I fire år har skolebørn i den svenske kommune Sollentuna arbejdet med digitale platforme og en pædagogisk metode kaldet write to read, hvor eleverne er blevet kastet direkte ud i at producere tekster i stedet for at lære bogstaverne først.

Projektet har været fulgt af forskere fra Örebro Universitet, og de er nu på vej med en rapport om forløbet.

I 2013 viste et mindre pilotprojekt af samme forskere i samme kommune, at digitale devices og 'write to read' kan øge elevernes læring markant. I den 1.-klasse, som forskerne fulgte, skrev eleverne ved skoleårets afslutning på 3.klasses-niveau, og deres læsefærdigheder var også bedre end jævnaldrendes.

I det nye forsøg har forskerne tilføjet en kontrolgruppe, så man nu både har undersøgt en gruppe, der arbejder med write to read-pædagogik og digitale værktøjer, en gruppe, der arbejder med samme pædagogik men med papir og blyant, og endelig en gruppe, der har anvendt digitale værktøjer, men ikke den samme didaktiske model som de to andre grupper.

It giver bedste og dårligste resultat

Og konklusionen på det endnu upublicerede studie er ifølge en af forskerne Annika Agelii Genlott ganske klar:

"Resultaterne peger på, at den gruppe, der har arbejdet med både digitale værktøjer og en tydelig model for, hvordan de skal udnyttes, får bedre resultater end de andre grupper".

"Den traditionelle gruppe, der arbejder med den didaktiske model men uden digitale værktøjer, kommer på andenpladsen, mens den gruppe, der arbejder med digitale værktøjer men uden en model for anvendelse, de præsterer dårligst", siger hun til folkeskolen.dk, og tilføjer:

"Det peger på, at hvis man indkøber de digitale værktøjer uden at sikre sig, at didaktikken følger med, så kan de gøre mere skade end gavn".

I de tredjeklasser, der i undersøgelsen både arbejder med digitale værktøjer og write to read, er resultaterne i svensk og matematik blevet løftet med 20 procent. Skellet mellem drenge og pigers faglige resultater er også blevet mindsket.

Går direkte til skrivningen

Med write to read-modellen går eleverne direkte til at skrive tekster uden først at have lært at gå fra bogstav til ord til sætning, sådan som man ellers traditionelt har opbygget læringen i de mindste klasser.

Undervejs i processen arbejder man med digitale platforme, hvor eleverne har kunne dele deres tekster med hinanden og læreren og har fået respons.

Og det er netop disse 'digitale arenaer', der gør, at it kan løfte læringen, understreger Annika Agelii Genlott.

Hvilken digital device, eleverne anvender, er til gengæld ikke så afgørende.

"Både i danske og svenske medier har der været fokus på tablets, men det væsentlige er den digitale arena. Om adgangen sikres med en iPad, en Chromebook eller andet er egentlig uvæsentligt", siger hun. 

"I den undersøgte kommune er det meget blandet, hvad eleverne anvender. Mange anvender tablets, men langt fra alle".

Leder af videncenteret Læremiddel.dk, Thomas Illum Hansen, er ikke overrasket over resultaterne.

"Write to read er en god læringstilgang, og studiet bekræfter, at effekten af et godt didaktisk design kan forstærkes af it", siger han men understreger samtidig, at han ikke har set undersøgelsen.

"Overordnet kan man dog sige, at it gør det lettere at komme i gang med at skrive og også meget lettere at rette i teksterne. Endelig støtter digitale platforme op om at få skabt et fællesskab, hvor det bliver meget tydeligt, at man skriver til og sammen med andre".

"Man sidder ikke bare og skriver for at skrive, man kan ret hurtigt se, at det man skriver, kommer i spil og kan bruges af andre".