Lærerforeningen forbereder sag mod KL

Hvad er det, I er uenige om i forhold til punkt 3 i arbejdstidspapiret?

"Det er selvfølgelig møgærgerligt, at vi er uenige om den overenskomst, som vi blev enige om for så kort tid siden. Det uenigheden går på, er om den konkret skal læses sådan, at når man har drøftelsen mellem leder og lærer om opgaveoversigten, skal man så sætte timer af til forberedelse, eller har man bare har en drøftelse om, hvorvidt den samlede opgavemængde hænger fornuftigt sammen. Jeg en klar opfattelse af, at der ikke skal sættes timer på", forklarer Michael Ziegler.

"Dels har vi teksten, og så har vi et sidepapir, som vi lavede i forhandlingerne, for at vi ikke skulle blive uenige om, hvad tingene betød (se boks til venstre, red). Jeg sad i de afsluttende forhandlinger over for Bondo og tog lige præcis fat i punkt 3 og spurgte, om vi var enige om, at det ikke betyder, at der skal sættes tid på - hverken på de konkrete opgaver eller forberedelse. Det fik jeg et tilsagn om, at det skulle det ikke betyde. Så jeg forstår ikke, hvordan man kan komme til den opfattelse, at det skal udlægges sådan, at der skal sættes timer på. Jeg forstår slet ikke at den opfattelse er opstået".

Der står jo i punkt 3, at der skal indgå en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver - hvorfor skal læreren ikke have en forventningsafstemning af, hvor meget tid cirka der skal bruges til forberedelse?

"Fordi vi er meget optaget af, at fokus er på opgaverne og ikke på tid. Vi mener, at det der er fornuftigt at have en diskussion af, er at man kigger på den samlede opgaveportefølje, som lederen mener læreren skal tage sig af. Og så en diskussion af om den samlede mængde opgaver hænger sammen, så man kan nå at forberede sig, for det er vi enige om, at man skal kunne. Den diskussion skal man have. Men vi synes ikke, det giver mening at gå ind og lave kasser af tid, som man havde i gamle dage, hvor man siger, så er der så og så mange timer, der er sat af til det ene eller andet.  Det var jo noget af det vigtigste for os, at vi kom væk fra det system og over i at have fokus på opgaven".

Forberedelsesbegrebet har flyttet sig

Ziegler: Et godt skridt i retning af at genskabe respekten for skolen og lærerne

Når man sidder i sådan en drøftelse og læreren spørger, hvor meget tid har jeg til forberedelse, hvis jeg også skal lave det og det, er det så ikke meningen at lederen skal give et estimat af, at der vil være cirka så og så meget tid til forberedelsen?

"Nej det er det bestemt ikke", fastholder Michael Ziegler med henvisning til det fortolkningspapir, parterne skrev under forhandlingerne, hvor der om det forkætrede punkt 3 står: "Punkt 3 har sigte på planlægningsfasen og indebærer, at der i forbindelse med drøftelsen af opgaveoversigten også indgår en drøftelse af de opgaver, der skal løses uden om undervisningen. Der afstemmes i store træk forventninger til de samlede opgavers omfang, herunder også til omfanget af forberedelse".  

"Det er ikke et spørgsmål om at begynde at sætte tid af til det ene og det andet. Det hænger også sammen med, at forberedelsesbegrebet flytter sig. Nu er der en mere glidende overgang mellem, hvad der er forberedelse og hvad der er undervisning. Og nogle gange forbereder man sig alene, nogle gange gør man det med lærerkolleger. Så det giver ikke mening at sætte tid af, for man ville aldrig kunne måle, om det passede bagefter", siger Michael Ziegler.

Bondo: Budget for tidsforbruget

Den udmelding forstår Anders Bondo slet ikke:

"Der står jo højt og tydeligt 'forventet tidsforbrug'. Hvis KL ikke ville tale om tidsforbrug, skulle de have forlangt, at punkt 3 gik ud".

Der var som bekendt ting undervejs i afsluttende forhandlinger, som gjorde, at de trak ud i meget lang tid, og hele KL's bestyrelse helt usædvanligt var kaldt ind. I forlængelse af det ønskede KL en præcisering af tidsangivelsens status, men det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skulle diskutere tidsforbruget:

"Jeg gav KL ret i, at med punkt 3 er der ikke afsat en bestemt mængde tid til forberedelsen. Vi har netop skrevet det forventede tidsforbrug. Det er et skøn - skolelederens budget for tidsforbruget. Læreren har altså ikke retskrav på en bestemt mængde forberedelsestid og kan ikke komme og sige, at han var blevet lovet 220 timer, og nu fik han kun 215, så nu skylder skolen fem timer. Det har vi loyalt videregivet til tillidsrepræsentanter og medlemmer".

Det er det tilsagn, Anders Bondo gav i forhandlingerne, siger han og peger på, at der i KL's afklaringspapir specifikt står, at der skal afstemmes forventninger ikke alene til de samlede opgavers omfang, men også "omfanget af forberedelse".

Skolelederne følger kommunernes udmeldinger