Folkeskolens kandidatprøve: Hvilken kandidat er du mest enig med? 

"Det er en fin tanke, at man vil inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er drevet for vidt. Vi er gået fra den ene grøft til den anden, og nu skal vi tilbage", siger Lars Løkke Rasmussen og henviser til, at 8 ud af 10 lærere mener, at inklusionselever ikke får den hjælp, som de har krav på, og kun 4 ud af 10 elever, der er blevet inkluderet får støtte i undervisningen.

(opdateret 1. juni 2015 kl. 15.55)

Lars Løkke Rasmussen foreslår derfor et "serviceeftersyn" af inklusionen, og vil fremrykke en evaluering af inklusionen i folkeskolen, hvor elever, lærere og forældre skal inddrages, hvis Venstre efter valget får regeringsmagten.

Venstre har selv har været med til at vedtage inklusionsloven.

"Et ord er et ord, og et håndslag er et håndslag" siger Lars Løkke Rasmussen, men understreger, at "når vi kan se, at det (inklusionen, red) skrider, er det også rimeligt at sige fra. Og så må vi tage børnenes parti".

"Det (inklusionen, red) virker i nogle kommuner, i andre kommuner virker det ikke. Derfor har vi brug for at give det et servicetjek. Det er meget vigtigt, at de børn, der har specielle behov, får et tilbud, der virker for dem. Hvis de bliver inkluderet et sted, hvor der i virkeligheden ikke er rammer omkring, bliver de svigtet", siger han og tilføjer, at det ikke kun er inklusionseleverne, men også alle de andre børns undervisning, der bliver ramt.  

Lærere: Inklusions-situationen er forværret 

Antorini: Vi skal følge inklusion tæt

Overfor dr.dk anerkender undervisningsminister Christine Antorini (S), at inklusionen i nogle kommuner ikke fungerer optimalt:

"Det er rigtigt, at der nogle steder måske er kommuner, der har gjort det for hurtigt, uden at de har klædt lærerne og pædagogerne på til at give den fornødne undervisning og de tilbud, der skal til".

Christine Antorini understreger også, at "er der brug for en endnu tættere evaluering, så gør vi det, men vi følger det faktisk allerede utrolig tæt".

Ifølge Lars Løkke Rasmussen, er det også problematisk, at forældre til børn med specialbehov ikke har mulighed for at vælge frie skoler på lige fod med andre, "fordi pengene ikke rækker".

40 procent af friskolerne har sagt nej til elever med særlige behov

Det fremgår ikke af udspillet, hvor mange specialbørn, der skal trækkes ud af de almindelige folkeskoleklasser, og hvor stor andelen af inklusion skal være. Venstre har ikke sat et præcis beløb af til at rulle dele af inklusionen tilbage, men vil sætte en milliard af til hele udspillet fra satspuljen. (Rettet 18/6, red)

Mere holddeling og flere turboforløb

Af udspillet fremgår det også, at der skal være mere frihed til faglig holddeling eller holddeling i længere perioder.

"På den måde kan undervisningen tilpasses og målrettes alle elevers niveauer, interesser og læringsstile. Derfor foreslår Venstre at give mere frihed til fagligt begrundet holddeling (…)", står der i Venstres udspil.

Venstre: Holddelingsreglerne skal bruges

Derudover vil Venstre gerne have indført flere såkaldte turboforløb for fagligt udfordrede elever, der i 8. klasse vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Odense Kommune har gode erfaringer med sådanne forløb, hvor 54 elever fra 9. klasse på et fire ugers kursus fik mere end fordoblet deres karakterer i dansk og matematik, skriver DR Fyn. Kurset hedder Base Camp 15, som Odense Kommune arrangerer i samarbejde med den private virksomhed True North med den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth i front.

Venstre ønsker at udbrede Odenses metoder, eller noget tilsvarende, til flere kommuner.

"Forløbene skal styrke elevernes faglige evner i folkeskolens kernefag, så de kan indhente noget af det, som de ikke har lært i skolen", skriver Venstre i ungeudspillet, med henvisning til, at mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne læse tilstrækkeligt godt til at klare sig i uddannelsessystemet.

Mobning skal straffes

Venstre mener, at alt for mange børn bliver mobbet, og det vil de sætte ind mod med tre nye tiltag. Bekæmpelse af mobning skal skrives ind i lovgivningen, det skal klargøres, hvem der har ansvar for at stoppe mobningen ude på skolerne, og forældre til mobbere skal kunne sanktioners ved at blive trukket i børnechecken.

"Næsten hver femte barn i 4. - 6. klasse bliver mobbet, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Det handler både om indlæring, men også at børnene ikke har en god barndom og kan få det svært længere fremme i livet", siger Inger Støjberg.

Hun påpeger også, at mobning i dag har fået en ekstra dimension, fordi den også finder sted på blandt andet de sociale medier:

"I min barndom kunne man tage hjem fa mobingen - nu er den der altid, fordi den foregår digitalt"