Skolerne må ikke dele eleverne efter fagligt niveau i de forsøg med aldersintegrerede klasser, som Undervisningsministeriet nu opfordrer landets kommuner og skoler til at gå i gang med. Det fastslår Undervisningsministeriet over for folkeskolen.dk

I den pressemeddelelse, som ministeriet tidligere i dag udsendte, kunne man ellers godt for indtryk af, at ministeriet med forsøgene åbner op for niveaudeling.

Ministeriet åbner for forsøg med niveaudelte klasser

I pressemeddelelsen står der således: "Med aldersintegrerede klasser får skolerne mulighed for at sammensætte elevgruppen på baggrund af elevernes modenhed, interesser og forskellige forudsætninger for læring".

Men er "forskellige forudsætninger for læring" ikke de forskellige faglige kundskaber og færdigheder, som eleverne møder op med, når de skal begynde på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor forsøgene skal gennemføres?

Nej! - svarer ministeriet altså. Forsøgsansøgninger, der vil dele eleverne efter fagligt niveau, vil simpelthen ikke blive imødekommet.

Det fremgår direkte af udmeldingsbrevet, at ministeriet ikke vil give tilladelse til, at inddelingen i aldersintegrerede klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes faglige niveau, oplyser fuldmægtig i Undervisningsministeriet Søren Christensen.

Ulovligt at inddele elever efter fagligt niveau

Det ville ganske enkelt være ulovligt, hvis skolerne inddelte eleverne efter fagligt niveau, også i forsøgene med aldersintegrerede klasser, slår Søren Christensen fast.

Men hvad ligger der så i begreberne 'forudsætning for læring', 'interesser' og 'modenhed'?

"Med 'interesser' tænkes der på, at muligheden for at organisere undervisningen på tværs af klassetrin kan give bedre muligheder for at arbejde med forløb, der tager udgangspunkt i elevernes interesser, for eksempel it, rollespil eller natur, med henblik på at styrke deres motivation", forklarer Søren Christensen.

"I forhold til 'modenhed' handler det om, at der med de aldersintegrerede klasser gives mulighed for at tage hensyn til den enkelte elevs modenhed, herunder deres sociale kompetencer", tilføjer han.

"Elever udvikler sig i forhold til modenhed og sociale kompetencer og lignende ting i forskellige tempi, og de kan derfor have forskellige behov i forhold til tilgange til undervisningen".

"Nogle elever vil eksempelvis tidligere end andre være i stand til at arbejde selvstændigt med en opgave, mens andre måske først senere tilegner sig denne kompetence. De har derfor behov for nogle andre rammer omkring arbejdet".

"Samtidig kan der med en mere fleksibel organisering bedre tages hånd om elevers forskellige behov. For eksempel kan man så give stille elever mulighed for at udfolde sig".

"'Forudsætninger for læring' skal ses i lyset af de ovennævnte begreber", siger Søren Christensen.

Vil der ikke ske en niveaudeling i praksis?

"Det vil ved godkendelse af de enkelte forsøg blive præciseret, at godkendelsen indebærer, at skolerne lever op til de fastlagte rammer i rammeforsøget".

Hvorfor opfordrer ministeriet til disse forsøg netop nu?

"Ministeriet har åbnet op for muligheden for at gennemføre rammeforsøg med aldersintegrerede på mellemtrinet og i udskolingen, da denne mulighed har været efterspurgt. Med folkeskoleaftalen blev mulighed for at etablere aldersintegrerede klasser udvidet til også at gælde 3. klasse, hvorfor dette forsøg kan ses som en forlængelse heraf".

Har skolerne ikke nok at gøre med at implementere skolereform og arbejdstidslov i forvejen?

"Der er alene tale om et tilbud".

Kommunernes efterspørger aldersintegrerede klasse, siger du - hvad er deres argument?

"Det giver bedre muligheder for at tilrettelægge en varieret og differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forudsætninger for læring, interesse og modenhed. Forsøget giver mulighed for at sammensætte klassen på en anderledes måde end på baggrund af alder".

Man kan også skære ned i antallet af klasser på mellemtrinet og i udskolingen med aldersintegreret undervisning - er det også for at spare penge?

"Formålet med rammeforsøget er ikke, at skolerne skal spare penge. I ansøgningsskemaet skal kommunerne blandt andet beskrive mål og succeskriterierne for forsøget, og hvordan resultaterne nås".

Forsøgene skal evalueres efter to år

Der er tale om treårige forsøg, men allerede efter to år skal forsøget evalueres for at få lov til at fortsætte et år til.

 "Undervisningsministeriet gennemfører forsøg for at få så sikker viden som muligt. Det er frivilligt om kommunerne vil søge om, at en enkelt eller flere af deres folkeskoler indgår i rammeforsøget", siger Søren Christensen.

KL: Aldersintegrerede klasser er ikke en spareøvelse

Kl glæder sig over, at ministeriet nu inviterer skolerne til at lave forsøg med aldersintegrerede klasser.

 Kommunernes forening ser nemlig skoleklassen som en administrativ enhed, snarere end som en pædagogisk størrelse, siger souschef i KL's center for børn og uddannelse, Dorte Møller.

Hun understreger to ting: KL ønsker ikke, at skoleelever bliver delt efter fagligt niveau, heller ikke i forsøgene med aldersintegrerede klasser.  Og KL ser ikke forsøgene som en sparerøvelse.

"Det er ikke en sparerøvelse, det er en øvelse i at få det optimale ud af midlerne", siger Dorte Møller.

For hende og KL handler aldersintegreret undervisning om, at komme af med de "snærende regler for klassedannelse, så vi kan tilrettelægge undervisningsmiljøer, der imødekommer børnenes forskelligartede behov", uafhængigt af hvilken alder de har.

Ansøgningsfristen er 6. februar 2015.