Landets lokalpolitikere har normalt et stærkt sekretariat i ryggen fra KL, der rådgiver juridisk og politisk, så de har et oplyst grundlag at træffe beslutninger på.

Siden Ellen Trane Nørby i sommer blev minister, har hun gang på gang opfordret til - både mundtlig og flere gange per brev, senest den 13. januar - at man brugte de muligheder, der er i lovgivningen for at forkorte skoledagens længde.

Alligevel er det et fåtal af landets skoler, der har benyttet sig af muligheden. I dag kom det så frem, at tre ud af fire elever, allerede før lektiecafeerne blev obligatoriske, syntes, at skoledagen var for lang. Siden er skoledagen som bekendt blevet forlænget.

Det kommer ikke bag på Ellen Trane Nørby, der er minister for Børn Undervisning og Ligestilling, at eleverne ikke bryder sig om skoledagens længde.

"Der er ingenting i de tal, der nu kommer frem, der overrasker mig. Og jeg tror heller ikke, at det overrasker folk, der har været ude og besøge folkeskoler og talt med elever og deres forældre", siger Ellen Trane Nørby.

Afslørende notat: Skoledagen blev lang mod elevernes ønske

Ministeren fortsætter:

"Der har været problemer både i forhold til implementering og i forhold til at finde en balance mellem en skoledag, hvor eleverne lærer mere - samtidig med at der skal være tid til et børne- og fritidsliv. Det har jeg sagt mange gange som minister - og det var anledningen til, at der blev lavet en ny vejledning i forhold til mulighederne for at bruge paragraf 16b. Senest den 13. januar sendte jeg et brev ud til kommunalpolitikerne. Hvor jeg gjorde opmærksom, på de muligheder for at afkorte dagen på en måde, så der kom en bedre balance for eleverne", siger Ellen Trane Nørby.

Paragraf 16b giver mulighed for at afkorte skoledagen og konvertere tid til tovoksenordninger. Det må gøres, når der er "helt særlige behov, og det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at beslutte, om skoledagen skal afkortes. De kan dog også lægge beslutningen ud på den enkelte skole.

Men 16b bliver ikke rigtigt brugt, så kommer der andre muligheder for skoler, der gerne vil afkorte skoledagen?

"Lige nu har vi rigtig mange steder, hvor man ikke engang bruger 16b. Når man laver så stor en reform, så kan der være behov for justeringer. De behov diskuterer jeg med forligskredsen. For sådan er det gode samarbejde, der skal være i en forligskreds. De mulige justeringer, der kan være behov for, har vi allerede talt om i forligskredsen, så den dialog, tager vi der. Jeg tror ikke, det kommer bag på nogen, at der er rigtig mange elever, der særligt nogen steder oplever, at dagene er blevet meget lange - også nogle steder længere, end det var intentionen med folkeskolereformen", siger Ellen Trane Nørby.

Nørby: SF-forslag er ingen revolution

Tre ud af fire skolelever synes skoledagen er for lang

SFs undervisningsordfører, Jacob Mark har varslet, at han i morgen vil stille et ændringsforslag, så den enkelte skole får initiativretten på at nedsætte timetallet i henhold til paragraf 16b. Men skolerne skal fortsat have det godkendt af kommunalbestyrelsen. Undervisningsministeren opfatter ikke Jacob Marks forslag som en revolution.

"Den mulighed ligger der allerede. Det gjorde jeg også kommunalbestyrelserne opmærksom på i mit brev den 13. januar. Når vi har 1313 folkeskoler i Danmark, så kan det, der er en god løsning på den ene skole, være dårlig på naboskolen. Derfor er det vigtigt med lokalt ejerskab", siger Ellen Trane Nørby.

Du siger, at i dag bliver 16b ikke brugt på de 1313 skoler. Måske ville det være en mulighed at lægge beslutningskompetencen helt ud på den enkelte skole og dermed gå udenom over det mellemled, som forvaltningerne og kommunalbestyrelserne udgør?

"Alt hvad der skal til af justeringer kræver fuld enighed i forligskredsen. Jeg oplever, at vi har en god dialog i forligskredsen omkring, hvor der er et misforhold mellem det, der er intentionen, og det der er blevet virkelighed. Jeg synes ikke, der har været nogen tvivl om, hvad jeg som minister har sagt i forhold til skolernes mulighed for at bevæge sig i forskellige retninger. Og det har også været styrken for de frie skoler, at man har haft et lokalt ejerskab. Og fundet nogle gode lokale løsninger. Den frihed og det ejerskab er nødvendig, for at vi kan finde nogle gode lokale løsninger. Og den frihed og det lokale ejerskab er nødvendig også for at få en stærk folkeskole", siger Ellen Trane Nørby.

Ministeren opmærksom på mindre ledelsesrum

I forbindelse med følgeforskningen til folkeskolereformen, er det kommet frem, at skolelederne - stik imod intentionen - har fået mindre ledelsesrum efter folkeskolereformen er blevet indført. Skoleforvaltningerne har trukket ledelserne ind til sig. Det er en problematik, som ministeren er opmærksom på.

Skoleledere har mindre ledelsesrum efter reform

"Jeg påtalte det selv fra KLs talerstol til KLs topmøde i sidste uge. Hvis skolen skal være stærk, så skal man have respekt for, hvilke beslutninger, der skal ligge på hvilke ledelseslag. Der ligger en opgave i at ting, der egentlig burde besluttes lokalt i stedet endte hos forvaltningen. Og vice versa. Så det er jo noget af det, der i høj grad skal på plads implementeringsmæssigt", siger Ellen Trane Nørby.

Minister til kommunerne: Lad være at skubbe aben videre

Ministeren har tilsyneladende ikke været tilfreds med det vidensniveau, som kommunalpolitikerne har ligget på.

"Når jeg tog initiativ til som minister til at sende et brev ud til kommunalpolitikerne, så var det i erkendelse af, at der måske var nogle områder, hvor lokale politikere ikke følte, de havde overblik over, hvilke muligheder der var. Fordi der var en forskellig tolkning af, hvilke frihedsgrader der er indenfor folkeskoleloven. Meget handler også om, at vi får synliggjort, at de også lokalt kan bruge de muligheder, der i det her tilfælde er til at afkorte dagen", siger Ellen Trane Nørby.