Rapport: Højtbegavede børn overses i klassen
Kun få kommuner har særlige tilbud til højt begavede børn i folkeskolen, viser en ny rapport, som har samlet eksisterende viden om, hvordan skoler understøtter højt begavede børn bedst.
højt begavede børn i danmark
- Højt begavede børn har en IQ på 130 og derover. De udgør 2procent af alle danske børn - det svarer til cirka 14.000 børn iskolealderen.
- Børn med særlige forudsætninger har en IQ på 120 og derover. Deudgør 5 procent af alle danske børn - det svarer til cirka 33.000børn i skolealderen.
- De bedst begavede børn af en årgang udgør cirka 10-15 % afeleverne. Det svarer til mellem 67.000 og 100.000 børn iskolealderen.
- Kilde: Kora
Seks indsatser
Koras analyse er baseret på engennemgang af den eksisterende danske og internationale forskningpå området. Analysen identificerer effekten af seks forskelligetyper af indsatser:
- Individuelle indsatser i klassen: Eleven går i en normalklasse, men modtager målrettet undervisning på et højere niveau endresten af klassen.
- Deltidsindsatser: Eleven tages ud af sin normale klassefor at modtage særundervisning i nogle timer eller dage om ugen.Resten af undervisningen foregår inkluderet i den almindeligeklasse.
- Sommerskoler: Foregår i en kortere periode - typisk nogleuger om sommeren, hvor de højt begavede børn undervises i fxnaturvidenskab.
- Specialklasser: Højt begavede børn samles i klasser i eteller flere fag. Specialklassen for højt begavede elever er en delaf den almindelige folkeskole.
- Specialskoler: Målgruppen for skolerne er udelukkende højtbegavede børn. Skolen er sin egen organisatoriske enhed.
- Kompetenceudvikling: Lærere får styrket deres fagligekompetencer inden for fx matematik og naturvidenskab. Forældre fårudviklet kompetencer til fx at håndtere højt begavede børn medadfærdsvanskeligheder.
- Kilde: Kora
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I hver eller hver anden klasse sidder en højtbegavede elev, men mange lærere opdager det ikke. I stedet oplever de, at de højtbegavede elever bliver forstyrrende for undervisningen. Udenlandske undersøgelser viser, at de højtbegavede begavede elever har behov for langt større faglige udfordringer, end de typisk får. Men de skal støttes og udfordres på den rette måde. Det er nogle af de konklusioner, som kan findes i en ny rapport, som Kora har udarbejdet for Egmont Fonden.
Undersøgelsen bygger på 845 undersøgelser og en række interview med skolefolk.
"Vores analyse viser, at deltidsindsatser synes at virke bedst. Børnene går i en normal klasse, men tages ud og får særlig undervisning alene for højt begavede elever bare nogle timer eller dage om ugen. De kan også ske på en sommerskole nogle uger i sommerferien. På den måde bliver børnene udfordret og styrket rent fagligt. De bliver ofte gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning", lyder det fra programleder og docent i Kora, Jill Mehlbye i en pressemeddelelse.
Højtbegavede skal i perioder udskilles fra undervisningen
Gennemgangen af forskningen viser, at det kan gavne, at højtbegavede elever bliver udskilt til særlige undervisningsforløb med andre højt begavede elever, fordi det kan styrke børnenes faglige udvikling, samtidig med at de bevarer deres sociale relationer og deres selvværd. Hvorimod specialklasser og skoler kan udfordre eleverne socialt.
"I den danske folkeskole udskiller vi nødigt elever fra den almindelige klasseundervisning for at give dem særundervisning. Både af den grund og af hensyn til de højt begavede elever er der behov for, at vi udvikler undervisningsmodeller, hvor alle elever bliver integreret og udfordret i den almindelige skoleklasse, så vi lever op til målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også de højt begavede", lyder det fra Jill Mehlbye.
Jill Mehlbye mener, at der er behov for en samlet, national strategi på området samt mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker over for de højt begavede elever i den danske folkeskole.
