Jens Rasmussen mener, at arbejdet med mål for eleverne bør foregå som intelligent undervisningsdifferentiering, hvor man kun differentierer, hvor det giver mening.
Foto: Aarhus Universitet
Professor: Kritikerne har båret ved til misforståelsen om individuelle mål
Der skal sættes mål for alle elever, men ikke nødvendigvis forskellige mål til hver enkelt, lyder det fra professor Jens Rasmussen, som ligesom Andreas Rasch sad i mastergruppen bag de nye Fælles Mål. Professoren mener, at misforståelsen lige så meget kommer fra debattører, som ønsker at fremstille målene absurd.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rammerne for de nye forenklede Fælles Mål blev oprindeligt lagt af en mastergruppe, hvor KL, DLF, Skolelederforeningen, Undervisningsministeriet og de tre forskere Andreas Rasch-Christensen, Morten Misfeldt og Jens Rasmussen sad med. Efterfølgende udgjorde de tre forskere en referencegruppe, der støttede de mange faggrupper, som konkret skrev målene.
I mandags understregede forskningschef på Via Andreas Rasch på folkeskolen.dk, at det aldrig har været tanken, at lærerne skal udarbejde indviduelle mål for hver enkelt elev, hvilket nogle lærere ellers har forstået på læringskonsulenter og på kravene fra ledere og kommuner.
Fælles-mål-fadder: Mål for hver eneste elev var ikke intentionen
Tirsdag blev Andreas Rasch bakket op af ministeriets leder af læringskonsulentkorpset kontorchef Anders Andersen, som sagde, at det bestemt ikke er meningen og heller ikke læringskonsulenternes budskab, at der skal laves individuelle mål for hver elev.
Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev
Professor Jens Rasmussens forståelse af arbejdet med målene lyder:
"Det fremgår jo, at der skal sættes mål for den enkelte elev. Men det behøver ikke at betyde, at det er forskellige mål for hver eneste elev. Når man har en klasse, så må der jo være adskillige elever, for hvem de samme mål gør sig gældende. Det er helt klart absurd at tale om at sætte individuelle mål for hver eneste elev individuelt i hver eneste lektion. Man vil typisk sætte samme mål for grupper af elever".
Så der skal sættes et mål for hver elev, men det betyder ikke, at læreren skal finde på 24 forskellige mål?
"Man kan sige, at der måske er tre-fire elever, der slås med det samme mål. Så kan man sætte samme mål for dem, og i den store midtergruppe af elever behøver man heller ikke at lave forskellige mål for dem alle sammen. De vil i vidt omfang kunne stræbe mod de samme mål".
Krtikerne har været med til at give et fordrejet billede
Jens Rasmussen mener, at Fælles mål kan ses i sammenhæng med intelligent undervisningsdifferentiering, hvor man kun differentierer, hvor det er nødvendigt.
"Det er klart, at det skaber kæmpe overbelastningsproblemer i klasseværelset, hvis hver enkelt elev skal undervises individuelt. Det er slet ikke meningen med skolen.
Har man været for dårlige til at forklare, hvordan man skal bruge Fælles Mål?
"Ja. Det kan godt være. Men der har også været nogle, der har haft en interesse i at fremstille fælles mål i deres absurditet i stedet for at se på, hvordan de på fornuftig vis kan bringes i anvendelse. Kritikerne har været med til at give et fordrejet eller forvansket billede".
