Hvis forældre ikke får fuldt medhold i en afgørelse om specialundervisning til deres barn, skal de vejledes i, hvordan de kan klage over afgørelsen. Men Klagenævnet for Specialundervisning konstaterer i sin årsrapport for 2014, at der er sket en stigning i telefoniske henvendelser fra forældre, som ikke er blevet klagevejledt af skolelederen.

Skoleledere skal blive bedre til klagevejledning

Claus Hjortdal, formand for Skolelederne, erkender, at der er sket en stigning, men afviser, at der er tale om et stort problem.

"Der er sket en stigning fra syv til 11 procent af sagerne. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men reelt er der kun tale om en stigning på tre-fire sager, for samtidig er der sket et fald i det samlede antal sager. Faldet viser, at skolelederne gør et godt stykke arbejde, for samtidig er antallet af afgørelser, der træffes i kommunerne steget ganske betragteligt som følge af ændringerne i loven om specialundervisning", siger Claus Hjortdal.

Antallet af klager over specialundervisning i folkeskolen er faldet fra 164 klager i 2013 til 130 klager sidste år.

Værre end når politiet skal behandle klager over sig selv

Klagenævnet forklarer det stigende antal forældrehenvendelser med, at mange kommuner har overladt det til den enkelte skoleleder at træffe afgørelser om tildeling af specialundervisning.

Det har fået Niels Christian Sauer fra hovedstyrelsen i DLF til at skrive en kommentar til nyheden "Skoleledere skal blive bedre til klagevejledning" på folkeskolen.dk om, at skoleledere har en god grund til at undlade at fortælle forældre, hvordan de klager.

"Man kan sige sig selv, at når man laver en ordning, der indebærer, at den person, der er ansvarlig for de forhold, forældrene er utilfredse med, er den selvsamme person, som skal oplyse, vejlede og bistå forældrene med klageadgangen, foretage den indledende sagsbehandling af klagerne samt udrede pengene til imødekommelse af forældrenes krav, hvis de vinder klagesagerne, så skal det gå galt", skriver Niels Christian Sauer og tilføjer, at det er værre, end når politiet skal behandle klager over sig selv.

"Det er da i det mindste ikke den betjent, der klages over, som selv skal ekspedere sagen", konstaterer han.

Skoleledere bliver kigget over skulderen

Claus Hjortdal afviser kritikken.

"Hvis en skoleleder har glemt at klagevejlede, har man et problem kommunalt set, og det får skolelederen at vide af sin forvaltningschef. Der er nogle til at se os over skulderen", siger Claus Hjortdal.

Ikke desto mindre har forældrehenvendelserne fået klagenævnets sekretariat til at kontakte Skolelederforeningen og KL for at styrke vejledningen af skolelederne om, hvordan de sagsbehandler afgørelser om specialundervisning, herunder hvordan de vejleder forældrene om deres muligheder for at klage. Derudover vil Undervisningsministeriet styrke vejledningen på dette område.

"Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det stadig er et mangelfuldt område, selv om faldet i det samlede antal klagesager viser, at skoleledere har kompetence til at træffe afgørelser om specialundervisning. Vi rammer nogenlunde skiven, som vi altid har gjort, selv om der er sket en decentralisering", siger Claus Hjortdal.

Kun toppen af et isbjerg

Det lille antal sager, hvor skolelederen ikke har overholdt sin informationspligt, udgør formentlig kun toppen af et isbjerg, mener Niels Christian Sauer fra DLF.

"I tallet indgår kun de tilfælde, hvor forældrene har opdaget, at skolen har tilbageholdt information. Hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af", skriver han i kommentarfeltet til nyheden på folkeskolen.dk om klagenævnets årsrapport.

Skolelederne har udsendt en grundig vejledning

Skolelederforeningen har allerede gjort meget for at styrke skolelederne, tilføjer han.

"Vi har udsendt en grundig vejledning om, hvordan man skriver en afgørelse om specialundervisning, og vi tilbyder kommuner at holde en temaeftermiddag om, hvad der skal stå i en afgørelse, og hvordan man klagevejleder forældre. Så vi synes, at vi har gjort det, vi skulle, og de fleste kommuner har da også haft under fem klagesager i 2014", siger Claus Hjortdal, som har været ude til temaeftermiddage i fem-seks kommuner sammen med en konsulent fra foreningen.

Skolelederne udgav pjecen "At skrive en afgørelse om specialundervisning" i efteråret 2012 i forbindelse med, at loven var blevet ændret, så en elev skal tildeles støtte i mindst 12 lektioner om ugen, før det betragtes som specialundervisning. Ellers er der tale om inklusion.

Du kan se Skoleledernes pjece via linket til højre. Her finder du også et link til klagenævnets årsrapport.