Mandlige pædagoger 
krammer mindre end tidligere

Over halvdelen af mandlige pædagoger fortæller i undersøgelser fra 2010 og 2012, at de har ændret adfærd over for børn som følge af den øgede fokus på pædofili. 42 procent siger, at de undgår at være alene med børn, og hele 81 procent af de mandlige pædagoger tænker på risikoen for at blive anklaget for seksuelle overgreb.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere har ikke deltaget i undersøgelserne.

Når det gælder befolkningen som helhed, fortæller 61 procent af både mænd og kvinder, at de føler, at risikoen for at blive anklaget for pædofili er blevet større inden for de senere år. Knap halvdelen af befolkningen siger, at de også er blevet mere mistænksomme over for deres kollegers og andres opførsel over for børn. Fædre og mandlige bedsteforældre beretter, at de holder igen over for børn og børnebørn for ikke at fremstå mistænkelige.

Det er forskningsgruppen Paradox med projektleder Else-Marie Buch Leander, der står bag undersøgelserne, der har set på medlemmer af BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og FOA og så sammenlignet med befolkningen som helhed.

"Retningslinjeundersøgelsen" viser, at der på mange institutioner nu er regler og retningslinjer for pædagogernes opførsel overfor børnene. Disse retningslinjer rammer i høj grad mændene. På nogle institutioner må mænd ikke længere skifte ble, ikke være alene med børnene og ikke hjælpe børn med toiletbesøg. Et par institutioner har indført overvågningskamera og en har etableret et vindue ind til toilettet.

Undersøgelsen viser, at de fleste anklager om krænkelse af børn ender med at være grundløse, men den viser også, at der er reelle sager, hvor krænkelse af børn har fundet sted.

Retningslinjerne betyder, at børn ikke får den samme trøst og fysiske kontakt som tidligere. Men også at man på en del institutioner har forbudt doktorlege, at børnene ikke leger nøgne med vand om sommeren og nogle steder er der påklædningsregler for de ansatte. Også i SFO kan der være regler, om at piger skal have leggings på under kjolen.

Nogle af mændene, der arbejder med børn, er glade for retningslinjerne. Andre oplever dem som udtryk for mistillid, og enkelte mænd tager selv yderligere forholdsregler i deres arbejde.

"Overordnet viser undersøgelsen, at både retningslinjer og regler er udtryk for en betydelig problematisering af kroppen. Børnenes basale behov for toilethjælp, bleskift og hjælp til uheld i bukserne er problematiseret. Børnenes naturlige behov for omsorg, trøst og nærhed er problematiseret. Personalets naturlige tilskyndelse til at drage omsorg, hjælpe og trøste børnene er problematiseret. Fysisk kontakt i det hele taget mellem børn og personale er problematiseret", skriver forskerne.

De understreger, at retningslinjerne er iværksat for at beskytte børnene. Men at de kan være undergravende for et tillidsfuldt og trygt udviklingsmiljø for børn.

1457 institutioner har deltaget i undersøgelsen og 58 procent har svaret, at de har retningslinjer, der skal beskytte børnene mod seksuelle overgreb og/eller beskytte personalet mod uberettigede anklager. 38 procent har ikke retningslinjer.

Forskerne påpeger, at tillid og dialog er det, der går igen på de institutioner, der i den kvalitative del af undersøgelsen svarer, at de ikke har særlige retningslinjer. "Det bemærkelsesværdige er, at kun få ansatte i institutioner uden retningslinjer føler sig utrygge. De fleste føler sig trygge", skriver forskerne.

 

Læs mere

Undersøgelsen (pdf)