Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Tænk tilbage til den tid, hvor stramme kommunale budgetter og en stram arbejdstidsaftale betød, at vi var nødt til at operere med stadigt færre undervisningstimer. 20 procent forlod skolen uden mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og vi var enige om, at noget skulle gøres", sagde borgmester i Herlev ved København Thomas Gyldal Petersen (S), da KL's Børn&Unge Topmøde i dag satte "fup og fakta" om folkeskolereformen på dagsordenen i en politikerworkshop.
"Og man gjorde det faktisk - i et bredt forlig på Christiansborg vedtog man folkeskolereformen. Og så gik vi ellers i gang med det, vi er bedst til her i Danmark. I en blanding af forandringsangst og en journaliststand, der ikke kan se nuancer, kom 'det er vi nødt til at lave om igen', sagde han. "Men ønsker I jer tilbage til skole med færre timer, forringede resultater, og kommuner, der ikke leverer varen i form af livsduelige unge, der får en ungdomsuddannelse? Nej, vel. Derfor skal vi holde fast!"
K og LA sender ministeren i samråd efter Frederiksberg-nej
Påvirk de lokale folketingsmedlemmer
De tilstedeværende kunne hurtigt blive enige om, at det især er Christiansborg-politikere, der har svært ved at stå fast, men Thomas Gyldal påpegede, at de fleste kommunalpolitikere jo er medlemmer af en partiforening, der opstiller folketingskandidater. Så han opfordrede kollegerne til at påvirke deres lokale folketingsmedlemmer:
"Og ellers må vi vælge nogle andre".
Dorte Normann, som sidder i børne- og skoleudvalget i Horsens for Dansk Folkeparti, udtrykte ærgrelse over, at Christiansborg-politikerne ikke stikker fingeren i jorden og kigger sig omkring i kommunerne:
"Vi tog alle ledere med til Canada, og det skabte en enorm motivation. Lærerne har været til foredag hjemme i Horsens, og der er opbakning hele vejen ned", sagde hun og oplever, at Christiansborg-politikerne ødelægger ting, der fungerer.
"Hvad frygter du, at Christiansborg kan finde på at ændre?" spurgte ordstyrer, forskningschef Andreas Rasch-Christensen.
"Ja, det kan man jo aldrig vide! Men vi kunne jo godt forestille sig, at de vil sætte længden af skoledagen ned igen. Og vi har haft heldagsskole i mange år, så vores mellemtrin har faktisk ikke fået flere timer. Så det har ikke været så stor en forandring for eleverne".
Bondo og Samuelsen
Thomas Gyldal: "Vi har også haft diskussionen i Herlev, for diskussionen er jo landsdækkende, og så breder den sig. vi havde én skole, i Herlev, hvor de ældste elever havde skoledage til 16.45 og 16.15 vist af nogle lærerhensyn, og det duer jo ikke. Så der blandede vi os og sagde til skolelederen, at det må du lave om. Man skal jo ikke lægge snubletråde ud for sig selv".
"Men kunne man ikke bare skære lidt - det er jo ikke timetallet i sig selv, der gør en forskel, det ved vi jo?", spurgte Rasch.
"Jo, det er, hvis det er gode timer", replicerede Gyldal. I Herlev indgik man før både reform og lockout en arbejdstidsaftale med kredsen, der gjorde det økonomisk muligt for kommunen at sætte elevernes timetal op.
"Lad os ikke rive med af folk med hang til nederlagsstemning", lød det fra Thomas Gyldal, der også undrede sig over nogle af de alliancepartnere, han ser lige nu i protesterne mod reformen:
"Anders Bondo og Anders Samuelsen har næppe andet til fælles end fornavnet, og alligevel bekræfter de nu hinanden i, at det her er det værste nogensinde og skal rives ned Men jeg er sikker på, at når nedrivningsfirmaet er kørt, får de svært ved at blive enige om, hvordan vi stabler murstenene op igen", sagde han og forudså også, at hvis politikerne ikke holder fast i reformen, er fællesskabets skole lukket inden 2035.
"Hvad forhindrer jer i at lave noget godt sidst på dagen?"
Også i Albertslund mærker udvalgsformand Jens Mikkelsen (S), at utilfredsheden med de lange skoledag ulmer: "Der er allerede gang i en forældregruppe, og da vi kom her, blev vi modtaget af Lærerforeningen med en pjece om nye muligheder for en kortere skoledag. Jeg læser ikke paragraf 16B som om, der er lukket op for noget. Vi spørger, hvad det er, der forhindrer jer i at lave noget godt sidst på dagen? Hvad forhindrer jer i at tage ud på Baunegården (sfo og klub ved Vestskoven, red.) - der er masser af muligheder!".
DLF til kommunalpolitikere: Skru ned for timetallet og op for kvaliteten
Medlem af børne- og skoleudvalget i Ballerup Jan Møller (S) er tidligere skoleleder, og han glædede sig over, at han ikke havde hørt én i lokalet udtale sig kritisk om reformen:
"Jeg talte lige med nogle af Danske Skoleelever i deres stand om understøttende undervisning og lektiecafeer, og om det er problem for dem med de lange skoledage. Men de siger, at det altid har været sådan, at man nogle gange må gå til musik kl. 19. Trænere og ledere skal jo også have fri fra deres eget arbejde. Det er en illusion at tro, de ville gå hjem og lave noget nyttigt, hvis de ikke havde haft de her lange skoledage".
"Det, der deprimerede mig var, at jeg i går hørte nogle - også nogle af "vores egne" tale om problemerne i reformen, når det faktisk var problemer i lærerarbejdstiden, de mente. Problemet var bare, at det skete samtidig. Men folkeskolereformen skal vi tale op og holde ved!".
Formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev lovede, at hun personligt vil øve sig på det - at tale folkeskolereformen op.