"Vi har en helt reel bekymring og ikke ønsker, at man skal kunne lave fuldstændig holddeling i et A-hold og et B-hold. Derfor er jeg faktisk også meget tilfreds med den nye formulering om holddeling og stamklasser, som er kommet i folkeskoleforligskredsen, fordi den netop vægter begge dele", forklarer Chtristine Antorini.
Les Kaner
Ingen grænser for pædagogisk funderet holddeling
Mens eleverne tidligere maksimalt kunne deles i hold i halvdelen af tiden, er der ikke længere nogen grænse i udskolingen. Få en gennemgang af de nye regler her.
Fakta
"50 pct.-reglen erstattes for 4.-10. klassetrin af enbestemmelse om, at eleverne i væsentligt omfang skal undervises medudgangspunkt i deres stamklasse. Dette udgangspunkt gælder for allefag - dog ikke hvis holddannelsen er praktisk begrundet (fx iidræt) - men klassereglen skal ses i forhold til den samledeundervisningstid.
I indskolingen suppleres 50 pct.-reglen med en bestemmelse om,at praktisk begrundet holddannelse ikke skal regnes med vedopgørelsen af omfanget holddannelse i indskolingen"
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med folkeskolereformen bliver der ændret markant på kravene til holddannelse. I 4. til 10. klasse er der ikke længere et loft over, hvor meget eleverne bliver inddelt i hold. Tidligere lå grænsen på 50 procent af tiden.
Det fik i går Berlingske til at skrive forsiderubrikken: "I dag går døren op til den delte skole".
Liz Nymann Lausten, der er chefkonsulent i Undervisningsministeriet, forklarer om intentionerne bag ændringen:
"Det er stadig sådan, at undervisningen skal tage udgangspunkt i klassen. Man skal ikke længere tælle timer og gøre op om det er 50 eller 70 procent af tiden, eleverne er ude i hold", siger hun til folkeskolen.dk.
Reglerne er skruet sådan sammen, at det primært bliver i udskolingen, der skal deles.
"For elever i børnehaveklasse og på 1.-6. klassetrin kan holddannelse på baggrund af den løbende evaluering inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser", sådan bliver reglen for de første skoleår, mens der for de ældre årgange ikke er samme krav om kortere kurser. Til gengæld er der krav om, at "der jævnligt (mindst hver 2.-3. måned) foretages en konkret pædagogisk vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til såvel klassen som den enkelte elev".
"Man har sat tidsrammer på for at vise, at det ikke er én gang om året. Det er løbende. Hvis man laver niveaudeling, skal man hele tiden sikre, at eleverne er på det rigtige niveau, så det ikke bliver statisk", siger Liz Nyman Lausten. Hun forklarer desuden, at der ikke er noget formkrav til, hvordan eller i hvilken sammenhæng vurderingen skal foregå.
Der er ingen regler for holddelingen i den understøttende undervisning. De nye regler for holddeling skal evauleres sammen med resten af folkeskolereformen om "senest fem år."
Venstre: Mere frihed til hold, men enhedsskolen bevares
Ikke en del af regeringens oplæg Revisionen af reglerne var ikke en del af regeringens oprindelige udspil til en folkeskolereform: "Gør en god skole bedre". Det er altså resultatet af et kompromis i folkeskole-forligskredsen - der består af alle partier i folketinget på nær Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet.
I en folketingsdebat forklarede Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, hvorfor partiet havde taget holdedeling med til forhandlingsbordet: "Venstres meget, meget vigtige bidrag til de her forhandlinger var, at vi ønskede at sikre, at skolerne fik større frihedsgrader i forhold til at kunne lave holddeling, holddeling både som et pædagogisk redskab, men også holddeling i forhold til et fagligt niveau. Det skulle ikke forstås sådan, at vi ville sige farvel til stamklasserne, men sådan, at vi så det som et vigtigt redskab til skolerne at kunne arbejde med hold af forskellige årsager, og at det ikke skulle bestemmes fra centralt hold, at man kun måtte gøre det i en begrænset tid", sagde Karen Ellemann, og spurgte så om ministeren havde ændret holdning til holddannelse? Undervisningsminister Christine Antorini, svarede:
"Holddeling er et virkelig vigtigt værktøj, hvis man vil arbejde med undervisningsdifferentiering. Man kan lave hold med nogle på det samme faglige niveau, man skal bruge det i forhold til inklusion af børn, der har brug for særlig støtte, måske skal være i afskærmede miljøer. Der er mange gode grunde til at bruge holddeling, men netop i en afvejning af holddeling holdt op imod klassefællesskabet. Og det er lige netop de meget præcise balancer, som jeg synes, at vi faktisk har lavet en meget fin aftale om i forbindelse med folkeskolereformen, nemlig at nu måler vi ikke efter, om det lige præcis er halvdelen af tiden, men om man bruger holddeling til at styrke undervisningsdifferentieringen til gavn for eleverne, men samtidig holder fast i stamklassen som det bærende sociale fundament".
Karen Ellemann ville herefter vide, hvorfor der tidligere havde været brug for et loft på 50 procent, når ministeren nu var så positivt stemt overfor brugen af holddeling?
"Vi har en helt reel bekymring og ønsker ikke, at man skal kunne lave fuldstændig holddeling i et A-hold og et B-hold. Derfor er jeg faktisk også meget tilfreds med den nye formulering om holddeling og stamklasser, som er kommet i folkeskoleforligskredsen, fordi den netop vægter begge dele", svarede Christine Antorini, der i øvrigt forklarede, at mange skoler i dag ikke benytter sig af holddeling i den halvdel af tiden, som allerede var en mulighed før reglerne blev ændret.
Læs hele debatten mellem Karen Ellemann og Christine Antorini via linket til højre for artiklen.
