I alle de skandinaviske lande opleves naturfagene som kedelige af mange elever. Det har flere undersøgelser gennem årene vist. Kun få unge tænker i jobmuligheder indenfor naturfagene. Derfor har ph.d stipendiat Anders V. Thomsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) valgt at undersøge unges holdninger til naturfag før og efter et tre-årigt samarbejdsprojekt med en virksomhed. Hans ph.d. ventes færdig indenfor et par måneder, og han holdt oplæg om de foreløbige resultater på Big Bang-konferencen i Roskilde torsdag. 

PH-værdi gælder udenfor skolen Anders V. Thomsen har fulgt en klasse gennem tre år, spurgt eleverne til deres oplevelse af naturfag inden og igen efter et samarbejde med virksomheden Chr. Hansen, der producerer bakterier til mælkevarer og farvestoffer til madvarer. "I 7. klasse så eleverne naturfagene som kolde og autoritære. De kunne ikke se, hvad naturfag kunne have med dem at gøre. De ville gerne besøge virksomheden, fordi de så kunne komme væk fra skolen, og fordi det ville være spændende at få noget at vide om produktionen", fortæller Anders V. Thomsen. "Eleverne siger meget, at de er trætte af at sidde i skolen og læse kopi-ark. Om naturfag siger de, at det er svært at huske noget, der ikke er spændende. De understreger, at det er fuldstændig ligemeget om de for eksempel kan måle omkredsen af en pyramide. "Som om vi skal ud og måle pyramider, når vi bliver store". De ser slet ikke skolearbejdet som noget, der har med virkeligheden at gøre", forklarer han om sine undersøgelser og svarene fra eleverne. "Flere af dem troede, at pH-værdi kun var noget, man havde om i skolen".

På virksomheden Chr. Hansen producerer man bakterier i 40 tons-tanke, og direktøren kunne fortælle, at det er meget vigtigt, at der er den rette pH-værdi i tankene, da hele produktionen ellers bliver ødelagt. Derfor tilsætter man enten syre eller base for at regulere pH-værdien. Det gør indtryk på eleverne, at pH-værdi er noget reelt, som er vigtigt. De oplever også undervejs i det tre-årige samarbejdsprojekt, at de får en skideballe af direktøren, fordi de møder op uden at have forberedt sig, som det ellers var aftalen.

"De føler sig meget velkomne på virksomheden og oplever at bliver taget seriøst. Mange kan efter de tre år se en sammenhæng mellem deres skolearbejde og virksomheden. Undervejs har eleverne prøvet at arbejde sammen med mejerister, biokemikere og en dyrlæge, og i 9. klasse taler de meget om, hvad de kan bruge dette til i deres fremtid på arbejdsmarkedet", forklarer Anders V. Thomsen.

Naturfagsundervisningen skal være båret af nysgerrighed

Møder folk med naturfagsjob Hans undersøgelse bagefter viser, at knapt en fjerdedel af eleverne ikke synes, at de har fået meget ud af samarbejdet med virksomheden, men at over 75% af eleverne kunne se sammenhængen mellem det de lærte om på virksomheden, og det de lærte om i fysik/kemi og biologi.

 I 8. kl. syntes samtlige elever i klassen, at samarbejdet viste, hvad naturfag og teknik kan bruges til, når man skal have et arbejde. I 9. klasse var det alle elever på nær én. (rettet 21.marts)

Flere elever svarer: "jeg har mødt mennesker med spændende job indenfor naturfag". "Egentlig synes jeg ikke, at eleverne er blevet supergode fagligt efter projektet, men de har set en betydning af samarbejdet og det betyder meget for dem. De har indset, at skolens fag har noget med virkeligheden at gøre. Konklusionen er, at der er læringspotentiale i virksomhedssamarbejdet", siger Anders V. Thomsen.

Han fortæller også, at en af eleverne ønskede at vide mere om enzymer og virksomheden fandt én, der blev mentor for eleven i hans videre arbejde med enzymer.

Eleverne var i alt 10-12 gange på virksomheden i løbet af de tre år. En af tilhørerne supplerer med at erfaringerne fra Science Team Kalundborg i sin tid var, at eleverne ikke fik højere karakterer efter at have samarbejdet med flere af Kalundborgs virksomheder, men at de var mere interesserede i naturfagene bagefter.

Se link til Naturvidenskabernes Hus' håndbog for skole- og virksomhedssamarbejde til højre.