Lektor Keld Skovmand har ret i, at der ikke foreligger evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker, siger professor Jens Rasmussen. Af gode grunde, mener professoren: Der er nemlig ikke kun én måde at gennemføre læringsmålstyret undervisning på, tværtimod gør lærerne det på mange forskellige måder, påpeger han.

"Når man vil måle effekt, må man kunne isolere det, man vil se effekten af, og det kan man ikke med en sammensat undervisningsform som læringsmålstyret undervisning. Det er for komplekst. Dels er der for mange elementer i læringsstyret undervisning, dels er læringsmål formuleret på mange forskellige måder i de nationale læreplaner, og dels bliver der undervist efter læringsmål på mange forskellige måder", siger Jens Rasmussen.

Han sad i den mastergruppe, som designede de nye, forenklede Fælles Mål, og har skrevet videnskabelige artikler om målstyring og læringsmålorienterede læreplaner.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Ikke undersøgt, om læringsmålstyret undervisning virker

"Men man kan ikke konkludere, at læringsmålstyret undervisning som sådan så ikke virker. Det er blot ikke undersøgt. Til gengæld er der evidens for, at den læringsmålstyrede undervisnings forskellige delelementer virker - og at de især virker, når de sættes i relation til læringsmålene", forklarer Jens Rasmussen.

 "Der er lavet mange undersøgelser af disse delelementer, og de viser for eksempel, at hvis man har optimistiske forventninger til elevernes præstationer, så har det en god effekt på deres læring. Og hvis eleverne ved, hvor de skal hen fagligt, så har det også en god effekt, og det gælder også for formativ evaluering og feedback", uddyber han.

"Når eleven får at vide, at han eller hun er kommet så og så langt i forhold til det opstillede mål, giver det en god effekt. Og vi ved, at det giver en bedre effekt at have forskellige mål i klassen frem for at dele eleverne i forskellige klasser, alt efter hvilket fagligt niveau de er på", tilføjer han.

"Men målstyring af undervisningen som sådan kan gribes meget forskelligt an - og det er netop en pointe: At lærerne har metodisk frihed til selv at bestemme, hvordan de vil lede eleverne frem mod målene", understreger han.

Skoleforsker: 
»Læringsmålstyret undervisning« er højt spil

Læringsmålstyret undervisning er et velbeskrevet fænomen

At Keld Skovmand ikke har kunnet finde beskrivelser af læringsmålstyret undervisning i den internationale forskningslitteratur og i andre landes læreplaner, er Jens Rasmussen uforstående overfor.

"Hvis Keld Skovmand har søgt direkte på 'læringsmålstyret undervisning' - altså, brugt en direkte oversættelse af læringsmålstyret undervisning -, så kan jeg måske forstå det. Men hvis man i stedet søger på 'læringsmål/learning goals eller objectives/Lernziel' og 'undervisning/teaching/lehren' strømmer det ind med hits", siger professoren.

"I den internationale forskningslitteratur står der masser om læringsmål og om undervisning efter læringsmål. Der bliver dog ofte brugt ord som 'outcome orienterede mål' 'og 'performance mål' eller 'performance standards', som er andre begreber for læringsmål", tilføjer Jens Rasmussen.

"Og i den engelsksprogede litteratur kan man absolut finde begrebet 'learning goals' eller 'learning objectives'. I den tysksprogede forskningslitteratur kan man finde 'Lernziel'", understreger han.

"Meningen er, at det er mål for, hvad eleverne forventes at få ud af undervisningen. Mål er et udtryk for forventninger. Der er tale om styring efter forventninger, udtrykt i mål", uddyber han.

"Og målene er på den ene side udtryk for statens forventninger til, hvad eleverne skal få ud af undervisningen. Og på den anden side er de udtryk for, hvad forældrene kan forvente, at eleverne lærer i den offentligt skole", forklarer Jens Rasmussen. 

Den tysksprogede forskningslitteratur bruger typisk begrebet 'Ergebnis', som betyder 'resultat', forklarer Jens Rasmussen videre. "De tyske forskere taler om 'Ergebnis Standard' eller 'Ergebnis Ziel'".

International trend

Keld Skovmand tager også fejl, når han hævder, at Danmark er det eneste land, der har indført læringsmålstyret undervisning, siger Jens Rasmussen. Det er nemlig en international trend at undervise efter læringsmål i stedet for undervisningsmål - altså, at undervise efter forventninger til, hvad eleverne skal lære.

Tidligere opstillede landene mål for, hvad læreren skulle undervise i, nu opstiller stadig flere lande mål for, hvad eleverne skal lære.

"At man ikke skulle have læringsmål og dermed læringsmålstyret undervisning i andre lande, er lodret forkert. I Ontario er målene læringsmål, og når man styrer efter eller mod læringsmål, så bliver undervisningen læringsmålrettet", fastslår Jens Rasmussen.

"Danmark er en del af en international trend, og vi er ikke engang førende. For eksempel har man i Skotland i flere år haft læringsmål, som endog er formuleret ud fra elevens perspektiv som 'jeg kan …', 'jeg bruger tegn til …' - altså 'eleven kan', og 'eleven bruger …', og det er jo også læringsmål", siger professoren.

"Også USA har haft læringsmål i mange år. I Europa sker der i disse år bare en tilpasning til det, som EU besluttede for nogle år siden, nemlig at uddannelserne skal have fokus på, hvad eleven skal kunne, og ikke på, hvad læreren skal undervise i", tilføjer han.

EU ønsker læringsmålstyret undervisning

Allerede i 2007 udviklede EU det såkaldte rammeværk "Key Competences for Lifelong Learning", som en støtte til medlemslandenes bestræbelser på at udvikle nye læreplaner, der sætter fokus på læring og kompetencer, fortæller Jens Rasmussen.

Lige meget hvad - én ting kan professoren slå fast som en kendsgerning: At gå fra undervisningsmål til læringsmål er en politisk beslutning, der er truffet på Christianborg.

"Det er derfor heller ikke rigtigt, som Skovmand hævder, at 'læringsmål' ikke findes i forliget om skolereformen i 2013, anfører Jens Rasmussen.

"I 'Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, 7. juni 2013', står der på side 9: 'Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever'", læser Jens Rasmussen højt.

Danske politikere har altså besluttet, at læreplanerne i Danmark skal beskrive, hvad eleverne til slut skal kunne, og ikke som før, hvad lærerne skal gennemgå, påpeger han.

"Og det er ikke et isoleret dansk fænomen, det er en international trend", opsummerer professoren. "Og det er ikke en ideologisk konstruktion, som Keld Skovmand påstår".