Køn er en af de mest komplekse problemstillinger i folkeskolen, fordi de fleste slet ikke ser problemerne, siger Bodil Marie Garde i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved UCC. Køn er et vilkår i alt, hvad man foretager sig. "Om det er, at man føler sig forkert, når man skal klæde om sammen med 'pigerne' i idræt, eller om man føler, at man klæder sig, taler eller på anden måde udtrykker sit køn forkert, er det en vigtig del af det frit at kunne udvikle sin personlighed, at man færdes i et miljø, hvor komplekse kønskonstruktioner er mulige, og ikke stigmatiseres", skriver hun.

Den enkelte elevs alsidige udvikling

Eleverne tilbringer mange af deres vågne timer fra de er seks til de er seksten år i skolen, derfor har den et stort ansvar for at sikre, at eleverne kan udvikle sig trygt og frit. I folkeskolelovens formålsparagraf står der, at folkeskolen skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, og det er en del af en alsidig udvikling, at man kan udtrykke sit køn frit, og at man er i stand til tolerant og hensynsfuld at afkode og omgås andre mennesker. Der står også i formålsparagraffen at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og "demokrati, sådan som vi fortolker det i retsstaten, handler blandt andet om at beskytte minoriteter, herunder kønsminoriteter. Ligeværd og åndsfrihed kræver, at man ikke undertrykker minoriteter. Det fordrer, at man gør op med den magt, der ligger i en rigid, binær kønsforståelse", argumenterer Bodil Marie Garde.

De seneste års forskning har vist, at skolens konstruktion af køn har mange facetterer. Man har både fået øjnene op for, at der findes flere forskellige kønsudtryk, og at en række faktorer, som for eksempel elevernes sociale baggrund, undervisningstemaer, lærerpersonlighed og undervisningsmåde spiller ind på kønsopfattelsen og kønsoplevelsen. "I danskundervisningen er arbejdet med sprog meget eksplicit, og kønsforskningen har længe haft fokus på sprogets betydning for konstruktion af køn. I skønlitteratur er sproget pædagogisk tilgængeligt, både fordi det rent fysisk er stillestående i en tekst, og derfor er nemt at dekonstruere, men også fordi mange forfattere leger med sproget i forhold til vores daglige brug af det. Hver gang en forfatter beskriver et menneske, konstruerer hun en identitet, og dermed også et kønsudtryk. Det vil jeg undersøge, hvordan man kan bevidstgøre eleverne om", skriver Bodil Marie Gade.  Det leder til følgende problemformulering: "Kan fokus på dekonstruktion af sproglige kønsudtryk i danskundervisningen medvirke til dekonstruktion af køn i folkeskolen?"

'Hen' i stedet for 'han' og 'hun'

Mange er i ligestillingens navn begyndt at brug pronominet 'hun', når kønnet er ukendt eller underordnet, men med inspiration fra Sverige, hvor man netop har føjet det kønsneutrale pronomen "hen" til ordbogen, går Bodil Marie Garde videre og bruger i sit bachelorprojekt 'hen' i stedet for 'han' og 'hun'. Det er hendes håb, at det vil give læseren en metaoplevelse, fordi der på denne måde kommer fokus på, hvor ofte vi støder på køn i sproget. "Når man ikke kender kønnet på en person, vil man, hvis man ikke har adgang til kønsneutrale personlige pronominer, oftest kønne vedkommende efter en stereotyp forestilling om kønsroller. Man kalder brandmanden 'han' og rengøringsassistenten eller pædagogen 'hun', selvom man ikke kender deres navn". Brugen af 'hen' er også et forsøg på at vise, hvordan køn ofte er noget, vi tager ubevidst stilling til, siger Garde.

Med udgangspunkt i Michel Foucaults undersøgelse af seksualitetens betydning for subjektets identitetsdannelse, og Judith Butlers teorier om køn som performance, undersøger Bodil Marie Garde, hvordan køn konstrueres i den vestlige verden.  

"De to litteraturanalytikere, Eve Kosofsky Sedgwick med hens queerfeministiske litteraturtilgang, og Maja Bissenbakker Frederiksens konkrete eksempler på queerfeministiske læsninger af danske litterære klassikere i hans bog 'Begreb om begær', bruges til at lægge et teoretisk grundlag, som bruges senere i min undersøgelse af, hvordan lærerne konstruerer køn i folkeskolen", skriver Garde.

Bachelorprojektets empiri er en analyse af forfatteren Helle Helles novelle 'Fasaner' og et interview med en dansklærer. Novellen er valgt, fordi den handler om en mand og har en "ikke eksplicit kønnet" fortæller, og fordi den er en af Helle Helles mest kendte noveller og meget anvendt i folkeskolen. Undervisningen blev undersøgt med Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL), som arbejder ud fra et konstruktivistisk fokus på sprog. "Køn kommer til udtryk i sproget som en oftest skjult eller ubevidst struktur, og SFL kan rette fokus eksplicit mod den struktur, fordi den arbejder med, hvordan sproget er konstrueret. Derfor kan SFL afdække, hvad teksten implicit formidler om køn, og dermed dekonstruere det/de køn, der optræder i teksten".

I sin analyse viser Bodil Marie Garde, at novellen portrætterer to meget forskellige situationer alt efter, "om læseren tør oplyse sine blinde pletter (tør udfordre den magt der ifølge Sedgwick ligger i den uvidenhed, der gør os blinde for visse fortolkninger)". En kønskritisk læsning ændrer helt novellens funktion. Opfattes fortælleren som en kvinde, "bliver hen 'kvindet' stereotypt, Richard bliver 'mandet' stereotypt, og læseren får en heteronorm 'undervisning' i, hvordan køn 'gøres', også læserens eget". Læses teksten derimod queer, "vil læseren blive præsenteret for en ikke-heteronorm fremstilling af køn, og få et bud, på hvordan køn generelt kan dekonstrueres, eller konstrueres ikke-heteronormt".

For stort til at skænke en tanke

Den interviewede lærer har arbejdet i folkeskolens ældste klasser i mange år, og det havde været oplagt at have fundet en lærer, som havde haft fokus på køn, men det var ikke muligt, fortæller Garde. I interviewet er der derimod fokus på lærerens konstruktion af køn og tilgang til undervisning i skønlitteratur med kønsperspektiv. "Det fokus er valgt, fordi lærerens tilgang er afgørende for, at undervisningen kan have fokus på at afdække de strukturer i teksterne, som konstruerer kønnet, især hvis disse strukturer ikke umiddelbart er synlige", skriver Bodil Marie, som blev noget overrasket. Svarene fra den interviewede lærer stak nemlig i mange retninger. Forvirringen om tekstens konstruktion af køn var stor, og det var uventet, fortæller Garde.  "Interviewet kom derfor til at kredse om få emner, især tekstens konstruktion af fortællerens køn. Interviewpersonen havde oplevet meget få pædagogiske problematikker, der bundede i køn, og havde egentlig indtryk af, at eleverne selv fandt ud af dem". Det så ud til, at lærerens behov for at arbejde med kønsproblematikker var lille eller meget komplekst. Læreren så kun heteronormens kønsroller. "Det var for stort til, at det var noget, hen skænkede en tanke", mener Bodil Marie Garde. Under efterbehandlingen af interviewet "blev det klart, at jeg ikke har fået svar på lærerens tilgang til sprog. Selvom læreren ikke arbejder med Systemisk Funktionel Lingvistik kunne nogle spørgsmål til hens sprogsyn have kvalificeret min sammenkobling mellem dekonstruktion af køn og SFL".

Systemisk Funktionel Lingvistik er et godt redskab til at dekonstruere køn

"Den postkonstruktivistiske kønsforskning viser, at køn kan opfattes som en social, semiotisk proces. SFL betragter sprog som en social, semiotisk proces. SFL tilbyder en række pædagogiske redskaber, der gør eleverne i stand til bevidst at bruge sproget og at forstå, hvordan sprogets forskellige niveauer spiller sammen", skriver Bodil Marie Garde i bachelorprojektets konklusion. Teorien skaber forbindelse mellem sprogbrugerens konkrete ordvalg og den kulturelle kommunikation via genre, og lagene imellem.

Interviewet med læreren viser, at der er behov for en bevidst strategi for dekonstruktion af køn i folkeskolen, fordi kønnet har betydning, uanset om man er bevidst om det eller ej. Læreren kan træffe bevidste valg, hvis hen er opmærksom på det, mener Garde. Analysen af Helle Helles novelle viser, at SFL kan skabe forbindelse mellem konkrete sproglige virkemidler og konstruktion af køn. Derfor er SFL velegnet som konkret redskab til at lære eleverne at dekonstruere køn.

"Min tilgang har være forsigtig, da bachelorprojektet undersøgelse handler om et meget sparsomt dokumenteret område. Man burde lave undervisningsforløb med kønsfokus, hvor man både arbejder med og uden en SFL-tilgang, og dokumenterer, om der er en målbar effekt", siger Bodil Marie Garde. "En optimal videre proces ville være at foretage en decideret videnskabelig undersøgelse af folkeskolens dansklæreres opfattelse og arbejde med køn". "Man bør undersøge om identiteter baseret på andre parametre end køn - for eksempel religion, kulturel baggrund, social baggrund og handikap - også kan dekonstrueres via et arbejde med Systemisk Funktionel Lingvistik".

Se hele professionsbachelorprojekt til højre under EKSTRA: Et kønt sprog