Eleven: "I timerne kan jeg godt blive fristet, hvis det nu er lidt kedeligt, det vi laver, eller hvis man godt kan det, man laver, eller hvis man er færdig og tænker, at man godt lige kan tage en 'pause' og se, hvad der sker på facebook".

Undervisningsministeriet: Elever skal opnå fire it- og mediekompetencer i dansk: Eleven som "kritisk undersøger", som "analyserende modtager", som "målrettet og kreativ producent" og som "ansvarlig deltager".

"På den ene side kan internettet og it betragtes som et givende værktøj, der støtter elever og lærere i den kreative læringsproces. På den anden side kan værktøjernes muligheder også betragtes som en udfordring i undervisningen, da nem adgang til nettet kan forstyrre elevers fokus og læringsudbytte", siger Heidi Højen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg bed Professionshøjskolen Nordjylland.

Regler og forbud eller selvregulering

Undersøgelser viser, at mobiltelefonen, tabletten og computeren kan forhindre elever i at fordybe sig i stoffet, så de aldrig får forståelse for det faglige indhold, fordi de bruger nettet som flugtvej, når de keder sig.

"Skal vi som lærere sætte rammer, opstille regler eller måske forbyde telefoner og lignende i timerne, eller er det vores vigtigste opgave at lære eleverne at styre brugen af digitale medier i arbejdet med at gøre dem selvregulerende ansvarlige deltagere", spørger Heidi Højen i sit projekt.

Spørgsmålene i hendes problemformulering lyder: "Hvad karakteriserer undervisning i dansk, hvor eleverne lærer gode læringsstrategier? Og hvordan kan digitale medier bruges som et læringsstøttende redskab i den selvregulerende proces?"

Selvregulering er, skriver hun, "en aktiv, konstruktiv proces, hvor de lærende sætter mål for deres læring og derefter forsøger at overvåge, regulere og kontrollere deres kognition, motivation og adfærd og kontrollere deres kognition, motivation og adfærd styre deres mål og de kontekstuelle egenskaber i deres miljø".

Selvregulering kan forstås bredt, siger Heidi Højen Det dækker evnen til at kunne holde fokus og koncentrere sig, og det kan forstås som strategier, procedurer og teknikker, der kan hjælpe den lærende med at lære. Nogle af teknikkerne er synlige -for eksempel at tage notater og lave mindmaps. Andre strategier foregår derimod usynligt som mentale processer, når den lærende ræsonnerer, konkluderer og reflekterer.

Heidi Højens empiri er indsamlet i danskundervisningen i en 10.klasse på Aabybro Efterskole med ti drenge og fire piger. Skolen niveaudeler eleverne, og hendes klasse var placeret som tredjenederst af skolens syv hold. Undervisningsforløbet varede tre uger og havde fokus på digitale medier og multimodalitet.

Det var altid nødvendigt at bruge et digitalt værktøj for at løse opgaverne, fortæller hun. "På den måde sikrede jeg, at eleverne konstant var udsat for store digitale fristelser, samtidig med at der altid var stilladseret strategier og redskaber for at hjælpe eleverne med at ændre det, de opfatter som underholdningsredskab, til et arbejdsværktøj. På den måde kunne jeg observere elevernes adfærd og onlineforbrug og få dem til at reflektere over det. Jeg har primært ladet eleverne arbejde med opgaver, hvor de skulle bruge forskellige elaboreringsstrategier for derefter at stille spørgsmål, der fik dem til at anvende deres kontrolstrategier".

I forløbets slutfase skulle eleverne analysere et medie og forskellige modaliteter i forhold til hinanden, og grupperne skulle så formidle deres resultater til resten af klassen og komme ind på, hvordan modaliteterne supplerede eller modarbejdede hinanden. Det skulle foregå ved hjælp af Prezi-præsentationer.

Flere mål med samme opgave

Elevaktiviteterne var tilrettelagt ud fra syv punkter, som canadieren Nancy Perry har udviklet sammen med et hold lærerstuderende: 1: komplekse opgaver, 2: valg, 3: kontrol over udfordringer, 4: muligheder for egen vurdering, 5: støtte fra lærer, 6: støtte fra medelever, 7: vurderingsformer, der ikke opleves som truende.

I beskrivelsen af punkt 1 står der: "Eleverne arbejdede med det digitale værktøj Prezi. De skulle i prezien arbejde med hver deres multimodale mediegenre. Opgaven var kompleks ved, at der var flere mål i samme opgave. De skulle forholde sig til at arbejde med: deres faglige viden om multimodalitet, deres viden om genrer i forhold til teksten og deres grundlæggende it-færdigheder". (Se de øvrige seks beskrivelser i projektet side 11-12).        

"Brugen af de syv punkter i valg og planlægning af elevopgaven gav mig mulighed for struktureret at undersøge elevernes arbejdsstrategier og deres evne til selvregulering eller mangel på samme", siger Heidi Højen.

Som lærere kan vi aldrig vide, hvem af eleverne, der sidder og spekulerer over den problemstilling, der arbejdes med, og hvem, der lader sig forstyrre af noget andet. Derfor er det vigtigt, at arbejde med elevernes forståelse af deres egne kognitive processer og deres læringsstrategier, så de selv aktivt bliver i stand til at reflektere over deres læring, og eleverne skal vide, hvornår de skal bruge de forskellige strategier og i hvilke situationer, de funger, understreger hun.

Både elever og lærere skal øve nye strategier

I arbejdet med en artikel i Heidi Højens klasse blev eleverne præsenteret for den såkaldte reciproklæsning, hvor elever guides gennem fire strategier for læseforståelse: forudsige, spørge, opklare og opsummere.

"Reciproklæsning er et stærkt værktøj, hvor eleverne får strategier til opgaveløsning, og hvor instruktionen er tydelig gennem lærer-elev-dialog og elev-elev-dialog", fortæller hun. Men i 10.klassen var det elevernes erfaring, at det går hurtigere, når man selv læser, så de var kritiske overfor den nye læsestrategi. Og det kan ikke under, mener Heidi Højen. "Elever har brug for at øve sig i at bruge forskellige strategier, ligesom jeg skal øve mig i, hvordan jeg skal undervise på hensigtsmæssig måde i selvregulering. Og det kan være afgørende for, hvordan eleverne modtager en ny arbejdsmetode, at læreren har gode begrundelser for den".

"Studiet med reciproklæsning er et eksempel på, at det kan være vanskeligt at lave om på de vaner, som eleverne besidder. Man bør sandsynligvis starte tidligt med indarbejdelse af læringsstrategier, for at den selvregulærende læring kommer til at lykkes", skriver Heidi Højen. Effektiv og vedvarende brug af læsestrategier øger læseforståelsen, derfor bør der også være fokus på brug af strategier i undervisningen, så eleverne kan drage nytte af det i deres livslange læring, mener hun.

Der er brug for tydelige rammer

Elever skal lære at forholde sig til omskiftelser og at kunne løse problemer, som de ikke er forberedt på, står der i bachelorprojektets konklusion. "Men vi skal som voksne turde sætte rammerne".

Elever skal have passende udfordringer, så der hele tiden er forventninger om, at de kan og skal lære, og elevernes medbestemmelse er central for motivationen, understreger Heidi Højen.

"Gode læringsstrategier kræver et klasserum, hvor eleverne seriøst og konstruktivt kan vurdere hinanden fagligt. Men en forudsætning for at skabe denne faglige konsensus er, at der er god tid, handlestrategier, gode relationer til eleverne og en målrettet indsats allerede fra de mindste klasser", skriver hun.

Eleverne er afhængige af aktive lærere, der kan vejlede dem gennem hele deres skoleforløb, og deres motivation øges mærkbart, når de skal anvende et digitalt værktøj i opgaveløsningen, siger hun. Men hendes erfaring fra undervisningsforløbet i praktikken var også, "at eleverne er udfordret i forhold til at administrere deres digitale adfærd i skolesammenhæng".

Heidi Højen Andersens oplevelser sammen med sin 10.klasse siger hende, at undervisning i og med digitale kræver stærk stilladsering og strukturering.

"Hvis digitale medier skal understøtte elevernes læring, er det vigtigt, at rammesætningen er tydelig. Det er helt legitimt, at læreren og skolen opstiller regler for, hvornår det er tilladt og hensigtsmæssigt, og hvornår det er udelukket at have adgang til computere, telefoner iPads og andre hjælpemidler".

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Selvregulering, læringsstrategier og it