DLF-formand Anders Bondo Christensen var selv med til at nedsætte egen løn med 100.000 kroner på DLF's kongres i 2011.
Foto: Thomas Arnbo
Formandens løn til debat på DLF-kongres
Lærerkredsen i Høje-Taastrup stiller igen forslag om, at det er DLF's kongres alene, der fastsætter den politiske ledelses løn. Målet er, at DLF indfører et nyt lønsystem, hvor alle eksterne honorarer modregnes lønnen fra DLF.
Hovedstyrelsens forslag tilformandsskabets løn:
Formand: 97.715,17 kr. om måneden
Næstformand: 76.706,40 kr. om måneden
Hovedstyrelsen godkender i hvert enkelt tilfælde eksternrepræsentation, der udløser løn.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Foruden løn fra Danmarks Lærerforening har formand, næstformand og nogle hovedstyrelsesmedlemmer i DLF en række repræsentationer, hvor nogle af dem udløser honorar. For eksempel får Anders Bondo 196.000 kroner om året for at være formand for bestyrelsen i Lån & Spar Bank.
Det har kreds 16 i Høje-Taastrup gennem flere valgperioder forsøgt at få ændret. Og de forsøger igen, når DLF den 8. -10. september afholder kongres i København.
Bondo går 100.000 ned i løn
"Det er vigtigt for os, at aflønningen af formand og næstformand og de andre politisk valgte er vedtaget af kongressen. Det skal ikke være sådan, at man går efter at få ben for at få ben. Vi skal fastsætte en god og ordentlig løn for det arbejde, der skal laves", siger formand for kreds 16 Vibeke Lynge.
Lighed i løn
Hun understreger, at det ikke er mistillid til den nuværende ledelse, der udløse forslaget, men at det handler om et politisk princip.
"For mig er det også vigtigt, at forretningsudvalgsmedlemmer aflønnes ens. Det er forskelligt hvilke repræsentationer, der giver løn. Det giver ikke mening. Jeg mener, at kongressen skal fastsætte lønnen. Og hvad man får for forskellige aktiviteter det går i foreningens kasse. Den løn, som vi har foreslået, er sådan set det som foreningens politikere får lige nu. Det eneste vi ikke har med er Anders Bondos honorar for at være formand for bestyrelsen i Lån & Spar Bank", siger Vibeke Lynge og forklarer, at kredsen ikke mener, at bestyrelsesformandsposten i en bank relaterer sig til DLF's arbejde.
"En formand for DLF skal bruge alt sit krudt på at være formand for DLF og LC og ikke for en bank. Hvis han har så meget krudt, at han også er formand for en bank, så må det gå i en stor kasse. Der er ikke nogen selvfølge i, at det er DLF's formand, der er bestyrelsesformand for Lån & Spar Bank", siger Vibeke Lynge.
Hun mener, at det er fjerde gang kredsen stiller forslaget. Selv om det ikke har fået flertal på andre kongresser, vælger kredsen at stille det igen.
"Der er andre end os, der mener det. Vi for flere og flere stemmer hver gang".
Anders Bondo modstander af forslaget
DLF-formand Anders Bondo kan på ingen måde støtte Kreds 16's forslag.
"Min grundholdning er, at det er kongressen, der fastsætter lønnen for at være formand for DLF, og det er helt ok at diskutere, hvor høj lønnen skal være. I 2011 nedsatte vi formandens løn med 100.000 kroner på mit forslag, og jeg er helt åben for, hvis kongressen mener, at lønnen er for høj. Men når man påtager mig et stort ansvar, som jeg for eksempel har som formand for Lån & Spar Banks bestyrelse, synes jeg også, at det skal honoreres. Ingen kan i øvrigt påtage sig en honoreret funktion, uden det er godkendt i hovedstyrelsen", siger Anders Bondo.
Han mener, der er god grund til, at han er bestyrelsesformand for Lån & Spar Bank.
"Jeg er enig i, at de poster, vi påtager os, skal være relevante. Det mener jeg også, posten i Lån & Spar er. Vi har en stor aktiekapital i Lån & Spar Bank. Vi sørger for, at det er en lønmodtagerorienteret bank. Vi har det bedste tilbud på en lønkonto. Det er sådan noget, jeg via min bestyrelsesformandspost er med til at sikre".