Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser

Ellen Trane Nørby vil ikke ud fra artiklerne tilslutte sig, at testresultaterne svinger, som vinden blæser, men:

"Jeg er enig i, at den pædagogiske anvendelse af de nationale test afhænger af, at lærerne har tiltro til, at testene udgør et brugbart redskab til den løbende evaluering af eleverne", skriver hun i sit svar, og hun har altså nu bedt sit ministerium om en nærmere undersøgelse.

"Det er et vigtigt første skridt, at ministeren nu får gennemført en seriøs undersøgelse, så vi kan få et grundigt afsæt for at arbejde videre med det", siger Lotte Rod (R). Hun glæder sig samtidig over, at ministeren i sit svar klart pointerer, at resultaterne fra de nationale test hverken kan eller skal stå alene. For ganske vist er der fastlagt en række resultatmål i folkeskolereformen, hvor folkeskolen skal måles ud fra landsresultaterne i de nationale test, men:

"For os er det vigtigste de overordnede mål - at alle elever bliver så dygtige som de kan - med andre ord, at vi lykkes med den undervisningsdifferentiering, som blev besluttet allerede i 1993", siger Lotte Rod og glæder sig til diskutere testene igen, når ministeriet har undersøgt, hvad de mærkelige testudsving, Norddjurs Kommune har berettet om, skyldes.

På sporet af gentestningseffekten

Undervisningsministeriet har adgang til data fra alle de obligatoriske og frivillige test, som danske skoleelever har taget i testsystemet. Kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Rasmus Vanggaard Knudsen forklarer, at ministeriet vil gå ind at kigge på data fra Norddjurs for at se på omfanget af de udsving, lærerne oplever, når de tester de samme elever flere gange med kort tids mellemrum. Og så vil de kigge på, om de kan finde forklaringer på de udsving, de finder.

Som omtalt på folkeskolen.dk vil ministeriet blandt andet kigge på, om der kan være tale om udsving, der skyldes, at eleverne har taget den samme test flere gange med kort tids mellemrum, den såkaldte "gentestningseffekt".

Ministeriet: Måske har Norddjurs-eleverne oplevet 'gentestnings-effekt' 

Hvad er gentestningseffekt?

"Det er muligheden for, at det at man har taget den samme test før, i sig selv  påvirker resultatet", forklarer Rasmus Vanggaard. Eftersom de nationale test er adaptive, får eleverne ikke automatisk de samme opgaver igen, hvis de tager testen to gange. Men i hvilket omfang, de faktisk oplever at få de samme opgaver igen, er én af de ting, den nye undersøgelse vil kunne afdække, og så vil man kigge på, om de så svarer anderledes på opgaven anden gang. I det hele taget vil man kigge efter mønstre - reagerer eleverne på, at de ser de samme typer af opgaver igen og igen, de samme illustrationer eller andet? Bliver de trætte af dem, bliver de bedre til dem osv?

Gentestningseffekt er jo én teori om, hvorfor elevernes resultater svinger. En anden kunne være, at testene ikke måler sikkert nok?

"Ja, og det er jo det, vi gerne vil undersøge. Man kan vel sige det sådan her: udsving man kan forklare er jo en anden slags problem, end udsving man ikke kan forklare. Vi vil kigge på, hvor mange svinger, hvor meget svinger, og for dem der svinger, vil vi kigge på, om vi kan se nogle systematiske årsager til det". 

Han understreger, at de nationale test ikke er designet til det formål at teste de samme elever to gange i træk med kort mellemrum.

"Men nu er der så en kommune, der har givet os et rigtig godt materiale på test to gange i træk med kort mellemrum, og det er jo så en rigtig god mulighed for at se på den type anvendelse af testene", siger Rasmus Vanggaard og satser på, at ministeriet har været i dybden med Norddjurs' data inden jul.