Tirsdag aften blev årets Lego Prisen 2016 uddelt til den finske skoleforsker Pasi Sahlberg. Det skete ved Lego Fondens årlige Idea Conference i Billund, som i tre dage har huset 300 uddannelses- og læringseksperter fra hele verden. Pasi Sahlberg vandt for sin mangeårige kamp mod standardiserede testsystemer, som han mener ødelægger skolesystemer i store dele af verdenen.

"Vi lever i en tid, hvor vi skal måle alt. Globalt er der det problem, at man i rigtig mange lande bruger de forkerte typer af målinger, målinger af lav kvalitet og dataene bliver også brugt forkert. Det er meget problematisk. Kvaliteten af bedømmelserne i de fleste lande er ikke særlig høj. Det betyder, at de ikke tester de ting, vi gerne vil have unge mennesker til at lære. Vi hører tit, at politikerne gerne vil udvikle unge, som er kreativt og kritisk tænkende og gode til at samarbejde, men det fordrer de test vi ser i størstedelen af verden ikke til", siger Pasi Sahlberg, da folkeskolen.dk møder ham dagen derpå.

Finsk skoleforsker til danskerne: Genopbyg tilliden til lærerne 

"Ofte ser vi også, at politikerne og dem, der sidder og udarbejder politikken, bruger dataene forkert. I USA bruger man eksempelvis data fra standardiserede test til at sige noget om kvaliteten af lærerne og skolerne. Det er den helt forkerte måde at bruge data på", siger den finske forsker.

Følg den måde vi gør det på i Finland

Det betyder ikke, at test ikke hører hjemme i folkeskolen. Men ifølge Pasi Sahlberg er der et stort behov for at gentænke måden, man tester på, og samtidig bruge resurserne på indsamlingen af de mange data langt mere effekt.

"Mange siger, at vi ikke har standardiserede test i Finland, men det er ikke helt rigtigt. I Finland tester forskerne et uddrag på 10-15 procent af eleverne. Det er ikke test, som hverken lærerne eller eleverne går højt op i, men det bidrager med nok data til politikere til at fortælle, hvordan det går med vores skolesystem. Og ved siden af det, har vi kun én ekstern test, og det er først i slutningen af gymnasiet. Det, synes jeg, er en god måde at gøre det på, at man kun har en benchmark i slutningen af skolesystemet. For det efterlader en masse frihed og ansvar til lærere og skolerne til at lave resten af bedømmelserne", fortæller han.

Globale baciller banker på 

Sahlberg mener, at fordelene ved at gøre det på den måde er, at undervisningen ikke i samme grad påvirkes af politikernes test, og at de er langt billigere at udføre, når testene kun gennemføres på en mindre gruppe elever.

Sats på lærernes egne test til at udvikle skolen

Det bør man lære af i Danmark, hvor politikerne har en forfejlet opfattelse af test, mener Pasi Sahlberg

"Der er ikke brug for, at man i Danmark tester alle eleverne hele tiden for at kunne sige noget om tingenes tilstand. Politikere og ministre siger tit til mig, at vi har brug for at teste eleverne for alt for at være helt sikre på, at tingene fungerer. Mit svar er, at hvis du skal til et helbredstjek hos lægen, suger lægen ikke alt blodet ud af din krop for at kunne sige, om du har det godt. De tager bare en lille del. Og det er præcist det samme, der er brug for med uddannelsessystemet".  

Med de få standardiserede test i Finland udformer lærerne selv test, som de mener, som de vurderer passer til deres egne elever og giver dem svar på, hvordan de kan styrke eleverne. Og sådan bør det også være i Danmark, hvis det står til den finske forsker.

"Jeg mener, at lærerne bliver nødt til at gøre det. Det er det, som gør lærerne professionelle. At de har autoriteten og ansvaret til selv at teste, måle og evaluere, hvad eleverne lærer. Hvis man tager det væk fra lærerne, så mener jeg, at man tager en stor del af deres professionalisme fra dem. For det at være en professionel lærer handler ikke kun om at kunne undervise. Det handler om at udvælge metoder og materialer, som passer til sin elever, og det handler også om en evne til at evaluere, hvad eleverne lærer af, og hvad der fungerer mindre godt".

Finsk professor advarer mod test og målinger 

Og netop den viden fra lærernes egne test og evaluering, er en del af opskriften på en bedre folkeskole i Danmark, mener Pasi Sahlberg. Han mener, at det danske uddannelsessystem med fordel kunne lære af de tanker, som den danske brandingekspert og forfatter Martin Lindstrøm præsenterer i sin bog 'Small data'. Her zoomer han i ind i stedet for ud og tilbringer 300 dage om året som gæst i fremmede menneskers hjem rundt omkring i verden. Pointen er, at de små detaljer fortæller mere end store databaser.

"Bogen har udgangspunkt i marketing, men jeg ville blive meget glad, hvis der var nogen, der i Danmark tog hans ide op og spurgte 'hvad ville det betyde i det danske uddannelsessystem?' For det vil betyde det samme", vurderer han.

Der er brug for både big data og small data

Men det betyder ikke, at vi i Danmark skal glemme alt om større dataindsamlinger i folkeskolen. Men big data tankegangen skal reduceres til test, der som i Finland, bygger på et udsnit af folkeskolen, og disse data skal kombineres skolernes selvdesignede undersøgelser og erfaringer.

"Lindstrøm argumenterer for, at der er brug for small data, hvis man vil have en detaljeret forståelse for, hvilken form for opførelse, metode og praksisser, der fører til god læring. For det viser big data ikke. Og så skal man kombinere disse data sammen. De small data kommer fra lærerne. De vil regeringen aldrig kunne gøre. Som jeg ser det, så har Danmark en fantastisk mulighed for følge denne tankegang, som vil give lærerne mere ansvar, resurser og tid til at samle small data i deres eget klasselokale".

Finsk forsker: 
Vi interesserer os ikke for Pisa

Herpå vil det være lærerne og skolelederne ansvar for at bearbejde deres erfaringer om, hvad der virker for dem og gøre det i en form, som kan deles.

"Embedsværket i ministeriet, som sidder og laver politik, har brug for at have adgang til begge former for data. I Danmark har de kun adgang til big data. Men de data vil aldrig kunne fortælle noget om, hvad der er årsagen til det, man ser. Det vil være den ideelle situation, hvis både embedsværket, skolelederne og lærerne havde adgang til begge former for data, så alle får et rigere billede af, hvad det foregår i folkeskolen"

Med Lego Prisen følger 650.000 kroner, der skal bidrage til vinderens videre arbejde for børns læring.