens skoler skal bruge Meebook. Maria Roneklindt forklarer, at hun vil arbejde med Meebook sådan, at hun først laver et forløb, hvor målene er lagt ind. Så vil hun bede eleverne vurdere sig selv. Læreren vurderer så eleverne efterfølgende og sørger for, at der kommer mere fokus på det, de skal lære - frem for fokus på selve undervisningen.

"Det er det, vi kalder målfokuseret undervisning. Vi er altså ikke styret af målene, men vi har fokus på målene, og det synes jeg, er en stor forskel", siger Maria Roneklindt, der synes godt om Meebook, fordi det rummer mange muligheder, blandt andet kan hun følge elevernes progression.

Hidtil har skolens lærere arbejdet med Educa, men de fleste foretrækker Meebook.

"Som jeg ser det, er Meebook klart bedre, for du laver det hele på én gang, så du har jo både din årsplan og din elevplan. Det er også meningen, at vi skal have  elevplaner ind i Meebook, det er vist ikke helt færdiggjort endnu. Der er nærmest ikke noget, du ikke kan lave", siger hun.

Læreren kan lægge links ind, uploade opgaver og billeder og give lektier for individuelt.

"Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det, selv om det er en stor mundfuld at skulle sætte sig ind i et helt system, vi er jo  også presset på forberedelsestiden. "

Meningen er at alle elever får egne computere - i stedet for løsningen med "bring your own device". Hun tror på, at systemet vil lette arbejdet, men også at hele næste skoleår skal bruges på at implementere det.

Til gengæld tror hun så, at det vil være en lettelse, og lærerne er fri for at skulle printe og kopiere.

Maria Roneklindt har tidligere arbejdet med visible learning-systemet på en skole i Slagelse kommune, og derfor føler hun det helt naturligt at hvert forløb starter med at eleverne vurderer sig selv.

Hun forklarer at eleverne kan vurdere sig selv på en smiley-skala eller på en skala fra 1-10, hvad der nu passer til det forløb, de skal i gang med.

"Det giver allerede inden vi går i gang et godt billede af eleverne, så kan man tilpasse sit forløb. Jeg slutter forløbet af med, at de igen vurderer sig selv, siger Maria Roneklindt.

Hun tager en snak med eleverne om, hvorfor mange af eleverne måske er svage på ét bestemt område i undervisningen.

"Var det fordi, der gik noget galt, måske havde vi ikke så meget tid, som jeg havde regnet med. Måske har der været sygdom.  Det kan også være eleverne, der ikke modtog undervisningen på den måde, jeg havde regnet med", siger Maria Roneklindt og tilføjer:

"Men så kan jeg bruge det forløb en anden gang. Jeg kan blot ændre nogle ting i Meebook, hvis der er behov for det".

Skoleekspert:Talen om læringsmål forsimpler lærernes opgave

Systemet ændrer lærerens adfærd

Hun har også mulighed for at lave en kombination med en førtest og en eftertest. Så kan hun se, hvor meget eleverne har rykket sig.

"Så kan jeg jo se deres progression. Den har jeg også stor succes med. For så får de at vide, at de har rykket dig så og så mange procent, de resultater kan vi også sende hjem til forældrene, forklarer Maria Roneklindt.

For eksempel kan hun måle et undervisningsforløb om USA og landets kultur, hvor eleverne skal vide noget om borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King. Når eleverne er færdige med forløbet, skal de kunne forklare både om Martin Luther King og om borgerrettigheder, og forinden går Maria Roneklindt i dialog med el everne om forløbet for at afstemme forventninger.

Hun uddyber, hvordan et system som Meebook kan gøre hendes undervisning i engelsk bedre, blandt andet betyder et læringssystem en form for adfærdsregulering:

"Som lærere bliver vi tvunget til at til at gennemtænke et forløb, hver gang, for det skal jo lægges ind i systemet. Forløbet bliver synligt for både forældre og kolleger, siger Maria Roneklindt.

Hun forklarer, at nogle lærere bliver lidt ramt på deres handlefrihed - her tænker hun på friheden til at ændre nogle ting midt i et forløb.

"Det er jo muligt at gøre det, men hvis du nu har brugt lang tid på at lave forløbet og lægge den ind, så tror jeg, at du bliver mere fokuseret på at gøre det på én måde. Det er en af de ting, jeg er lidt bange for, siger Maria Roneklindt.

"De mål, du sætter fra starten bliver også dem, du skal evaluere på. Så hvis eleverne under forløbet med borgerrettigheder vil diskutere mordet på Martin Luther King i 1968 eller nogle andre ting, må du justere, og der skal  også være plads til en sådan diskussion, siger Maria Roneklindt og tilføjer:

"Jeg tror, vi skal se de her systemet er som et værktøj, for det skal også være muligt at gøre andre ting".

"Det kan godt være, at du har lagt et forløb ind i Meebook og at det ser supergodt ud, fordi du har sat det op , så det nærmest skinner og du er virkeligt stolt af det, men der SKAL være plads til ændringer undervejs, synes jeg"

Hverken Google eller Meebook skal altså have gudestatus, og når det drejer sig om undervisningen skal den være målfokuseret frem for "mål-fikseret".

For engelsklæreren er dannelsesdelen af undervisningen lige så vigtig som det at eleverne bliver fagligt dygtige og kan klare diverse test.

Hun kan godt være lidt bekymret for, om hun og kollegerne så får ændret på målene - og om det går ud over selve "dannelsen" i undervisningen, at der kommer for lidt fokus på de ting.

Niveau-deling: "basic" og "advanced"

På Fløng Skole har de indført niveau-deling i engelsk i en af klasserne, fordi der er stor forskel på elevernes faglige kunnen.

"Der er elever, der nærmest ikke kan to ord", siger Maria Roneklindt, og det faktum bekræfter hende i at niveaudeling er relevant, formed to lærere i undervisningen i en 7.x, som er en årgangsklasse med 46 elever, undervises eleverne i forskellige lokaler. De er delt op i to hold, nemlig "advanced" og  "basic".

"Vi lærere arbejder sammen om at fremstille materialer, så vi - mere eller mindre - har samme tema. Som lærer på basicholdet læser jeg så nogle lidt nemmere tekster. På advanced-holdet arbejder de på en anden måde med mange fremlæggelser og mange skriftlige produkter, siger Maria Roneklindt.

Tanken er at 7. klasse skal fortsætte som niveaudelt frem til 9. klasse, hvor der så skal evalueres på både niveaudelingen i engelsk og på selve årgangsklassen.

Ingen grænser for pædagogisk funderet holddeling

Skolen har så store lokaler, at eleverne i nogle timer undervises sammen i ét lokale.

Er du ofte ude for det  fænomen med at eleverne ikke rigtigt  tør  sige noget på engelsk i timerne?

"Ja, jeg prøver at snakke med eleverne. Her betyder relationerne meget, og det går bedst for mig, hvis det er en klasse, jeg også har til dansk. Jeg taler med dem om at de måske er bange for at sige noget, men de er nødt til at overskride nogle grænser hos sig selv. Man bruger som lærer sin relation til eleverne til at hjælpe dem med at overskride de grænser".

"Det er lidt omstridt med niveaudeling, og det skaber debat, men vi har faktisk haft stor succes med det. Både forældre og elever melder tilbage, at de er glade for det.

Maria Roneklindt fortæller, at eleverne på basic-holdet på en måde føler sig mere trygge, når de skal læse op eller fremlægge for klassen, fordi de synes, det er rarere at der sidder nogle på samme faglige niveau.

"De tør sige mere. I engelsk er der altså stor forskel. Der er nogle elever, der nærmest taler engelsk flydende, fordi de har spillet spil i mange år, de chatter med andre over nettet", siger Maria Roneklindt.

Maria Roneklindt nikker genkendende til andre erfaringer - og resultater, der viser, at elever, der spiller computerspil som hovedregel er rigtig godt rustet.

"Engelsklæreren siger, at eleverne gerne må spille computerspil, siger Maria Roneklindt og tilføjer så:

"Men ikke i timerne".

Ikke længere med til  bedømmelse

Som faglærer er Maria Roneklindt ked af, at lærerne ikke længere skal være med til at bedømme elevernes præstationer ved afgangsprøverne.

"Det synes jeg er meget ærgerligt.  Vi har fulgt eleverne nogle år, og så skal vi ikke være med til at bedømme slutproduktet. Det gælder jo også i dansk, at vi ikke skal bedømme deres stile".

Ordningen er vedtaget for at effektivisere - og for at sikre: "Øget samvær mellem lærer og elev samt øget læring gennem frigørelse af lærerressourcer til undervisningsopgaven".

Slut med at bedømme egne elevers afgangsprøver

Maria Roneklindt ærgrer sig over, at lærere mister indblik i elevernes afslutning.

"Men det er ærgerligt, fordi man som lærer involverer sig i sine elever, og det betyder noget for én om ens elever klarer sig godt. Og det er bare så rart at se, at det - som regel - går rigtigt godt til den skriftlige prøve. Det er også for mig som lærer en slags afslutning på et forløb". 

"Det er ikke det samme, at du blot får en seddel sendt med posten eller en mail, hvor der står, hvad de er blevet vurderet til", siger hun, for så ved hun ikke hvad stilen handlede om.

Også ved dimissionen betyder det noget, når man ser dem igen - og kan give dem et knus og sige: "Hvor var det en god stil, du skrev".

"For det at være lærer er jo ikke bare at vurdere elever fagligt. Jeg er sådan en, der involverer mig rigtig meget i dem socialt. Det kan jeg slet ikke lade være med", siger hun. 

Du kan læse mere om hvordan lærerne arbejder med målfokuseret undervisning på Fløng Skole i et af den næste numre af Fagmagasinet Folkeskolen.