Tidligere var det fast praksis, at Erstatningsnævnet af pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn dispenserede for kravet om politianmeldelse i sager, hvor et barn, en ung, en psykisk handicappet eller dement borger havde været voldelig overfor en lærer, pædagog, sosu-assistent eller anden ansat. Men Erstatningsnævnet har ændret praksis i løbet af 2014.

DLF: Katastrofalt at lærere skal politianmelde elever

Derfor har delegationer fra flere flere fagforeninger - BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Skolelederforeningen og DLF - bedt om at få foretræde for Folketingets Retsudvalg. I går eftermiddag mødte de samlet Retsudvalget.

Pædagogik bedre end politianmeldelse

"Forestil jer en hektisk hverdag på en skole. Der er en konflikt mellem nogle elever i 5. klasse, og en lærer irettesætter en af eleverne, der reagerer voldsomt ved at slå og skubbe til læreren. Læreren falder og forstuver en arm. Efter praksisændringer i Erstatningsnævnet skal læreren politianmelde eleven for at være sikker på at kunne få erstatning".

Sådan fortalte formand for Organisations- og arbejdsmiljøudvalget Thomas Andreasen om lærernes og skoleledernes problemstilling til Retsudvalget. Hver af fagforeningerne havde mulighed for kort at ridse de fagspecifikke problemer op, efter at en repræsentant fra FOA havde fremlagt organisationernes samlede budskab.

Thomas Andreasen fortalte Retsudvalget at visse voldshandlinger, hvor elever bevidst øver vold mod en lærer, naturligvis bør politianmeldes, men at det er læreres og lederes opfattelse, at det i en række andre situationer vil være mere hensigtsmæssigt at gå den pædagogiske vej frem for den strafferetslige.

DLF stævner Erstatningsnævnet i voldssag

"Vurderingen af, hvorvidt hændelsen skal politianmeldes eller ej, har læreren og skoleledelsen tidligere kunne foretage i ro og mag uden at skulle inddrage hensynet til, om læreren ville kunne få erstatning for eventuelle tab og skader. Ofte vil man ikke have det fulde overblik over eventuelle konsekvenser af et fald eller lignende, når man står i situationen. Og heller ikke nødvendigvis over, om der har været tale om bevidst vold eller om det har været en utilsigtet reaktion, der desværre har haft konsekvenser for lærerens helbred. Med den ændrede praksis fra Erstatningsnævnet skal man indenfor 72 timer have foretaget en politianmeldelse. Derfor er man nødt til - for en sikkerheds skyld - at anmelde alle hændelser", forklarer Thomas Andreasen.

"Læreren skal efter en politianmeldelse fortsat have eleven i klassen, hvilket kan skabe problemer for det fremtidige samarbejde med eleven, forældrene og også med klassen som helhed. En lang række af vores pædagogiske muligheder på skolerne amputeres ganske enkelt, hvis politianmeldelse altid er nødvendigt for at opnå erstatning. Det koster på tilliden".

125 sager om vold mod lærere

"Jeg oplevede Retsudvalgets medlemmer som lyttende og godt inde i problemstillingen. De sagde, at de vil se, om de kan gøre noget. De anerkendte problemet", siger Thomas Andreasen.

"Konkret foreslog vi, at Retsudvalget indstiller til Erstatningsnævnet om igen at give dispensation for politianmeldelse eller at finde en helt anden løsning".

Thomas Andreasen fortæller, at DLF har 125 verserende sager om vold mod lærere, hvilket desværre betyder 125 potentielle politianmeldelser af børn og unge.

"Det kan være traumatiserende for børn at blive afhørt af politiet, og der kan ske en unødig kriminalisering af børn. Men så længe området er så uklart, tør vi desværre ikke andet end at anbefale lærere og skoleledere, at al vold bliver politianmeldt".

Høring om erstatning efter vold: Fællesskabet må træde i karakter

7-årige blev anmeldt

Forud for mødet med Retsudvalget i går har formanden for DLF Anders Bondo Christensen og formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i en skriftlig henvendelse til Folketingets Retsudvalg anmodet om at få mulighed for at fortælle udvalget om problemerne.

I brevet skriver de, at en lærer i foråret 2015 blev afvist af Erstatningsnævnet, fordi der manglede politianmeldelse af den 14-årige, der havde taget halsgreb på læreren. Sagen blev ikke anmeldt, fordi institutionslederen fortalte, at man havde en holdning om ikke at politianmelde af pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn.

De to formænd skriver også, at praksisændringen har betydet, at Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen i september har været nødt til at skrive til samtlige skoleledere og tillidsrepræsentanter, at alle voldsepisoder fra børn og unge skal politianmeldes inden 72 timer, idet de udsatte lærere ellers får afvist deres ansøgning om erstatning.

"Denne rådgivning har bl.a. ført til, at man i Køge Kommune har politianmeldt to 7-årige drenge, som gentagne gange sparkede deres lærer hårdt", skriver formændene i deres henvendelse.

"Vi finder stramningen meget uhensigtsmæssig, da en politianmeldelse af eleven i mange tilfælde ikke vil være gavnlig for relationen og det fremtidige pædagogiske samarbejde mellem de ansatte, barnet og dennes familie".

Indtil 2014 har Erstatningsnævnet fulgt en henstilling fra Folketingets Retsudvalg fra 1985, sådan at lærere udsat for elevvold fik dispensation for kravet om politianmeldelse netop af pædagogiske hensyn. Det er den dispensation, fagforeningerne håber igen bliver praksis, eller at man finder en helt anden løsning på problemstillingen - for eksempel en lovændring så kravet om politianmeldelse helt fjernes for omsorgspersonale.

Både FOA og DLF har desuden skrevet til justitsministeren om samme emne.