Debatten om de såkaldte 'megaklasser' er kommet på dagsordnen, fordi undervisningsminister Ellen Trane Nørby netop har svaret på to spørgsmål fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark, der har bedt hende redegøre for udviklingen siden 2009 i antallet af folkeskoleelever, som går i klasser på under 24 elever, samt i klasser med hhv. 25, 26, 27, 28, 29 og flere end 30 elever.

Tallene i ministerens besvarelser viser, at antallet af elever i klasser med 25 elever eller derover er steget markant siden 2009. Det har fået Jacob Mark til at kalde ministeren i samråd om sagen, skriver dr.dk.

Stigning i antallet af elever i megaklasser

Fredericia: Frygt for at elevernes udbytte mindskes

Også Danmarks Lærerforening har analyseret tal for klassekvotienter fra de kommunale nøgletal. Disse tal viser, at den gennemsnitlige klassekvotient er steget hvert år siden 2009, og at andelen af elever i de såkaldte megaklasser er steget fra 17 procent i 2009 til 27 procent i 2014/15. Det svarer til næsten 140.000 elever.

42 elever i én klasse i Næstved

Opdelt på kommuneniveau skiller især Fredericia Kommune sig ud. Her går 58 procent af eleverne i klasser med 25 elever eller derover. Kredsformand Per Breckling fortæller, at det skyldes en ny skolestruktur, som for et par år siden samlede eleverne i to typer skoler: Basisskoler for 0.-6. årgang og overbygningsskoler for 7.-9. årgang. Det har optimeret klassekvotienten - og det presser lærerne:

"Alle klasser er næsten fyldt helt op, og det er en stor arbejdsmiljøbelastning for lærerne, at de skal rundt til så mange elever i hver lektion. Vores gennemsnitlige klassekvotient er den næsthøjeste i landet: 24,8 elever i hver klasse", fortæller han og fortsætter:

"Det blev gjort ud fra et ønske om at spare, og selvom det er et plus at samle faglige miljøer og ekspertise på skolerne, er minusserne langt større. Man kan frygte, at elevernes udbytte rammes af det her".

Rudersdal: Større klasser kræver mere

I Rudersdal Kommune går 44 procent af eleverne i klasser med 25 elever eller derover. Men her genkender kredsformand Marianne Toftgaard ikke på samme måde problemet som i Fredericia.

"Vi hører ikke i kredsen et udtryk for, at det er et stort problem generelt. Det er klart, at større klasser alt andet lige kræver mere forberedelse og derfor er en større arbejdsbyrde. Men vi hører mere, at lærerne har svært ved antallet af undervisningstimer. Måske drukner udfordringen med større klasser i det andet", lyder hendes bud.

Elever i små 10.-klasser får bedre karakterer end dem i store klasser

Flere kommuner overskrider folkeskoleloven

Ifølge folkeskolelovens § 17 må elevtallet i klasserne normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde give dispensation for klasser op til 30 elever. For større klasser end det skal Undervisningsministeriet give tilladelse, for eksempel ved særlige forsøg. Ministeriet oplyser dog, at der ikke er givet nye tilladelser siden 2013 - og at de tilladelser, der var givet, alle er udløbet.

Alligevel viser tallene i ministerens svar, at 3379 elever går i klasser med 30 elever eller derover. Ellen Trane Nørby skriver i svaret:

"Det er kommunernes ansvar, at folkeskolelovens krav om maksimale klassestørrelser overholdes. Jeg har bedt ministeriet udrede sagen nærmere og på den baggrund vurdere, om der er grundlag for at tage kontakt til de pågældende kommuner".