Udefrakommende ubehageligheder har været skolebestyrelsens største opgave at tage sig af de seneste par år. Lærerne er blevet rigtig dårligt behandlet, og det er gået ud over mulighederne for at bygge noget op.

»Det har præget og præger stadig det hele. Bestyrelsesarbejdet har i høj grad handlet om at beskytte skolen - børn såvel som medarbejdere - skærme dem i alt det urimelige, der sker«, fortæller skolebestyrelsesformand på Nordstjernen Skoleafdeling i Frederikshavn Jan Brønnum Sørensen.

Han forklarer, at skolen først var igennem en fusion, hvor man forlod nogle små skoler i gamle bygninger og i stedet fik den store flotte skole til 1.100 elever, så der var positiv stemning. Det var i januar 2013. Så kom der en folkeskolereform og en lov om arbejdstid for lærere og en fusion mere i august 2015, så nu er Distrikt Øst oppe på 1.800 elever fordelt på tre matrikler. Nordstjerneskolen hedder nu Nordstjernen Skoleafdeling.

»Lærerne blev behandlet voldsomt elendigt med lockouten. Egentlig er det jo kun staten, der kan slippe af sted med at behandle folk så dårligt. Mange forældre var bekymrede over den måde, lærerne blev behandlet på. Forældrene talte om den lange skoledag for eleverne, og hvad det ville komme til at betyde for foreningslivet. Men de tænkte, at indholdet i reformen fandt lærerne jo nok ud af. Så oplevede vi problemer her på skolen med indeklimaet i den helt nye skole, hvor flere end normalt blev syge. Dér flød bægeret over«, siger Jan Brønnum Sørensen.

»Det er ikke rimeligt, det, der sker med reform og arbejdstid. Og det har ikke været muligt at tale om visioner i hele denne periode. I kommunen er vi blevet en brik i et spil med endnu en fusion. Forvaltningen sagde, at intentionen ikke var at klasseoptimere, men det gør man jo. Det må handle om økonomi det hele, og at riget fattes penge«.

Skolebestyrelsesformanden er gymnasielærer og glad for det.

»Skolevæsnet er meget kommunalt funderet. I gymnasiet er vi glade for, at vi har så ens forhold rundtom i landet og ikke som folkeskolerne er præget af den kommunale økonomi, som betyder, at der er så ekstremt forskellige resurser til skolerne. Jeg savner en landsdækkende debat om det emne. Kan man egentlig tale om en folkeskole, når der er så forskellige vilkår og resurser?« spørger Jan Brønnum Sørensen.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Blandt de udefrakommende ubehageligheder har skolen også oplevet at få et par påbud fra Arbejdstilsynet. Det har betydet en del ekstra arbejde for ledelse og tillidsvalgte.

Arbejdstilsynet besøgte skolen i juni 2015 og gav et påbud om at forebygge risikoen for fysisk og psykisk vold specielt i arbejdet med skolens K-klasser og G-klasser. Der er tale om kontaktklasser for børn med diagnoser i autismespektret og børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Begge typer af klasser har små klassekvotienter. Elever kan kun gå i G-klasse fra tidligst 3. klasse og i maksimalt tre år, derefter bliver de ofte inkluderet i almenskolen.

Distrikt Øst står for specialtilbud til en stor del af Frederikshavns Kommunes elever med særlige behov. Nordstjernen har tre specialafdelinger - K-klasser, G-klasser og autistgruppen.

Et andet påbud gav Arbejdstilsynet, fordi man skønnede, at der var høj risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på grund af følelsesmæssigt høje krav i arbejdet - især når det gælder undervisning og forældresamarbejde i normalområdets indskoling og mellemtrin og forældresamarbejdet i G-klasserne.

Forandringer og pres

Arbejdstilsynets rapporter taler om lærere udsat for kvælertag, bid, spark, skældsord og trusler fra elever og forældre. Især i overgangen fra G-klasse til almenklasse står medarbejderne i situationer, hvor de skal håndtere store faglige og sociale spænd.

Arbejdstilsynet skriver, at især eleverne i K- og G-klasserne, som kræver ro og struktur, har været påvirket af skolens mange forandringer og ledelsesskift - »derudover har der været perioder med meget fravær af fast personale og mange vikarer tilknyttet klasserne«. »Dette kan øge risikoen for at eleverne bliver fysisk eller verbalt udadreagerende«.

Det nævnes også i rapporterne, at medarbejderne siden 2012 har været udsat for mange forandringer og stort pres.

»Vi er i gang med nogle gode processer på arbejdsmiljøområdet«, fortæller distriktsskoleleder Kaj Erik Jensen.

»Vi har bare fået for korte frister, synes vi. Oven i alt det andet arbejde, vi har«.

Han har været skoleleder på fire skoler siden 2009 og er nu leder for hele Distrikt Øst.

Egne inklusionsvejledere

Skolen har fået hjælp af en ekstern rådgiver og HR-afdelingen i kommunen til arbejdet med retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler og en ny voldspolitik. Blandt andet et skema til dokumentation af riv, krads og bid.

»Den seneste fusion gjorde, at vi var nødt til at prioritere den daglige drift af skolen før dette arbejde. Medarbejderne følte sig meget pressede, så det skulle vi arbejde med først. Det er vigtigt, at der er tillid mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver god kommunikation - og tid. Men nu har vi også fået planlagt konflikthåndteringskurser for pædagoger og lærere«, siger Kaj Erik Jensen

»Vi har fået uddannet vores egne inklusionsvejledere og AKT-folk. De arbejder halvt med undervisning og er vejledere den anden halve tid. Det betyder meget, at vi har dem. De har mange forskellige opgaver fra akut beredskab til at hjælpe en elev med socialangst ind i en klasse og at støtte kollegerne i inklusionsarbejdet«.

Ofte opretter skolen mindre hold af elever, hvor man prøver at ekskludere i nogle timer eller en periode for at se, om man kan hjælpe eleverne med at lære skoleregler og sociale omgangsformer, sådan at de bagefter bliver bedre inkluderet i klassen. Det lykkes indimellem, men bestemt ikke altid, fortæller distriktsskolelederen.

»Inklusion er ofte en tung opgave, men medarbejderne gør, hvad de kan. Det er vigtigt, at de ved, hvilken hjælp de kan få i arbejdet. Både for elevernes og medarbejderne skyld, og for at resurserne på området bliver brugt bedst muligt«.

Kaj Erik Jensen fortæller, at skolen trækker, så meget den kan, på ekspertisen i distriktet. Hvis alt er prøvet, og intet virker, må man henvise eleven til et specialtilbud. Han understreger, at det vigtigste i inklusionen er, at eleven oplever sig socialt knyttet til klassen og kammeraterne.

På nuværende tidspunkt har skolen kun omkring 20 elever i G-klasser.