Mange års intenst arbejde med læsning i folkeskolen har båret frugt: læseniveauet i indskolingen er højere end før, 3. klasses læseniveau er på højde med det tidligere niveau i 4. klasse og bogdropperne er skubbet fra 4.- til 6.klasse. Ja, de danske læseresultater er nu bedre end gennemsnittet i Europa.

Men læselysten daler hos udskolingselever, fortæller Helle Jensen Damgaard i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via University College.

Selvom eleverne får sat vide, hvor vigtigt det er at vedligeholde læsningen for at opretholde en god læsehastighed og flow i læsningen, er det ikke alle, der får gjort det. Og en undersøgelse, som Helle Damgaard i 2024 gennemførte i blandt det ældste klasser på Frisholm Skole i Them ved Silkeborg, viser, at skolens ældste elever slet ikke læser så meget, som de burde for at træne læseforståelsen og - hastighed.

Fuldstændigt opslugt af læsning

I 1. klasse er motivation for at lære at læse i top - de kan næste ikke vente. Nogle elever lærer endda at læse allerede før skolestart, fortæller hun.

"Et eksempel er fra min egen 1.klasse: Da eleverne fik deres første fælles læsebog, var de så dybt optaget af den nye, tykke læsebog fyldt med gode historier. De var ustoppelige og plagede, om de ikke godt måtte læse løs. Og selvfølgelig måtte de det. Det ville være absurd som både dansklærer og læsevejleder at dræbe læselysten, motivationen og nysgerrigheden hos de små poder. Hvor fantastisk at opleve 20 små fuldstændigt opslugte 1.-klasses elever, der glædestrålende dagligt kom og fortalte mig, hvor langt de nu var nået i bogen".

Hvordan kan denne begejstring overføres til udskolingselever, spørger Helle Damgaard. Hvordan kan motivationen bevares? Hvordan kan de unges læsemotivation ægges og vækkes? Hvad er det for faktorer, der spiller ind? Hvad kan vi som lærere, læsevejledere gøre for at nå de unge og pirre til deres motivation? Hvad kan den unge selv gøre?

"Mit undersøgelsesspørgsmål er: Hvordan kan læsevejlederen i samarbejde med eleverne og de øvrige lærere motivere og vække læselysten og derved forbedre læsevaner og læsekompetence hos udskolingselever?"

Formål og motivation

Læsning er for den norske læseforsker Ivar Bråten ikke kun et spørgsmål om kognitive processer, men i høj grad et spørgsmål om psykologiske forhold: 'Lesning er en aktivitet som krever en viss anstrengelse og energi av elevene, og det er ofte noe de må velge i konkurranse med andre aktiviteter'. Derfor tilføjer Bråten endnu to faktorer til den gængse opfattelse af læsningens komponenter, der har afgørende betydning for læsningens kvalitet:  læsningens formål og læsemotivation", refererer Helle Damgaard.

"Dorte Ågård har via sin forskning af unges motivation på gymnasiet vist, at elever, der virker umotiverede, faktisk gerne vil lære, men skal have hjælp til, hvordan de griber det an. Det handler om at give dem succesoplevelser, da det giver selvfølelse og derved motivation. En af vejene er løbende feedback og at definere klare forventninger. Hun mener, forskningen gælder alle elevaldersgrupper og kan dermed bruges i folkeskolen også", skriver Helle Damgaard.

International forskning har vist, at skolesystemet gradvist svækker motivationen for at lære. Det sker, fordi elever af lærere gøres opmærksomme på deres egne begrænsninger via karakterer og test. Det kan skabe negative mestringsstrategier, skriver Ågård. Elevens selvvurdering er afgørende for, hvordan han vil klare en opgave. Det får betydning for både det faglige resultat, for vedholdenheden og for valg og fravalg fremover. Ågård opstiller følgende råd til at højne den positive motivation i skolen:

- Faglige succesoplevelser

- Tydelige og konkrete forventninger - give eksempler

- Forklare relevansen af det faglige stof, der skal læres

- Give valgmuligheder - selvbestemmelse

- Give handlingsorienteret ros

- Træne gode arbejdsvaner

- Aftale skærmfrie perioder

- Tillidsfuldt lærer-elev forhold.

Helle Damgaards egen undersøgelse af udskolingselevers læsevaner viser, at der sker et fald i læsningen hos eleverne fra 7.-9. klasse. Der er især et stort drop i 9. klasse. Derfor har hun nu undersøgt, hvorfor eleverne ikke læser det, de bør, og hvad der skal til for at genskabe læselysten.

Det er sket gennem fokusgruppeinterview med 12 elever fra Frisholm Skole: to piger og to drenge fra henholdsvis 7.-, 8.- og 9. klasse. Eleverne er tilfældigt udvalgt, interviewene er foretaget klassevis, og de foregik som en samtale, hvor spørgsmålene blev stillet fælles til gruppen, så den enkelte elev havde mulighed for at byde ind med svar.

"Det betyder, eleverne vil kunne påvirke hinanden, når de hører hinandens svar, nogle vil få mere taletid, men de kan også inspirere hinanden", siger Helle Damgaard. To drenge fra to andre skoler er også interviewet.

"Det er de samme 18 spørgsmål, der er stillet på alle årgange. I spørgsmålene er der fokus på elevernes indstilling til læsning, deres viden om og brug af læsning, deres læselyst og motivation og endelig, hvad der kan forbedre deres læselyst og motivation", fortæller hun.

Ud over elevinterview har tre klasselærere, der underviser i 7.-,8.- og 9.klasse, fået tilsendt spørgsmål om, hvordan de underviser i læsning og læselyst. Skolebibliotekaren for udskolingen blev også interviewet om, hvordan læselysten kan styrkes på skolen.

Derfor skal jeg læse

Fokusgruppe interviewene viser, at alle er klar over formålet med læsning, og hvad læsning kan. De unge kommer med udsagn som:

-  blive klogere,

-  søge faglig viden,

-  selv finde viden, så folk ikke behøver fortælle det til én,

-  træne sin hjerne,

-  vigtigt for at klare sig i fremtiden,

-  at kunne forstå en opgave,

-  underholdning,

-  til at sætte tanker i gang,

-  det kan undervise én,

-  aflede én, hvis man har det skidt,

-  give forståelse,

-  sætte diskussioner og debatter i gang.

Drengene er stort set enige om, at de interesselæser. Formålet er for de fleste at tilegne sig ny

Viden, "… hvis man for eksempel vil købe en ny cykel, så vil jeg bruge meget tid på at læse og sætte mig ind i, hvilket cykel, der er bedst", svarer en dreng i 7.klasse. "Man kan lukke sig ind i sin egen boble - ligesom med musik", lyder det fra en dreng i 9.klasse.

Man får ikke street credit for det

Ifølge de interviewede elever opfattes det at være en læsehest absolut ikke som noget positivt:

-  Så har man ikke noget liv.

-  Man skriver ikke på Facebook, at man lige har læst en god bog. Man skriver noget, de andre bliver misundelige over - noget socialt.

-  Man er lidt kedelig, hvis man læser meget. Hvis man siger, man godt kan lide at læse meget, synes de, man er en kloge nørd.

-  Råber ikke op om, man læser meget.

-  Kikset man siger, man læser. Lyder bedre at sige: Vi vandt kampen i går.

-  Den gængse holdning er: 'Det er nørdet at læse. Det tager tid fra sociale ting fx venner.

-  Jeg har ikke behov for at sige, at jeg læser - ikke noget, jeg vil blære mig med. Ikke sejt at læse i en bog. Det er ikke populært i udskolingen.

-  Man får ikke street credit for det.

"Daniel Pennac, som er forfatter til bogen "Glæden ved at læse", er enig i elevernes udsagn om, at skolen ikke er stedet, hvor den optimale læseglæde kan udvikles. Han mener i stedet, at skolens opgave er at sikre, at eleverne får de fornødne læsefærdigheder og -kompetencer og opstiller følgende ti "Bill of rights" om læsning, som kan være med til at fastholde læselyst og glæde:

1. The right to not read

2. The right to skip pages

3. The right to not finish

4. The right to reread

5. The right to read anything

6. The right to escapism 

7. The right to read anywhere

8. The right to browse

9. The right to read out loud

10. The right to not defend your tastes.

Læsning er for besværligt

Dansklærere på Frisholm Skole genkender, at det er svært at prikke til elevers læselyst og motivation i udskolingen, fortæller Helle Damgaard "De har svært ved at skabe tid og rum for læsning hjemme, så meget læsning foregår på skolen… Analyseopgaver, der er rygraden i danskfaget, virker demotiverende for en del elever. Nogle elever hænger i bremsen, når der skal læses hovedværker. De har meget svært ved at komme igennem en hel roman, hvilket sandsynligvis hænger sammen med manglende evne til koncentration og fordybelse samt lavt læsetempo. Læsning er alt for besværligt sammenlignet med andre mediers kommunikationsmåder". Skolebibliotekaren mener: "De læser ikke for at blive udfordret, de vil underholdes… Eleverne virker lidt trætte af ungdomslitteratur, som har haft en tendens til at være lidt for outreret med lidt for mange problemer, de har svært ved at relatere til… Alt skal desuden være nyt - en bog må ikke være særlig gammel før den ikke dur mere - de er meget påvirkelige af forsiden også. Samtidig er 'bogen" ikke de unges medie'".

Klogere på livet - derfor!

"Hvorfor skal man læse? Fordi man bliver klogere på livet og på at forstå sig selv - derfor", skriver Helle Damgaard i diplomprojektets konklusion.

"Opgaven konkluderer, at det er nødvendigt at fokusere på elevernes motivation for at opretholde læselysten. I indskolingen og til dels på mellemtrinnet er læselysten umiddelbar, men i udskolingen får læsningen stor konkurrence fra andre medier: Det kræver ikke den store anstrengelse at se en film, gå på Facebook, men at læse kræver, man tilvælger bogen og udfordrer sig selv. Et faktum er, at de unge for en tid får andre interesser, der fylder mere i deres liv og derfor ofte tager en lyst-læsepause".

Måske må vi acceptere, at deres tilgang til læsning er en anden, end den vi forventer, mener hun. "Ved at imødekomme især drengene med for eksempel Pennacs ti bud, fastholdes læsningen nemmere, når den foregår på deres præmisser. Samtidig kan disse forslag være en hjælp til at overskueliggøre læsningen hos de læsesvage elever. Ved at følge de grundlæggende behov, som opstilles i SDT, gives gunstige forhold for at trives og præstere optimalt. Drives man af den indre motivation gives den bedste læring".  (SDT = Self-Determination Theory søger forklaring på hvad, der gør, vi motiveres og hvorfor. Idealet er den optimale motivation. Den kan opnås, når behovet for frivillighed, behovet for at du til noget og behovet for mellemfolkelige forhold er til stede. Hvis det lykkes, er der grundlag for at trives og præstere optimalt, da motivationen udgør drivkraften for den kognitive udvikling").

Drivkraften har stor betydning

Læsevejleder og lærere bør sikre, at elever og deres forældre er bevidste om, at læsekompetence har afgørende betydning for, hvordan eleven klarer sig i fremtiden, og at de ved, hvad der skal til for at forbedre læsningen.

Læsningens psykologiske dimension skal have mere opmærksomhed, for drivkraften har stor betydning for, hvordan vi som mennesker handler. Da handlinger er meningssøgende, bør eleven kende formålet med sin læsning, og den skal have relevans til elevens liv. Derfor kan det diskuteres, hvor frugtbart det er for læselysten, at man har en danskkanon, der indeholder tekster, der synes fjerne fra de unges liv, siger Helle Damgaard og understreger, at tekster i folkeskolen bør have et indhold, eleverne kan forholde sig til.

"Vi kan motivere ved at give eleven anerkendelse, respekt, give autonomi og have tålmodighed. Motivationen kan gødes ved at arbejde med elevens egne forventning om mestring, som ikke kun er afgørende for læseindstillingen, men for al læring. Der skal opstilles realistiske mestringsmål fx med inspiration fra BLU-undervisningen". (BLU =begrebsorienteret læseundervisning, der defineres som et samspil mellem motivation, begrebskundskab, strategibrug og social interaktion). Men eleven skal også selv være villig til at yde den indsats, der kræves, siger Helle

Fagpersonernes opgaver og handlemuligheder

"Læreren skal etablere et miljø i klassen, som opmuntrer til læsning. Gennem feedback sikres, at eleven kender til strategibrug, og der sættes realistiske mål for elevens læsning. Læreren kan via kendskab til elevernes interesser planlægge litteraturarbejdet, så det synes vedkommende. De sociale medier, eleverne benytter, bør inddrages. Desuden har brug af oplæsning og elevsamarbejde en gunstig effekt".

"Skolebibliotekaren skal synliggøre læringscentrets muligheder blandt andet gennem booktalks på for eksempel fællessamlinger, ved at indkøbe bøger, der appellerer til eleverne og ved selv at have læst dem, så vejledningen bliver autentisk. Eleverne kan tages med på råd, når der indkøbes. Uinspirerende, gamle og kedeligt udseende bøger bør fjernes. Forfattere kan i større grad inviteres ud på skolerne som inspiratorer; deltagelse i FN's læsedag, quizzer: 'Hvem vil være litterær', DM i højtlæsning med videre kan arrangeres. Læringscentret skal være, hvor eleverne er og rumme hyggekroge, så læsningen kan foregå i afslappende omgivelser.

Udskolingselever skal stadig guides i læsningen. Derfor bør både skole og lærer prioritere og afsætte bibliotekstid hver uge med det formål at vække læsningen.

Kønsopdelt læsning og holdningsændring

"Boganmeldelser, besøg i læringscentret, valg af læsebøger til udskolingen kan i perioder være kønsopdelt. Både forskning og elever på Frisholm Skole nævner, at der er stor forskel på drenge og pigers læseinteresser. Læsevejlederen bør i samarbejde med de øvrige fagpersoner planlægge læseevents, styre læsemakkergrupper på tværs af årgange, etablere læseklubber, hvor litteraturen diskuteres, så det at læse gøres attraktivt. Eleverne er generelt bekendte med hvad og hvordan, der skal læses, de skal overbevises om hvorfor, det er fantastisk at læse, og hvad det kan føre til".

Den generelle holdning til læsning i samfund er en noget overset faktor, understreger Helle Damgaard. "Det at læse og have læselyst bør give prestige på niveau med det at være elitesportsudøver. Men det kræver en kulturændring i hele samfundet. Og så skal fagpersoner være forbilleder, der viser eget læseengagement og læselyst. De skal have fokus på at vække og ægge læselysten hos elever i udskolingen, så læsemotivationen fastholdes".

"Vi må skabe en generation, hvor det at læse giver street credit", siger Helle Jensen Damgaard.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Læselyst i udskolingen