14 procent af lærerne i Folkeskolens lærerpanel svarer, at det går meget værre og 41 procent at det går værre med inklusionen i forhold til sidste skoleår. Kun 2 procent oplever, at det går bedre.

Venstre: "Inklusionen er drevet for vidt"

Baggrunden er blandt andet for lidt støtte til de inkluderede elever, og at skoledagen er  blevet mere uoverskuelig. Seks ud af ti lærere i undersøgelsen siger, at der ikke er fulgt støtte med til de inkluderede elever.

En lærer fortæller, at det er tydeligt, at elever, som sidste år var inkluderede, 'skejer mere ud' i år.

"Lærerne/pædagogerne har simpelthen ikke som tidligere tid til en snak og et kram efter lektionen", skriver læreren.

En anden skriver, at det er blevet "værre fordi dagen er blevet mere forvirrende for disse elever. Det er efter min mening en falsk præmis, at en fleksibel hverdag skulle hjælpe inkluderede elever. Det forholder sig lige omvendt".

Tre fjerdedele af lærerne har elever i deres klasse, som de vurderer tidligere ville have gået i en specialklasse. Og når man spørger, om der er fulgt støtte med eleverne ind i normalklassen, svarer 58 procent blankt nej. 19 procent svarer "ja, delvist", 21 procent "ved ikke". Kun 3 procent svarer "ja".

Det var blandt andet den manglende støtte til de inkluderede elever, der i dag fik Venstres Lars Løkke Rasmussen til at sige: "Det er en fin tanke, at man vil inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er drevet for vidt. Vi er gået fra den ene grøft til den anden, og nu skal vi tilbage".

Læs mange flere resultater fra Scharling Research's undersøgelse i fagbladet Folkeskolen, der udkommer på torsdag.