Flere eksperter vurderer, at regeringens forslag til gymnasiereform med adgangsbegrænsning på 4 i matematik og dansk vil føre til inflation i karaktersystemet. Professor Per Fibæk Laursen har sagt til folkeskolen.dk, at adgangsbegrænsning vil betyde, at lærerne i folkeskolen vil begynde at bedømme på elevernes præstationer, så der i højere grad gives 4 frem for 2.

Forsker: Reform vil føre til karakterinflation

En gymnasiereform kan betyde at mange elever fra folkeskolen ikke får deres drøm opfyldt, men adgangskravet på 4 kan også have den effekt at eleverne tager sig sammen og opnår 4 i både matematik og dansk, mener kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra Undervisningsministeriets kontor for prøver, eksamen og test.

I forhold til idealet i relation til den absolutte 7-trins skala vil det i hvert fald teoretisk sige, at ministeriet bør gribe ind, hvis den matematiske fordeling af karakterer forskubber sig i forhold til normalfordelingen, hvor 10 procent skal have 02, 25 procent skal have 4,  30 procent skal have 7 og at 10 procent skal have 10 - altså rent matematisk og teoretisk.

Ministeriet: Ingen automatik med indgreb

Folkeskolen.dk har spurgt Rasmus Vanggaard, hvad der vil ske, hvis fordelingen forskubber sig. Om ministeriet vil gribe ind:

"Der ikke nogen automatik, hvis fordelingen ikke følger den der forventede matematiske fordeling. Det er der eksempler på i mange fag. Men det er rigtigt, at hvis man har et fag, hvor fordelingen bliver meget skæv, selvom der gives absolutte karakterer, så kan det være relevant at se på, om man skal ændre målene for faget. Det er jo målene, det handler om, siger han og tilføjer:

"Altså hvis karakterne udtrykker graden af målopfyldelse, og man synes at der er noget galt med fordelingen på nationalt niveau, så må man jo se på om målene for faget skal laves om. Det vil så være en eksplicit beslutning, at nu laver man så målene om for det ene eller andet fag. Der er som sagt ingen automatik".

Har man gjort det tidligere?

"I det store billede er der ikke sket væsentlige ændringer de senere år. Det hører til sjældenhederne", siger Rasmus Vanggaard.

Ved indførelsen af 7-trinsskalaen sagde konsulent i Undervisningsministeriets daværende kontor for eksamen og tilsyn Søren Vagner i 2006 til folkeskolen.dk, at ministeriet har valgt at fortælle om at hvis karaktererne skal kunne bruges internationalt, så skal der på sigt på landsplan være den fordeling, som der er i det internationale ECTS-system. 

Fremover skal ti procent af afgangseleverne have topkarakter

Kontorchef: Ingen tvivl om, hvordan karakterskalaen skal anvendes

Vil de fastlagte fordelinger ikke forhindre, at der går inflation i karaktererne, som man har set det med tidligere skalaer og dermed forhindre, at adgangskrav til gymnasiet udløser inflation, som Per Fibæk forventer?

"Der ikke er nogen tvivl om, hvordan karakterskalaen skal anvendes. Og det skulle også gerne væres sådan, at der fag for fag ikke er tvivl om, hvad vurderings-kriterierne er. De to ting tilsammen giver jo et godt grundlag for at anvende karaktersystemet korrekt", siger Rasmus Vanggaard.

Så du tror i virkeligheden ikke på, at der vil komme en sådan inflation - så færre unge vil altså komme i gymnasiet?

"Anvendelsen af karaktersystemet tager udgangspunkt i graden af målopfyldelse. Det er selvfølgeligt, at hvis graden af målopfyldelse stiger, så vil det være naturligt at det også påvirker karaktererne".

Hvis forhøjede adgangskrav faktisk fører til, at eleverne strammer sig an, og flere folkeskoleelever opfylder målene i dansk og matematik til et 4-tal, så andelen der får 4 i de to fag bliver alt for høj - vil ministeriet så gribe ind for at leve op til idealfordelingen i det internationale ECTS-system?

"Ministeriet forventer over tid og på landsplan, at de beståede karakterer fordeler sig nogenlunde som de beståede karakterer på ECTS-skalaen. Hvis der på et tidspunkt opstår behov for at justere målene for fagene i folkeskolen, så vil det i givet fald ikke være noget der sker pr. automatik", understreger Rasmus Vanggaard.