Folkeskolen skal følge med tiden og udvikle kreative unge, der er gode til at udvikle og producere. Sådan lyder devisen tit, når snakken går om den moderne skole. Men når visioner møder virkeligheden, bliver resultatet ofte noget ganske andet, hvor tiden og redskaberne ikke er der til at arbejde innovativt og kreativt i skolens boglige fag.

Det forsøger det treårige projekt Animated Learning i Viborg Kommune, som er støttet af A.P. Møller-fonden, at gøre op med. To lærere og to pædagoger fra alle skoler i Viborg har i halvandet år mødtes til fire klyngemøder om året, og det fortsætter de med indtil udgangen af 2017. Det skal føre metoder og kompetencer, som gør det ligeså naturligt at arbejde med film og animationer, som det er at bruge papir og blyant.

Viborg gør skolens fag mere produktionsorienterede 

At projektet kører over tre år, og at det består af alle skoler i en kommune afføder en helt ny og unik viden om effekterne af at arbejde mere produktionsorienteret, fortæller professor på Aalborg Universitet Lisa Gjedde, der følger projektet i løbet af de tre år.

"Det her projekt er sådan pioner-agtigt, fordi det ikke kun er en enkelt uge eller to uger, og fordi der er så mange skoler, der deltager. Det skaber en helt unik viden, at der kører over tre over, så lærerne over tid tillærer sig kompetencer ved at arbejde med det og efterhånden gør det til et naturligt arbejdsredskab i forhold til den almindelige faglige læring", fortæller hun.

I mellem klyngemøder kan deltagerne bestille en lang række af konsulenter ud på deres skoler for at hjælpe med ideer og sparing til at i gangsætte nye ideer og projekter, hvad enten det er filmproduktion, rollespil eller spiludvikling.

Forsker: Kreativitet er mere inkluderende

Lisa Gjedde har netop afsluttet første etape af følgeforskningen, der er tilknyttet projektet. Hun har blandt andet fulgt tre klasser og lavet interviews med lærere og elever samt lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærerne. Og indtil videre er resultaterne lovende, mener hun.

"Forskningen viser meget positive resultater i forhold til, at man kan inkludere elever på denne her måde i forhold til den normale undervisning. I en klasse med fem-seks specialundervisningselever viser det sig, at de alle sammen fungerer på linje med de andre elever. Det er jo virkelig lovende", fortæller professoren.

Undersøgelsen viser dog også, at det langt fra er en let opgave for lærerne at arbejde produktionsorienteret. Mange af de deltagende lærere var på forhånd meget forventningsfulde i forhold til potentiallet ved at arbejde produktionsorienteret.

"Men halvandet år inde i projektet svarer færre det samme. Man kan ligesom sige, at teorien møder virkeligheden. Det betyder ikke, at lærerne ikke længere tror, at eleverne kan være kreative, eller der ikke er et potentiale. Men det viser, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling for at skabe forudsætningerne for, at potentialet virkelig kan udfolde sig".

4.-klasse-elever bag innovative cykelstativ-løsninger 

Projektet er bygget op om, at det er lærerne og pædagogerne selv, der byder ind med deres faglighed og udveksler fælles erfaringer på klyngemøderne. Det sker samtidig med, at de deltager i workshops, hvor de sammen med konsulenter prøver kræfter med at animere, laver tegneserier og at udvikle spil. Det er en god måde at udvikle lærernes kompetencer på, mener Lisa Gjedde.

"Jeg tror, at denne her fremgangsmåde med et længere kompetenceforløb er rigtig god for de lærere, som allerede er uddannede. Og så er det klart, at de lærerstuderende vil have godt af, at læreruddannelsen havde mere fokus på, hvordan man anvender produktionsbaseret læring i fagene".

Lærer: Rart at ideudvikle med andre lærere

Jeanett Mørk er enig. Hun er lærer på Nordre Skole og har brugt flere forløb med sin 2. klasse i dansk. Og her har det været en stor hjælp, at hun har mødtes med de andre deltager for at udveksle erfaringer og ideer.

"Det har været en hjælp at høre, hvad andre har lavet og hørt, hvilke udfordringer de er stødt på, og hvordan de har løst dem. Det giver ideer, og vi kan stjæle lidt fra hinanden og blive inspireret af hinanden. Så vi udvikler os henover tid og bliver bedre og bedre til det", siger hun.

En uge med robotter, innovation og blækspruttelærere

Jeanett Mørk er rigtigt glad for at være med i projektet og fortæller, at hendes elever er mere motiverede, når de arbejder produktionsorienteret.

"Vi har lavet iMovie-film, hvor vi har arbejdet med Astrid Lindgren og 'Alle børn i Bulderby'. Vi har sat elevernes egne lege og aktiviteter i perspektiv, og så har de alle skulle lave en film, som handlede om den gode leg. Børnene arbejdede sindssygt godt med det, og de har været meget motiverede. Jeg kan mærke, at de synes, at det er herligt at arbejde med", fortæller hun.

Lærer: Det tager mere tid

Pt går hun med planer om at lave et forløb i natur/teknologi, hvor eleverne for tiden har om genbrug. Her skal eleverne lave en film om, hvad det er for nogle materialer, der genbruges, og hvorfor det er vigtigt. Ifølge hende tager det tid at arbejde med film og produktionselementer, men det er det værd.

"Det tager helt sikkert længere tid. Men jeg tror på, at det er givet godt ud. Når det bliver visuelt, og du har arbejdet med det i noget tid, så husker du det meget bedre, end hvis du har læst om det, eller læreren har fortalt dig det. Det er jeg ikke i tvivl om".

Elever lærer bedre, når de bruger flere sanser i undervisningen

Det er tanken, at de deltagende lærere og pædagoger fra hver skole, skal hjælpe deres skoler til at tænke flere produktionsorienterede tanker ind i læseplanerne. Så langt er de dog ikke kommet på Jeanett Mørks skole. Hendes 2. klasse har dog været med til at hjælpe parallelklassen på vej ved, at hendes elever har introduceret parallelklassens elever til, hvordan man bruger iMovie.