Op mod hvert tiende barn, der begynder i daginstitution eller skole har sproglige vanskeligheder med udtalen, fortæller Trine Knudsen. Desværre går man ud fra, at de vokser fra vanskelighederne, og det betyder, at der for mange af dem går alt for længe, inden de henvises til logopæd. Trine Knudsen er lærer på en skole, hvor de arbejder med såkaldt rullende indskoling, og her møder hun "børn i de aldersintegrerede klasser, (0.-2. kl.), for hvem forudsætningerne for kommunikation, sprogtilegnelse og sproglig udvikling er vidt forskellige. Nogle børn vokser op i familier, hvor majoritetssproget ikke tales i hjemmet, andre har for eksempel nedsat hørelse, fonologiske vanskeligheder eller forskellige problematikker i forhold til stammen", skriver hun i sit afsluttende diplomprojekt fra Via University College.

"Det er min vurdering, at ethvert barn altid skal vurderes ud fra dets individuelle forudsætninger", skriver hun. For at give de bedst mulige læringsbetingelser, har hun i en 4.-klasse integreret musikfaget i danskundervisningen, hvor eleverne skulle lytte til forskellige stykker instrumentalmusik og derefter skrive deres egne historier. "Derudover spillede vi forskellige sammenspilsnumre i musiktimerne, for eksempel 'Puff den magiske drage', som vi inddrog til diskussion, diktat og andet grammatisk arbejde i dansktimerne". "Baggrunden for dette projekt var, at jeg var nysgerrig efter at undersøge, om det for eksempel ville have en positiv effekt på elevernes stavning, hvis de også arbejdede musikalsk med de ord, der knyttede sig til diktaterne", skriver Trine Knudsen, som også ville undersøge, om det kunne forbedre elevernes koncentrationsevne og øge deres arbejdsindsats, hvis de lyttede til musik, mens de for eksempel arbejdede med stile, hurtigskrivning og læsning.

Projektets resultater er blandede, fortæller hun. For nogle elever havde musikken en gavnlig effekt i forhold til læreprocessen, mens den for andre var uden betydning.  Men det lod til, at musikken havde en beroligende effekt på et par af de mere urolige elever, så de fik lettere ved at fordybe sig i aktiviteterne. Det inspirerede hende til at undersøge, om musik kan anvendes i den rullende indskoling, så den kan gavne elever med logopædiske problemstillinger. For at belyse det har Trine Knudsen i sit diplomprojekt sat fokus på en dreng, der stammer, og en pige med fonologiske vanskeligheder. "Når valget er faldet på disse to casepersoner med de nævnte udfordringer, skyldes det, at det er min erfaring, at begge disse udfordringer kan have negativ indvirkning på elevernes læseudvikling og sociale trivsel", skriver hun.

Projektets problemformulering lyder: "Musikkens anvendelse inden for det logopædiske fagområde: Hvilke muligheder og begrænsninger åbner musik op for i forhold til to indskolingsbørns logopædiske udfordringer, henholdsvis en dreng, der stammer og en pige med fonologiske vanskeligheder? "

"Da musikken, grundet det limniske system samt det autonome nervesystems synkroniseringseffekt, kan have både en positiv og en negativ effekt på aerosol, kan musik som pædagogisk værktøj være både en mulighed og en begrænsning", skriver Trine Knudsen i sin konklusion.  Logopæden skal altså være meget opmærksom på at benytte den 'rigtige type' musik. Musiknumre med højt tempo og lydniveau kan være med til at forhøje stressniveauet og dermed øge produktionen af adrenalin. Modsat kan mere rolige og harmoniske numre give større afslappethed og øge elevens dopaminproduktion, fortæller hun.  "Ifølge Peter Thybo er dette dog ikke så enkelt endda, idet den musiske oplevelse altid primært afhænger af den aktive lytter, hvorfor logopæden skal have for øje, om lytteren er afstemt i forhold til sine følelser og behov", skriver Trine Knudsen. Hvis det lykkes, kan der skabes samklang med de 'grundlæggende følelser og stemninger', så det bliver muligt at arbejde med dem. I en empirisk undersøgelse fra 2009, fortæller tre folkeskolelærere, at "det særlige ved musikfaget er samhørigheden, og det at være sammen om noget. I kraft af dette, er det dermed ikke de individuelle præstationer, der tæller, idet fællesskabet står centralt.  Det, at opmærksomheden dermed flyttes fra det individuelle til dét at skabe noget sammen som klasse, betyder, at alle børn også dem med for eksempel kommunikative vanskeligheder, har lige muligheder for at få den gode oplevelse", skriver hun. Barnet er ikke isoleres og kan spejle sig i andre. "Ydermere fastholdes den sociale interaktion, der som Jerome Bruner påpeger, har stor betydning for læring og sprog". Især den skabende proces står centralt, når man arbejder med æstetiske læreprocesser. En vellykket proces er derfor afhængig af, at man tager den æstetiske dimension alvorligt, så den ikke blot ender som et adspredende element i undervisningen.  "Hvis musikken skal inddrages som en resurse i det logopædiske felt, kræver det derfor en omfattende viden om musikfaget, anatomi, fysiologi samt æstetiske læreprocesser.  Er dette tilfældet, kan musikken, trods sine begrænsninger i forhold til blandt andet stilheden, være den resurse, der som Kjeld Fredens påpeger 'i den grad aktiverer store dele af hjernen' ", skriver Trine Knudsen.

Se hele afgangsprojektet til højre under EKSTRA: Musikkens kraft