Ni ud af ti lærere siger, at de gerne vil vide mere om hjælpemidler til ordblinde, og næsten halvdelen savner tid til at hjælpe elever, der har svært ved at læse og stave, viser Jesper Sehested Jensens undersøgelse.
Ni ud af ti lærere savner viden om hjælpemidler til ordblinde
Ordblinde elever skal hjælpes i skolen, og derfor skal lærerne have den nødvendige faglige og didaktiske kunnen, konkluderer et bachelorprojekt. Ifølge en undersøgelse vil 90 procent af lærerne gerne vide mere om hjælpemidler til ordblinde, og hver anden lærer har ikke tid til at hjælpe elever med læsevanskeligheder.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undersøgelsen er lavet af 27-årige Jesper Sehested Jensen, som er ordblind og driver hjemmesiderne etlivsomordblind.dk og ordblindehjælpemidler.dk. Selv om undersøgelsen ikke er lavet på baggrund af et repræsentativt antal lærere, så giver den et fingerpeg om de udfordringer, lærere oplever.
Ordblind blogger: En fordel at sidde forrest i klassen
Omkring 140 lærere har svaret, og ni ud af ti siger, at de gerne vil vide mere om hjælpemidler til ordblinde, og næsten halvdelen savner tid til at hjælpe elever, der har svært ved at læse og stave.
"En bedre viden om hjælpemidler ville måske hjælpe de 49 procent af lærerne, der ikke har tid til at understøtte elever med læse eller stavevanskeligheder i undervisningen", konkluderer Jesper Sehested.
Erfarne dansklærere ved ikke, hvad de skal stille op
At lærerne savner viden om ordblinde stemmer overens med det professionsbachelorprojekt, som Line Marie Mortensen har lavet på Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark.
Lærere skal vide mere om ordblinde elevers behov
I linjefaget dansk lærte hun om, hvordan de fleste børn lærer at læse og skrive. Undervejs opstod en interesse for, hvad der går galt i processen, siden ikke alle folkeskolens elever lærer at læse og stave på et alderssvarende niveau: Er det i undervisningen, i metoden, er det hos læreren? Eller er det hos barnet, at man skal søge forklaringen?
"For hvert svar, jeg fik på mine spørgsmål, opstod der to nye. Dilemmaet blev kun større under mine praktikker, da det gik op for mig, at mange færdiguddannede lærere med mange års erfaring som dansklærere ikke vidste, hvad de skulle stille op med eller gøre for de børn, der kæmper med dyslektiske vanskeligheder i folkeskolen", fortalte Line Marie Mortensen til folkeskolen.dk i sidste uge.
Også forældrene savner viden om hjælpemidler
141 forældre har svaret på spørgsmålene i Jesper Sehesteds undersøgelse, og også her siger ni ud af ti, at de ikke ved nok om de forskellige hjælpemidler, som vil kunne gavne deres børn i skolen og hjemme.
"Samlet viser undersøgelsen, at der mangler fokus på hjælpemidler til ordblinde. It-rygsækken er ikke det eneste hjælpemiddel til ordblinde. Der findes mange andre hjælpemidler på markedet til at afhjælpe de forskellige former for udfordringer, som ordblinde og andre med læse- og stavevanskeligheder oplever i deres hverdag", sammenfatter Jesper Sehested.
Det er ikke usædvanligt, at et ordblindt barn også har ordblinde forældre, da de ofte arver genetiske anlæg for læsevanskeligheder. Det er for eksempel tilfældet for 26-årige Andreas, som Line Marie Mortensen interviewer i sit bachelorprojekt.
"Lærerne kan ikke holdes entydigt ansvarlige for læsevanskelighederne, men i dette tilfælde kan de holdes ansvarlige for den mangelfulde undervisning, da de reducerer Andreas' læringsmuligheder ved give ham fri eller lade ham sidde for sig selv", skriver Line Marie Mortensen.
Næsten hver femte bruger aldrig sin it-rygsæk
Også ordblinde har svaret på undersøgelsen. 54 procent af dem bruger deres it rygsæk hver dag, mens 19 procent bruger den et par gange om ugen. 10 procent nøjes med et par gange om måneden, og hele 17 procent bruger aldrig deres it rygsæk.
"En af grundene kan være, at 50 procent ikke er tilfreds med deres it-rygsæk, og at 90 procent ville ønske, at it-rygsækken var anderledes", lyder det fra Jesper Sehested Jensen, som refererer til en række udtalelser fra undersøgelsen:
- "Man skulle selv vælge. om det skal være en pc eller en tablet".
- "At man får det, man vil have og har behov for, og at den bliver opdateret hele tiden".
- "Jeg har en it rygsæk, men den er ikke velegnet til mit job. Den er for stor og besværlig at bruge",
- "Fleksibel og sørge for, man som minimum har en computer, der kan trække flere programmer samtidig, da de forskellige studier kan have forskellige krav".
- "Spørg den enkelte, hvad netop de oplever problemer med, og så forsøge at finde netop de hjælpemidler, der kan afhjælpe dette".
I alt har 382 ordblinde, lærere og forældre svaret på undersøgelsen, som du kan læse mere om via linket til højre for artiklen.
Læs mere
Jesper Sehesteds undersøgelse om brug afit-rygsækken