Det første år blev kun godt 60 procent af de afsatte kompetenceudviklings-midler brugt. Hvor stor en del, der blev brugt sidste år, er ikke talt op endnu, men der er mange forhindringer på vejen mod målet om, at (næsten) alle timer i folkeskolen i 2020 skal læses af lærere med anerkendte kompetencer i faget.

Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent

Er der overhovedet et reelt, stort problem, som går ud på, at alt for mange lærere mangler linjefagskompetencer i de fag, de underviser i?

"Nej, vi mener faktisk ikke, at det er det største problem", siger formanden for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen. "Det er ikke generelt, men der er nogle fag og skoler, der er særligt udfordrede, for eksempel mangler vi generelt lærere med kompetencer i håndværk og design og i nogle af naturfagene, særligt natur/teknologi".

Det er ikke fordi Bjørn Hansen eller Lærerforeningen ikke anerkender, at mange lærere underviser i fag, de ikke har linjefag i fra læreruddannelsen. Men mange med ældre læreruddannelser har en grunduddannelse i mange fag fra seminariet, og alle har den grundlæggende didaktik, så de kan sætte sig ind i nye fag. De mangler derimod rigtig meget opdateret faglig viden - men det gælder også mange linjefagsuddannede lærere, der ikke har fået faglig efteruddannelse, siden de tog deres linjefag for 20 eller 25 år siden.

"Manglende linjefagskompetence er ikke hovedårsagen til, at for mange elever ikke opnår de faglige mål", fastslår Bjørn Hansen. "Men vi har et stort efterslæb, hvad angår faglig efteruddannelse i det hele taget, og vi ser meget gerne, at flere lærere bliver fagligt opkvalificeret - både dem med og uden linjefag", siger han.

Dispensation til indskoling a la Ontario

Den samme holdning har leder af Holme Skole i Aarhus Kommune Allan Hjortshøj. Skolen vil simpelthen søge dispensation fra kravet om, at lærere skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i.

"Her i Aarhus bygger vi vores indsatser på data. Og jeg har ikke kunnet finde nogen dokumentation for, at linjefagsuddannelse hos lærerene giver en bedre læringseffekt - altså når vi taler indskolingen", siger Allan Hjortshøj til folkeskolen.dk. "Vi har været i Ontario, og ligesom dér sammensætter vi nogle team i indskolingen med forskellige kompetencer, som til sammen løser opgaven. Vi er rigtig optaget af at skabe gode læreprocesser. Men vi mener ikke, at mange lærere i indskolingen giver et bedre fagligt udbytte"

Holme Skole arbejder - inspireret af den canadiske delstat - meget tværfagligt i indskolingen, og ifølge Allan Hjortshøj er hans lærere fuldt kompetente til at undervise i de fag, eleverne skal lære - også selvom de ikke alle sammen har papir på det.

"Det er en individuel vurdering. Jeg kan tage mig selv som eksempel. Jeg har en læreruddannelse fra 1980 med linjefag i dansk, så jeg skulle i princippet kunne føre en 9.-klasse til afgangsprøve i dansk. Men selvfølgelig skal jeg ikke det! Det er en pseudodiskussion", mener Allan Hjortshøj, som også mener, at lektiehjælp/understøttende undervisning/faglig fordybelse hører til hos den lærer, der har undervist i faget.

"Når man lige har stiftet bekendtskab med division, har man brug for at øve sig i det - men det sker da bedst med hjælp fra den lærer, som har besluttet det frem for en tilfældig anden lærer eller pædagog".