Kommunerne, skolelederne, sprogforeningerne og tysk- og fransklærerne har sovet i timen, lyder kritikken fra Tysklærerforeningen. Med folkeskolereformen får eleverne allerede tysk og fransk fra 5. klasse. Samtidig er det vejledende timetal reduceret med én time om ugen for eleverne i 8. og 9. klasse i forhold til før reformen. Dermed er de nuværende 8.- og 9.-klasseelever er derfor gået glip af én times sprogundervisning om ugen.

Skriftlig prøvedag: Amputeret ikke at kunne tale elevernes sag 

Men sådan burde det slet ikke være. For en bestemmelse i folkeskoleloven anbefaler en overgangsordning for alle udskolingselever ved reformens start. Her anbefales det, at klasserne følger "de hidtil gældende vejledende timetal", og derfor bør næste års 9.-klasser som de sidste ifølge vejledningen få timetallet fra før reformen på fire ugentlige lektioner. 

Kommunerne har det største ansvar

Det ærgrer formand for sprogpolitisk udvalg i Tysklærerforeningen Hjalmar Jess, at der tilsyneladende er meget få skoler, som har fulgt den anbefalede overgangsordning. Han oplever, at parterne omkring skolen har sovet i timen.

"Det er desværre en lidt typisk situation. Jeg har selv oplevet det i min egen kommune, hvor jeg fik kontakt med vedkommende i kommunen, som er ansvarlig for det, og hun havde aldrig hørt om det her. Og så måtte jeg sige 'slå det lige op'. Man kan ikke forvente, at folk generelt læser folkeskoleloven fra ende til anden, men når man sidder som ansvarlig, skal man altså læse den. Hvis man skal placere et ansvar, ligger det både i skoleforvaltningen og i skoleledelsen. Og lærerne bør selvfølgelig også være vakse og protestere, hvis timetallet bliver sat ned".

Tysklærere om 9.- og 10.-klasseprøve: For let og for svær 

Man skal da også gennem en lang række paragraffer for at finde frem til den såkaldte overgangsbestemmelse. Således må man helt frem til sidste kapitel på side 44 for at finde frem til, at reformens første udskolingselever burde fortsætte med timetallet fra før reformen. 

Selvom Hjalmar Jess mener, at ansvaret hovedsageligt ligger hos skoleforvaltningerne, er der også grund til at pege fingre af foreningerne, der beskæftiger sig med folkeskolens 2. fremmedsprog.

"Det er også vores opgave at fortælle det. Så hvis man peger på nogen, kan man selvfølgelig også pege på foreningerne. Her har både Tysklærerforeningen, Fransklærerforeningen og Sproglærerforeningen et ansvar. Informationsniveauet har tydeligvis ikke været tilstrækkeligt. Så pilen peger mange steder hen", siger han. 

Hjælpen er at finde på skolekom

Han undrer sig over, at der ikke er flere tysk- og fransklærere, som har brugt skolekom til at finde svar, hvis de har været utilfredse med, at eleverne har fået færre timer. For Hjalmar Jess mener, at skolekom er et glimrende sted at finde svar på ethvert spørgsmål om skolen.

"På skolekom kan man bare spørge læringskonsulenten, og så får man prompte svar.  Så jeg synes ikke, at der er nogen undskyldning for tysk- og fransklærerne, når det gælder om at holde sig orienteret. Men det er mit klare indtryk, at der er færre og færre lærere, som bruger skolekom. Især blandt de yngre lærere. Det er rigtigt ærgerligt, for skolekom er dødseriøst".

Lærer om tyskprøve: Fik talt 6 ud af 18 karakterer op sidste år

Skoleleder: Vi har ikke hørt om det

Nymarkskolen i Svendborg er en af de skoler, hvor man ikke har kendt til anbefalingen i folkeskoleloven. Her mener skoleleder Birgit Villebro, at det er en information, der må være gået tabt i implementering af reformens mange nye elementer.

"Det er mærkeligt, at det ikke har haft nogen opmærksomhed, når det åbenbart ligefrem står i folkeskoleloven. Det må være druknet i de mange andre ting omkring realiseringen af reformen. I geografi kompenserede vi i år ét, hvor 9.-klasserne skulle gå ned i timetal i forhold til tidligere. Det var på grund af faglærernes særlige engagement i og opmærksomhed på, at nu sker der et skifte", siger hun.

Skolen består udelukkende af elever fra 7.-10. klasse, og de havde formentlig ikke mistet en ugentlig tysk/fransktime, hvis skolen havde kendt til anbefalingen.

"Det kunne godt have ændret på det. Vi har meget understøttende undervisning, så der kunne vi godt have lavet en anden fordeling", siger hun.

Det bliver dog ikke til en ekstra lektion for 9.-klasserne næste år, som er den sidste årgang, der ifølge anbefalingen burde have fire timer om ugen, selvom skolen nu kender til reglen. For fagfordelingen er allerede på plads. Til gengæld kan eleverne i 8. klasse fra næste skoleår se frem til en ekstra lektion, fortæller Birgit Villebro.

Tysklærerforening: Tag fat i jeres ledelse

Hjalmar Jess anbefaler, at man som tysk- og fransklærer tager fat i sin ledelse, hvis 9. klasseeleverne står til at få for få lektioner til næste skoleår. Og hvis ikke ledelsen vil lytte, må ledelsen lave en prioritering af, hvad der ikke kan nås i løbet af skoleåret, siger han.

"Jeg synes, at man skal gøre ledelsen opmærksom på, at det står i folkeskoleloven. Hvis ledelsen har skåret i timetallet, så ville jeg som tysklærer sige, at vi har for få lektioner, og vi har fået nye Fælles Mål: Hvad er det så i de nye Fælles Mål, jeg ikke skal undervise i?"

Danske afgangselever er for dårlige til tysk