200 dage på et skoleår er ikke nok, hvis eleverne på mellemtrinnet skal have fri kl. 14:30, som politikerne siger, de skal -  og samtidig have 33 timer om ugen. For så ender eleverne i 4. - 6. klasse med at blive snydt for i alt seks minutter hver dag, samlet set  tre hele skoledage. Underskuddet på undervisningskontoen overrasker dog ikke undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen. Forligskredsen har ifølge ham hele tiden været klar over, at eleverne i 4. - 6. klasse skal gå flere dage i skole, når de skal have fri kl. 14:30, fortæller han.

"Det har vi hele tiden været opmærksomme på. Det er også derfor, at der står i hyrdebrevet til kommunerne, at man fx kan vælge at gøre skoleåret lidt længere. Så kan de lave skoleåret om til 203 dage. Det vil sige, at eleverne kan begynde lidt før i august måned".

I fredags skrev folkeskolen.dk, at skolelederformanden, Claus Hjortdal, var oprørt over, at politikerne kræver, at han giver eleverne i 4.-6. klasse fri kl. 14:30, når de betyder, at han risikerer at bryde folkeskoleloven, fordi eleverne kommer til mangle en halv time om ugen for at nå op på de lovbefalede 33 timer.

Konflikten handler om et såkaldt 'hyrdebrev' som forligskredsen bag folkeskolereformen sendte ud til skolerne 26. august, hvori de blandt andet forklarede, at eleverne på mellemtrinnet som udgangspunkt skulle have fri 14.30.

Kritikken preller dog af på Alex Ahrendtsen, der i stedet siger, at formanden "burde vide", at der er mulighed for at forlænge skoleåret.

Uklar melding fra ministeren om skoledagens længde

"Vi har oplistet lang en række muligheder i det brev, vi har sendt dem. Der er en hel række muligheder for at overholde den politiske hensigt, så måske skulle han kigge lidt ekstra på det brev, vi har sendt" lyder fra Dansk Folkepartis ordfører.

DF: Skolelederformand skal lade være med at skælde ud

Som folkeskolen.dk skrev, mangler eleverne seks minutter om dagen, hvis de får fri kl. 14:30.

Kunne man give eleverne fri seks minutter senere hver dag?

"Den politiske hensigt er, at eleverne får fri kl. 14:30. Måske skulle formanden for Skolelederforeningen begynde at hjælpe de skoleledere, der ikke kan finde ud af at lave et ordentligt skema. Det er hans opgave at sørge for, at skolelederne kan finde ud af det. I stedet for at skælde os politikere ud for at blande os, burde han sørge for, at der ikke er grund til indblanding. Vi reagerer jo, hvis den politiske hensigt ikke er opfyldt. Det er vores opgave, og kan skolerne ikke finde ud af, så ender det jo til sidst med et lovindgreb", siger han.  

Hos Radikale Venstre er undervisningsordfører Marianne Jelved ikke lige så sikker på, at forligskredsen har været opmærksom på, at regnestykket omkring eleverne på mellemtrinnet ikke nødvendigvis går op. Hun understreger dog, at hun ikke var ordfører på området, da forligspartierne vedtog reformen, men det "undrer" hende, at eleverne står til at få for få timer.

Hun er ikke fortaler for, at eleverne i 4. - 6. klasse får flere skoledage end resten af eleverne på en skole, men hun udelukker dog ikke ideen, da det kan være en løsning for enkelte skoler.   

Sådan skal 'hyrdebrevet' læses

"Jeg synes, at det er uheldigt, hvis ikke alle klassetrin på den enkelte skole har lige mange skoledage. Men det kan være, at man kunne gøre det på den enkelte skole, fordi man ikke har faglokaler nok, eller hvad der ellers kan være af udfordringer", siger hun.  

Radikale Venstre: Alle skal gå flere dage i skole

I stedet mener hun, at det vil være en bedre løsning, hvis alle klassetrin får minimum 203 dage om året.

"Det vil være bedre, hvis man forlænger skoleåret for alle klassetrin på en skole. Så kan eleverne på de andre klassetrin få lidt tidligere fri nogen gange. Det kan man godt tilrettelægge, hvis man ønsker det".

Hun synes ikke, at det er problematisk, at det ikke fremgår af forligskredsens såkaldte hyrdebrev, at regnestykke ikke går op, når eleverne går hjem kl. 14:30, så eleverne på mellemtrinnet enten skal have flere skoledage eller dage, hvor de går senere hjem end kl. 14:30.

"Det er rigtigt, at det ikke fremgår af brevet. Men der er mange ting i et brev, som man regner med, at folk er klar over. Nu jagter I jo en hvilken som helst kommafejl," siger Radikale Venstre ordfører.

K: Forligskredsen har ikke styr på deres udmeldinger

Fra Det konservative Folkeparti lyder tonen anderledes. Her finder undervisningsordfører Mai Mercado det mærkværdigt, at regnestykket ikke giver et klart facit.

"Jeg var på barsel, da de diskuterede de sidste ting omkring reformen, så jeg ved ikke, om man har været opmærksom på det. Men jeg synes, at det virker rigtigt mærkeligt, hvis man ikke har sat sig ned og lavet nogle forskellige beregninger", fortæller hun.  

Skolelederne: Få skoler vil droppe understøttende undervisning

Hun siger, at der ikke blev snakket om nogen form for underskud af undervisningstimer på det forligsmøde, der førte til hyrdebrevet. De konservative skrev som det eneste af forligspartierne ikke under på hyrdebrevet, og Mai Mercado undrer sig over forligskredsens udmeldinger.

"Det virker ikke til, at de har styr på, hvad de melder ud, og det, de meldte ud, var heller ikke en løsning. I min verden har det aldrig været en løsning at sende et brev, som opsummerer reglerne, og som så oveni købet viser sig at være forkert".

Skolelederformand: Politikerne skal holde sig væk

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal som i fredags var ude med kritik af brevet, er langt fra imponeret over politikernes forslag til at løse problemet med de manglende undervisningstimer.  

"Jeg vil slet ikke gå ind i de tanker. Det handler om at presse os ned i en firkant. Der er rigtigt meget, der ikke giver mening. Jeg synes, at politikerne på Christiansborg skal holde sig langt væk fra, hvordan vi detailstyrer i folkeskolen. De skal blande sig udenom. Vi klarer det ganske fint selv. Vi har fået at vide, at vi skal lave en fleksibel og anderledes skoledag, og det gør vi, hvad vi kan for at lave".

Han forklarer, at politikernes skal udforme rammerne for skolen, men skolelederne skal selv have lov til at bestemme, hvordan de lever op til loven.