Anders Bondo Christensen håber, at hans sammen med politikerne i Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg kan finde et fælles billede af skolernes problemer med at rekruttere lærere.
Foto: Sarah Bender
Bondo på Borgen: Akut lærermangel på skolerne
DLF-formand Anders Bondo Christensen har på tirsdag foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Her vil han fortælle om skolernes helt akutte problemer med at skaffe lærere og fremlægge DLF's syn på folkeskolen, som den ser ud lige nu.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Greve Kommune har måttet vælge mennesker uden læreruddannelse hver tredje gang, kommunen har ansat en ny lærer sidste år. Det betyder, at 16 procent af kommunens lærerstillinger i dag er besat af mennesker, der ikke lever op til folkeskolelovens krav, oplyser Greve Lærerforening i en ny opgørelse.
Og lærermanglen trænger sig på over hele landet. I en undersøgelse som KL offentliggjorde lige før jul svarede skoleforvaltningen i 79 kommuner, at de i høj eller nogen grad har vanskeligt ved at rekruttere lærere. Året tidligere havde 41 kommuner til sammenligning problemer med at skaffe det nødvendige skolepersonale.
De fleste kommuner har nu svært ved at skaffe lærere
Skolernes rekrutteringsproblemer er netop børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg. Anders Bondo Christensen er glad for, at det på den måde lykkes at få en fælles drøftelse med alle Folketingets partier. For der er meget forskellige holdninger til folkeskolereformen og folkeskolens situation lige nu.
"En problemstilling vi er enige om er, at stadig flere kommuner har svært ved at rekruttere de lærere, der skal til for at få dækket de fag, der er i folkeskolen. Den problemstilling skal vi have gjort noget ved", siger Anders Bondo Christensen.
Kampen om lærermangelsdagsordenen
Svenske erfaringer skræmmer
Han har netop været på Summit on the Teaching Profession i Berlin sammen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby og ministre og lærerorganisationer fra en lang række andre lande.
"Den svenske minister og lærerorganisation deltog også. Det er ikke mere end halvandet år siden, at man i Sverige manglede 60.000 lærere. Den svenske minister fortalte, at prognoser viser, at de kommer til at mangle op til 100.000 lærere. Det har en selvforstærkende effekt. Det skal vi undgå i Danmark", siger Anders Bondo.
Sverige skal skaffe 90.000 lærere på fire år
Flere løsningsmuligheder skal i spil
Han håber, at politikerne er klar til at vende flere løsningsmuligheder.
"Det er vigtigt, at vi får et fælles billede. Så må vi kigge på, hvordan vi får de lærere, der er i skolen at blive, og vi må se på, hvordan vi får dem, der har forladt skolen, til at komme tilbage igen".
Han forestiller sig også, at man på sigt kan uddanne flere lærere.
"Et foretræde er en helt særlig mulighed, fordi vi har alle partier samlet et sted".
Bondo gik forgæves