I finansloven for 2016 har regeringen skåret mange millioner kroner på det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder både voldsforebyggelse og den særlige tilsynsindsats, der netop har kørt på landets grundskoler, hvor Arbejdstilsynet har besøgt 132 skoler fra august til udgangen af 2015. Det var nemlig planen, at denne indsats skulle have fortsat i 2016, men det har regeringen altså droppet.

Sammenlagt er der tale om besparelser på 16 millioner kroner til voldsforebyggelsespakker og arbejdspladsrettet kampagne mod vold i 2016-2018. Dertil kommer, at den hidtidige bevilling på 15 millioner kroner årligt til Arbejdstilsynets særlige tilsyn med psykisk arbejdsmiljø bortfalder, fortæller konsulent i FTF Lisbeth Kjersgård.

Og netop lærerne var en central målgruppe for indsatserne mod vold og trusler.

I FTF's seneste undersøgelse på området, fortæller 17,6 procent af de ansatte i undervisningsbranchen, at de har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mellem hver fjerde og hver sjette pædagog, lærer og sygeplejerske har været udsat for vold på jobbet indenfor det seneste år.

Vold har store konsekvenser

"Besparelserne på arbejdsmiljøområdet rammer dobbelt, for det går både ud over det forebyggende arbejde og kontrollen med arbejdspladserne. De færre midler på finansloven går blandt andet ud over nogle særligt udsatte grupper i FTF - grundskoler og sygehuse", siger Lisbeth Kjersgård.

"Det er en kortsigtet og uhensigtmæssig besparelse, og vi håber meget, at regeringen vil besinde sig og igen tilføre de nødvendige midler til voldsforebyggelsen og det psykiske arbejdsmiljø i det hele taget".

Hun understreger, at der er et presserende behov for at prioritere midler til at bedre det psykiske arbejdsmiljø.

Besparelserne går ud over den særlige indsats for det psykiske arbejdsmiljø på skoleområdet, der ikke bliver gennemført i år, de voldsforebyggelses-pakker som skolerne kunne søge og den kampagne med et rejsehold, som Videncenter for Arbejdsmiljø stod for.

Netop FTF'erne arbejder indenfor områder, hvor de er i tæt kontakt med borgere, patienter, elever med flere, og det er på disse områder, der ofte sker vold og trusler om vold.

"Vold har store konsekvenser for den enkelte. Personer, der har været ude for vold og trusler, er i højere grad udsat for at få angst, stress, depression og blive udbrændte. Vold koster også samfundet dyrt. Voldsramte personer har mere sygefravær, viser en række undersøgelser, og der er risiko for, at de ryger helt ud af arbejdsmarkedet", fortæller Lisbeth Kjersgård.

Alene på FTF-området anslås følgerne af vold og trusler at koste 200 millioner kroner årligt. Og det samfundsmæssige tab som følge af vold på hele arbejdsmarkedet anslås af FTF til at være cirka 640 millioner kroner i 2014.

Forebyggelse beskåret

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udsendte i september sidste år forebyggelsespakken "En skole uden vold og trusler". 57 skoler i alt søgte og fik bevilget bistand til deres voldsforebyggende arbejde - heraf flest folkeskoler men også specialskoler.

"Der nåede at være stor søgning og efterspørgsel på forebyggelsespakkerne til folkeskolerne i slutningen af 2015. På få måneder nåede knap 10 millioner kroner at blive søgt og bevilget til skolerne, men de penge der skulle bruges til at videreføre indsatsen de kommende tre år er væk. Det er ærgerligt og en meget kortsigtet politik", mener Lisbeth Kjersgård.

Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet flere spørgsmål til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen om Arbejdstilsynets arbejde og det voldsforebyggende arbejde.

Ministeren svarer, at Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagne "Forebyg vold på jobbet" blev lanceret i 2012 og ophører med udgangen af 2015. De gode erfaringer fra kampagnen vil blive videreført og integreret i arbejdsmiljøarbejdet, fortæller ministeren i svarene. Men kampagnen var planlagt til at fortsætte til 2018 og til også at omfatte den private sektor. Det sker ikke på grund af besparelserne.

I et af svarene erkender beskæftigelsesministeren, at de særlige tilsynsindsatser om psykisk arbejdsmiljø har givet næsten 20 gange så mange reaktioner ved Arbejdstilsynets besøg end de almindelige risikobaserede tilsyn har. "Det hænger sammen med, at virksomhederne inden for de særlige indsatser om psykisk arbejdsmiljø er udvalgt til tilsyn ud fra en forventning om, at der netop her er en væsentlig risiko for problemer i det psykiske arbejdsmiljø", svarer Jørn Neergaard Larsen.

Men fremover skal Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på for eksempel skoler altså bare bruge de erfaringer, de har fået på området. Samtidig er Arbejdstilsynet så blevet beskåret med cirka 125 årsværk og mangler fra næste år ca. 15 millioner kroner om året til at gennemføre de målrettede og effektive særlige tilsynsindsatser om psykisk arbejdsmiljø.