"Det er forventningen, at det er et af de første spørgsmål, en ny minister vil skulle tage stilling til efter sin tiltrædelse af hensyn til skolernes planlægning af kommende skoleår", oplyser Undervisningsministeriet i dag til folkeskolen.dk

På skolerne kan man altså ikke få et klart svar på, hvordan man skal planlægge næste skoleår. Som skoleleder i Kerteminde Jesper Bech Madsen sagde til folkeskolen.dk i april:

"Vores landspolitikere ikke gør det nemt for os at planlægge skole med sådan en lovgivning. Det giver megen unødig dobbelt arbejde for skoleledelserne i en i forvejen meget travl og kompleks hverdag. Den tid vi nu skal bruge på at operere med en plan A og en plan B, er tidskrævende og kunne være brugt på megen anden konstruktiv udvikling af folkeskolen og kommende skoleår".

Skoleleder: Landspolitikerne gør det ikke let at planlægge

Undervisningsministeriet har tidligere meldt ud, at "Hvis valget afholdes inden sommerferien, må lov nr. 1641 (den med den obligatoriske lektiehjælp, red.) forventes at blive sat i kraft 1. august 2015, så den får virkning for hele skoleåret 2015/16". Se ministeriets brev til kommunerne fra april via linket til højre.

Men love det kan ministeriet altså ikke, fordi det følger af samme lov 1641, at det er den nye minister, der skal sætte ændringen i kraft.

Konservative vil fastholde frivillige lektiecafeer

Alt afhænger altså af valgets udfald. Teoretisk kan en ny undervisningsminister jo blive en konservativ, og De Konservative er ikke til sinds at ændre en tomme ved de gældende regler. I dag er det som bekendt en version 1 af folkeskolereformen, der gælder, hvor lektiehjælpen er et tilbud til eleverne og derfor skal ligge i ydertimerne.

Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Dansk Folkeparti står bag loven, der vil gøre den lange skoledag med lektiehjælp obligatorisk efter et valg, mens Enhedslisten og Liberal Alliance står uden for folkeskoleforliget.